Unødvendige skattestigninger

Roskilde er en rig kommune. Eller snarere: kommunen burde være det. Roskilde har et solidt beskatningsgrundlag. Skatteprocenten udgør 25,2 og grundskyldspromillen 24,31. Det flugter nogenlunde gennemsnittet af danske kommuner. Hertil kommer, at kommunen som en af de få kommuner i Region Sjælland opkræver en dækningsafgift på 7,54 promille. Den påfører det lokale erhvervsliv en udgift på ca. 45 mio. kr. om året. Den absolut højeste afgift i Region Sjælland til skade for erhvervsudviklingen i Roskilde.

Det burde derfor være muligt at drive kommunen uden at skulle ty til yderligere skattestigninger gennem en forhøjelse af grundskyldspromillen, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har vedtaget i budgetforliget for 2020. Vedtaget med den begrundelse, at kommunens likviditet skal styrkes. Samtidigt trøster de tre partier de ramte husejere med, at grundskylden kan indefryses. En noget besynderlig argumentation, fordi kommunens kassebeholdning ved en indefrysning netop ikke styrkes.

Endnu mere mærkelig bliver argumentationen for skattestigninger, når kommunens indtægter de kommende fire år forventes at stige med godt 400 mio. kr. Man skulle tro, at de stigende indtægter rigeligt burde kunne rette kommunens økonomi op. Men det mener man altså ikke i Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Der er hos flertallet i byrådet ikke politisk vilje til at søge en anden vej end skattestigninger. Og det var da også indgangsbilletten til at deltage i budgetforhandlingerne, som for Venstre og Konservative betød en hurtig exit fra forhandlingerne. Eller som den engelske rockgruppe, Kinks, sang i 1966: Dead end street!

Den lette vej, når der mangler penge i kassen, er naturligvis blot at opkræve flere penge hos borgerne. Men det burde ikke være nødvendigt, for som nævnt er Roskilde Kommune en rig kommune med et solidt beskatningsgrundlag og stigende indtægter i de kommende år. Og hvad sker der, hvis budgettet viser sig ikke at holde? Vil man så atter ty til den lette løsning. Skal vi i så fald forvente yderligere skattestigninger næste år. Dead end street?

Det Konservative Folkeparti og Venstre har med deres budgetforslag vist, at der er en anden vej end skattestigninger. Men en diskussion og forhandling herom var på forhånd udelukket, fordi adgangen til forhandlingslokalet var forsynet med et krav om at drøfte skattestigninger. Det afviste de to partier. Skattestigninger er ikke vejen frem. Der er derimod et behov for at kigge kritisk og konstruktivt på kommunens samlede udgifter, drift og effektivitet. Det afspejles i det fælles budgetforslag, som Det Konservative Folkeparti og Venstre har udarbejdet efter den korte forhandlingsrunde med borgmesteren.

Til slut en kommentar til Dansk Folkepartis deltagelse i budgetforliget. Det har undret mange, og det undrer for så vidt også mig. Det er ikke mange år siden, at vi konservative blev udsat for kraftig kritik af netop Dansk Folkeparti, fordi vi formastede os til at indgå i budgetforlig med bl.a. Socialdemokratiet. Kritikken fra Dansk Folkeparti gik på, at vi havde indgået et budgetforlig uden at reducere grundskylden! Man må vel på denne baggrund blot konstatere, at man i Dansk Folkeparti har et standpunkt, til man tager et nyt!

Keld Holm, formand
Det Konservative Folkeparti Storkreds Sjælland

Kildehusvej 31,Roskilde.

Publiceret i Roskilde Avis – 7. november 2019