Stærkt farvel
![662660_605_0_0_0_0_0_2[1]](http://roskildekonservative.dk/wp-content/uploads/2015/03/662660_605_0_0_0_0_0_21.jpg)
Roskilde gav en af sine resultatrige borgere et stærkt farvel, da over 500 var med til Carsten Wickmanns bisættelse i en fyldt Roskilde Domkirke mandag til middag.
Fremmødet var en anerkendelse for den store indsats han har gjort for byen gennem flere årtier.
Dels i lokalpolitik, hvor han repræsenterede De Konservative i byrådet og spillede en afgørende rolle for flere vigtige beslutninger som f.eks. nyt Stændertorv og stor svømmehal. Men også indenfor sporten, hvor han nåede at være med i alle de fire store klubber. Først som træner og spiller i KFUM og siden som formand og redningsmand for FC Roskilde, der jo omfatter både RB06, Svogerslev og Himmelev.
Derfor kom de mange deltagere i domkirken både fra det politiske liv, fra sportens verden og andre dele af Roskilde.
De to sønner Tim og Anders stod ved indgangen og hilste på alle, efterhånden som de kom og blev bænket rundt om.
Solen skinnede ind under de høje gotiske hvælvinger, så den store bygning blev fyldt med lys, og da orglets toner fyldte rummet ud til den første salme var det en bevægende oplevelse, som fik tårerne frem hos mange.
Sangene denne mandag var nogle af de flotteste i den danske sangskat, blandt andet ‘Se nu stiger solen af havets skød’ og ‘Dejlig er jorden’, og deltagerne sang med efter bedste evne.
Mennesket og bolden
Domprovst Jens Arendt talte om Carsten Wickmann og hans menneskelige forståelse både i politik og sport.
– Han respekterede også sine modstandere og forstod at give plads til dem, og derfor lykkedes han med selv at få gennemført så meget.
Arendt fortalte også, at Wickmann trods sin fremtrædende offentlige placering havde været et meget privat menneske, der prioriterede at være sammen med hustruen Jane og deres tre børn
Derefter sang Christa Häuser Schuberts Ave Marie, så tonerne og ordene nåede ud i hele kirken.
Da kisten til sidste blev båret ud gennem Kongeporten til den ventende rustvogn, blev den fulgt af faner fra Bagerlauget, fordi Wickmann i det civile liv havde været direktør i fagets arbejdsgiverforening.
På pladsen foran Domkirken samledes de mange deltagere og hilste på hinanden, inden rustvognen kørte væk, og familien samt mange andre tog til en sammenkomst i Roskilde-hallerne, hvor han også var formand.
Kilde: Roskide Avis / Dagbladet
