Nyhedsanalyse:Bevidste valg om budgettet fra partierne i Roskilde

Onsdag aften havde Roskilde Byråd 1. behandling af kommunens budget for næste år. Heri kan stadig ske mindre justeringer, men hovedpunkterne står allerede fast, når det går videre til 2. behandling og endelig vedtagelse i oktober.

Under forhandlingerne i den forløbne weekend blev fem partier – Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale og Konservative – blevet enige om fordelingen af indtægter og udgifter i kommunen for 2018. Dermed står 25 af byrådets i alt 31 medlemmer bag dette forlig.

I sig selv er det en styrke, fordi indbyggerne i Roskilde nu kan regne med, at det også bliver gennemført. Efterårets kommunevalg skal nemlig føre til usandsynligt store ændringer i byrådets sammensætning, hvis der ikke stadig er flertal for at gennemføre forslagene i dette budget-forlig.

To partier stod af
De to halvstore partier Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der hver har tre mandater i byrådet, valgte at stå udenfor forliget af forskellige grunde.

Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne i utilfredshed med, at der bruges for mange penge til alle mulige projekter indenfor bl.a. kultur og sport, som partiet finder mindre vigtige i forhold til den såkaldte ‘kernevelfærd’, f.eks. i form af initiativer for de ældre og trafiksikkerhed i bl.a. Svogerslev.

Enhedslisten mente, der var penge nok til at gennemføre flere sociale tiltag f.eks. med hjælp til dem, der er blevet ramt af nye regler for kontanthjælp. Desuden ønskede partiet en betydelig større indsats i børneinstitutioner og skolerne.

Partiet kritiserer derfor Roskildes socialdemokratiske borgmesterparti for ikke at bruge det flertal til venstre, der er for sådan en politik.

Under byrådets debat onsdag gentog de forskellige ordførere og andre repræsentanter fra partierne deres argumenter for at være med i forliget – eller udenfor – som de også har fremført i Roskilde Avis.

Men bag disse officielle forklaringer og erklæringer handlede det i høj grad også om at komme til at stå i en god position før det kommende kommunevalg til et nyt byråd den 21. november.

Bredt forlig og sikring af flertal

Borgmester Joy Mogensen (S) får med det brede budget-forlig demonstreret, at hun er i stand til at samarbejde ‘henover den politiske midte’, så der bliver både stabilitet og kontinuitet i byrådets arbejde. Det vil mange borgere i kommunen være tilfredse med.

Samtidig får hun imødegået en kritik af, at flere store projekter som Stændertorvet, parkeringshus og svømmehal er gennemført med kun en stemmes flertal bestående af S-SF-R og K.

Oven i købet er det et stærkt kritiseret p-hus og grundsalg på Sortebrødre Plads, som nu er med til at skaffe penge til andre projekter med Trekronerskolen og udbygning af Vibys centrum, som der ellers ikke ville have været råd til.

For fire år siden i 2013 havde Joy Mogensen og S et kanonvalg med 13 mandater i byrådet. Det sidste mandat blev kun opnået med valgteknisk samarbejde, og resultatet bliver nok umuligt at gentage denne gang.

Derfor har borgmesteren givetvis lavet en klar kalkule. Hvis hun risikerer at tabe et par mandater denne gang, er det bedre at de går til venstrefløjen – der under alle omstændigheder vil pege på hende igen – fremfor til den borgerlige fløj.

Borgerlig samling
Lederen af det største oppositionsparti Venstre Bent Jørgensen og Lars Lindskov (K) har også grund til at glæde sig over forliget af flere forskellige grunde.

Selv om Venstre har hele 9 pladser i byrådet, har partiet været udenfor mange af de store beslutninger i de sidste fire år. Nu får Bent Jørgensen og partiet demonstreret, at de for andet år i træk er klar til at tage et medansvar for Roskildes udvikling. På den måde vil det også fremtræde ‘regerings-dueligt’, hvis der skulle blive at andet flertal til november.

Bent Jørgensen har bl.a. kritiseret, at der blev investeret for meget midt i Roskilde og for lidt i omegnen, og det bliver der nu rettet op på med udbygningen i Viby, kystsikringen ved Jyllinge Nordmark og andre projekter.

Gennem længere tid har flere Venstre-folk skældt den konservative Lars Lindskov ud for at være ‘et socialistisk vedhæng’, fordi han under mottoet med ‘borgerlige stemmer, der arbejder’, indgik aftaler med Roskildes ‘røde flertal’ for at få gennemført nogle af sine egne ønsker.

Diskussionen har til tider været ganske bitter med brug af ord som ‘løgn’, ‘bagvaskelse’ osv.

Men med et fælles udspil til en række punkter i budgettet efter et fredsmøde mellem Lars Lindskov og Bent Jørgensen er den bitre strid nu begravet for denne omgang. Hvis alle medlemmer i de to partier fortsat kan finde ud af at holde ‘kammertonen’, vil de kunne fremstå stærkere i valgkampen.

Lars Lindskov (og hans forgænger Carsten Wickmann) har i de fire år siden sidste valg haft meget stor indflydelse i betragtning af det enlige konservative mandat.

I det nye budget-forlig fik Lindskov atter demonstreret sine politiske evner bl.a. ved næsten af fordoble indsatsen til erhvervs- og turistfremme fra 6 mio. til 11 millioner.

Sportsministeren og cyklisten
Birgit Pedersen (SF) har i de sidste fire år været en magtfuld ‘kultur- og sportsminister’ i Roskilde med stor indflydelse trods kun ét mandat.

Hun kan nu glæde sig over at efterlade sig et børnekulturhus i Aftenskolernes Hus Algade 31, en ny stor svømmehal ved Roskilde Badet, sportscenter på Kildegården og mange andre vigtige aftryk.

Derimod fik hun ikke held til at få gennemført en aftale mellem kommunen og de lokale lærere. Det var ellers aftalt sidste gang i forbindelse med budgettet for 2017, men S stod af i sidste øjeblik – efter et uigennemskueligt oplæg fra forvaltningen om, at det alligevel ville blive for dyrt.

Derfor satsede hun i denne omgang på at få bevilget flere penge til både daginstitutioner og skoler, og så kan SF bruge den manglende lærer-aftale i valgkampen.

De Radikales Jeppe Trolle har haft to hovedpunkter om miljø og mere grøn energi i kommunen. Det har han også fået gennemført noget af, f.eks. i form af en kraftig opprioritering af Roskildes forsømte cykelstier.

Bedre profil udenfor
Både Merete Dea Larsen i Dansk Folkeparti og Henrik Stougaard med Enhedslisten har truffet et helt bevidst valg om at stå udenfor budgettet. Hvis de havde villet det, kunne de dog også være gået med og fundet argumenter til at begrunde det.

Men begge partier satser nu på, at de kan præsentere et langt tydeligere profil overfor vælgerne ved at være udenfor forliget, så de er mere frit stillet til at fremføre deres egen politik som ‘den rene vare’. På den måde kan vælgerne bedre se forskel, mener de.

Resultatet i det brede budgetforlig for 2018 er dog kun muligt, fordi Roskilde er inde i en god økonomisk udvikling, så kommunen har haft penge nok til at betale for de mange forskellige ønsker fra de fem partier.

De store projekter, som bygges i år og næste år med svømmehal, p-hus, og digerne ved fjorden, var der allerede afsat penge til tidligere, før forhandlingerne om det nye budget gik i gang.

Publiceret af Roskilde Avis – 31. august 2017 kl. 01:15