En bagkant, tak!
Jeg ved dårligt om jeg skal grine eller græde, eller i dette tilfælde: Grine eller gyse.
Da jeg først hørte om hadprædikantlovgivningen (den offentlige sanktionsliste), tænke jeg, at der nok var tale om en spøg, om endnu et stykke virkningsløs symbolpolitik i stil med smykkeloven; og til at starte med var jeg mest til at trække på smilebåndet og ryste på hovedet.
Senere argumenterede justitsministeren for lovgivningen med henvisning til 30’ernes og 40’ernes politiske tiltag imod nazisme og kommunisme, og han forsikrede, at der vil være tale om en midlertidig indskrænkning af ytringsfriheden. Med andre ord: Loven ophæves, når truslen mod demokratiet er væk. Jeg tænkte: Dårlig sammenligning! Nazisme, kommunisme og det liberale demokrati har fælles udgangspunkt i Europa, den stærke stat og adskillelse af religion og politik. I dag har truslen mod vores demokrati bl.a. sine rødder i en række ikke-europæiske lande, hvor staten er svag, hvor klaner, slægter og militser regerer, og hvor religion og politik blandes sammen. Hvorfor skulle dette ændre sig inden for en overskuelig tidshorisont? Derfor: Den offentlige sanktionsliste er nok alligevel tænkt til at blive, og mit smil stivnede – for at sige det mildt.
Helt grelt blev det dog med statsministerens grundlovstale, hvor Lars Løkke Rasmussen sammenlignede kritik af regeringen (og et folketingsflertal) med at svigte borgerpligten til at elske Danmark. Det er noget vrøvl! Jeg er både stolt og taknemmelig over at være født i Danmark. Jeg ranker ryggen ved det, og jeg engagerer mig i politik; men når statsministeren taler om en borgerpligt til at elske Danmark, så tænker jeg, at regeringen snart er klar til at kriminalisere mangel på patriotisk adfærd. Set i det lys giver justitsministerens henvisninger til 30’erne og 40’erne en helt særlig mening, og det løber mig koldt ned af ryggen – jeg gyser ved tanken!
Nuvel, jeg respekterer selvfølgelig et folketingsflertal (hvor mit eget parti desværre deltager), men netop fordi jeg ser mig selv som patriotisk demokrat, vil jeg alligevel fastholde min bekymring overfor indskrænkninger af ytringsfriheden. Derfor vil jeg gerne foreslå, at hadprædikantloven forsynes med en bagkant, dvs. en udløbsdato, fx efter 2 år, samt et krav om evaluering og at de registrerede data automatisk slettes. Det kan kun være rimeligt, at lovgivning, der i sin natur er anti-demokratisk, begrænses ved lov.
Jan Fischer
Gormsvej 28 – 4000 Roskilde
Bestyrelsesmedlem – Det Konservative Folkepartis Vælgerforening i Roskilde
Publiceret i Dagbladet den 10. juni 2016
