K-ønsker: Grønne oaser og juniorpædagoger sættes i gang

Det Konservative Folkeparti i Roskilde fik til budgettet for i år, flere ønsker med i budgetaftalen.

Et par af aftalerne i budget 2018,  var etablering af grønne oaser i lokale by miljøer, og etablering af forsøg med juniorpædagoger i daginstitutioner.

Nu gennemføres disse.

I Ågerupområdet og i boligområdet Dommervænget etableres der nu, grønne oaser i forbindelse med Zebrabyprojekterne, til glæde for de lokale beboere, og en generel forskønnelse af områderne.

Roskilde Ungdomsskole gennemfører i efteråret et kursusforløb (juniorpædagoger) for drenge i 7-9. klasse, hvor de bliver forberedt til at komme ud i Dagtilbud, og efter kursusforløbet får drengene mulighed for at komme ud i praktikforløb. Ideen med juniorpædagoger, er at drengene kan tilfører legen et nyt tempo, og en anden vinkel end de faste pædagoger gør.

Roskilde Konservative arbejder konstant på at udvikle vores kommune, og dette er eksempler på konservative forslag som nu bliver ført ud i livet.

I disse dage arbejder Det Konservative Folkeparti ihærdigt på, at få endnu flere gode forslag med i budgettet for 2019.

Lars Lindskov, byrådsmedlem Roskilde Konservative

Jesper Kejlhof, næstformand Roskilde Konservative