Gang i Roskildes erhvervspolitik
27 gazeller skal hædres
Gang i Roskildes erhvervspolitik – efterlyser kvalificerede medarbejdere
Hele 27 firmaer i Roskilde var med på den liste over årets gazelle-virksomheder med kraftig vækst hos dagbladet Børsen, hvilket er en stigning på fem i forhold til året før.De vil blive hædret ved Nytårskuren på rådhuset den 18. januar, forklarede formanden for Erhvervsudvalget Lars Lindskov (K) på det seneste møde.
Han kunne i øvrigt se tilbage på en meget aktiv tid, siden han overtog pladsen for mindre end et år siden.
I denne periode er der afholdt konferencer om både strategi og internationalisering for det lokale erhvervsliv. Roskilde kommune har lanceret et nyt erhvervsmagasin kaldt ‘Business Roskilde’, et arbejde er startet for at finde frem til, hvad Roskilde i fremtiden skal sælge sig på.
I spidsen for det står roskildenseeren, der er et stort navn indenfor reklamebranchen men aldrig tidligere har arbejdet i hjembyen.
Endelig kan Lindskov og Erhvervsudvalget nu også skrive på resultatlisten, at kommunen og Roskilde Handel i fællesskab investerer 1,6 millioner i en ny julebelysning, der skal være klar i 2016.
Kvalificeret arbejdskraft
Erhvervsudvalget består af en række politikere fra byrådet og op til flere erhvervs-organisationer: Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Roskilde Handel, Erhvervsforum og Visit-Roskilde.Derimod er den lokale fagbevægelse ikke repræsenteret endnu, selv om det er foreslået flere gange, hvilket godt kan undre i en kommune med ‘rødt flertal’.
På det sidste møde var der generel tilfredshed med, at Roskilde i de senere år har gjort mere for at styrke det lokale erhvervsliv. Men både Torben Strand (DI) og Hans-Bo Hyldig (Håndværksrådet) gjorde opmærksom på, at der allerede er mangel på kvalificeret arbejdskraft, både når det gælder faglærte og ufaglærte.
De ønskede derfor en større indsats for at få flere unge ind på erhvervsfaglige uddannelser eller forløb fremfor at gå på gymnasiet og blive arbejdsløse studenter.
tk