Bondefangeri og vælgerbedrag
Regeringen indledte sit udspil til en udligningsreform med at fastslå, at de rige i Gentofte skulle betale mere, hvorimod de fattige i Kalundborg skulle have mere. Med denne opdeling i rige og fattige båret af misundelse over, at nogen har mere end andre, indledtes udligningsreformen med et ordentligt dunk i fordomstrommen.
Efterfølgende viste det sig, at 38 kommuner (de rige) skal betale mere til udligningen, mens 60 kommuner (de fattige) vil modtage flere penge. Med en argumentation om mere retfærdighed og ensartet service i alle kommuner. Hvilket stiller spørgsmålstegn ved det kommunale selvstyre, der netop må resultere i forskelle, for i modsat fald giver selvstyret ingen som helst mening.
Men det handler slet ikke om retfærdighed.
Under valgkampen i foråret 2019 forsikrede Socialdemokratiet, at almindelige danske lønmodtagere ikke ville opleve skattestigninger, hvis Socialdemokratiet fik magten. Men det bliver konsekvensen af regeringens reformforslag. Skatteminister Morten Bødskov siger ganske vist, at det ikke er regeringens valg, at skatten stiger. Han henviser til, at kommunerne, der skal betale mere i udligning, kan tilrettelægge ”øvelsen” på en anden måde end at hæve skatten.
Fire kommuner i Region Sjælland – Greve, Lejre, Roskilde og Solrød – skal til lommerne og hoste op med yderligere 173 millioner kr., hvis regeringens udligningsreform gennemføres. Hvad er det lige for ”øvelser”, skatteministeren forestiller sig, at de fire kommuner skal gennemføre?
Skære ned på skolerne, ældreplejen, eller andre kerneydelser? Det er vel ikke meningen med udligningsreformen – vel? Effektivisere driften med 173 millioner kr. i de fire kommuner? I så fald må skatteministeren gerne komme med forslag hertil fremfor at lege skjul i sit ministerkontor og skubbe aben videre til kommunerne, der så må gennemføre de skattestigninger, som regeringen har lovet ikke at gennemføre.
Smart – men et ganske gennemskueligt bondefangerkneb og vælgerbedrag!
Det er oplagt, at der skal være en kommunal udligning til fordel for kommuner med et lille skattegrundlag og/eller store sociale forpligtelser. Men den bør være gennemskuelig for alle samt sikre alle kommuner et økonomisk råderum til gavn for det lokale selvstyre. Som det er nu, er udligningen et kafkask og uigennemskueligt univers, og den udgør dermed et demokratisk problem. Så en egentlig reform er påkrævet frem for regeringens forslag og bragesnak om mere retfærdighed.
Keld Holm
Det Konservative Folkeparti i Roskilde
