S-tog mellem Roskilde og Køge?

Jan-Fischer-452x640

Af Jan Fischer, Bestyrelsesmedlem – Roskilde Konservatives Vælgerforening.

Roskilde har 85.000 indbyggere, mens Køge har 59.000. Der er 25 km fra Roskilde til Køge, og med regionaltog varer turen 26 minutter. Der er fire stop, og toget kører hver halve time. Lyngby-Taarbæk har 55.000 indbyggere, mens Hillerød har 49.000. Der er 25 km fra Lyngby til Hillerød, og med S-tog varer turen 21 minutter. Der er fire stop og toget kører hvert 10. minut.

For tiden behandler byrådet rapporten ”S-tog til Roskilde, Fordele og ulemper”, der fokuserer på togbetjeningen af Roskilde i forhold til København og mod ”vest”.

Jeg ser gerne, at det politiske arbejde løfter sig et niveau op, sætter Roskilde i centrum og gennemfører en 360-graders analyse af kommunens samlede behov for trafikforsyning. En sådan analyse vil fx skulle forholde sig til, at Roskilde er Region Sjællands folkerigeste kommune, mens regionens sygehusfunktioner koncentreres i Køge. Når det offentlige centraliserer og øger afstandene til sundhedsbetjeningen, er det for mig at se naturligt, at transportmulighederne forbedres af hensyn til patienter, pårørende og ansatte.

Dette er tilsyneladende ikke en politisk selvfølgelighed. Sygehuset i Køge skal vokse til at blive et universitetssygehus med ca. 4000 ansatte, hvilket er næsten tre gange så mange som i dag. Ser man på befolkningstallet i Køge, medfører dette et behov for at rekruttere fra et stort opland for at kunne sikre kvalitet i behandlingen og gennemføre forskning på et højt niveau. Skal en del af disse mennesker bo i Roskilde, bør de overveje at tage en anden vej end Køgevej, for her er trafikken ved at bryde sammen.

Der er derfor flere forhold, der taler for, at transportmulighederne mellem Roskilde og Køge bør styrkes, fx med hyppigere og hurtigere tog – et tiltag, der med stor sandsynlighed vil gavne mange mennesker.

Forslag: S-tog fra Roskilde til Køge

Jan-Fischer-452x640images[9]

Mens det diskuteres livligt, om Roskilde skal have S-tog til København, foreslår Det Konservative Folkeparti nu ifølge DAGBLADET Roskilde, at der også kommer en S-togsforbindelse fra Roskilde til Køge.

– Debatten har koncentreret sig om den ny jernbane via Køge til Ringsted, og så er det dén, men forholder sig til, men man glemmer at se tingene i det store perspektiv. Regionen har store ambitioner for det nye sygehus, og når man centraliserer behandlingen, må man også sørge for, at både patienter og personale kan komme dertil, siger Jan Fischer, som er bestyrelsesmedlem i Den Konservative Vælgerforening.

Han peger også på, at en forbedret forbindelse til Køge vil gavne rekrutteringsmulighederne for sygehuset – og sikre, at borgere i Roskilde kommer til at udgøre en betragtelig del af arbejdsstyrken på sygehuset.

Kilde: DAGBLADET Roskilde – 15. maj 2015

Nulvækst er ansvarlig politik

 

keld-holm_452x640

Af Keld Holm, Formand – Roskilde Konservatives Vælgerforening.

Nulvækst i den offentlige sektor bliver uden tvivl et af valgkampens hotteste emner. Og Socialdemokraterne er, godt sekunderet af de øvrige socialistiske partier, allerede i gang med at fastslå, at nulvækst i den offentlige sektor vil betyde fyringer af titusindvis af offentligt ansatte.

Nulvækst betyder, at de samlede offentlige udgifter maksimalt må stige med løn- og prisudviklingen, så i udgangspunktet har den offentlige sektor det samme økonomiske råderum som hidtil. Det bør man huske, når man læser Socialdemokraternes påstande om massakre i den offentlige sektor.

Nulvækst vil tvinge såvel politikere som embedsmænd til at prioritere. Og det bliver under alle omstændigheder nødvendigt, når vi kommer på den anden side af 2020. Fordi der bliver langt flere ældre borgere over 70 år. 836.000 i 2020 i forhold til 670.000 i 2014.

Med en stort set uændret arbejdsstyrke vil den demografiske udvikling udfordre vort velfærdssamfund. Vil vi sikre vores ældre medborgere en anstændig alderdom og ordentlige vilkår, er prioriteringer inden for den samlede offentlige økonomi simpelthen en nødvendighed.

Med et samlet offentligt budget, der i 2015 udgør næsten 1.100 mia. kr., er der mange muligheder for at omprioritere uden at det går ud over de basale velfærdsydelser. Men man må forstå Socialdemokraterne og de øvrige socialistiske partier sådan, at der ikke kan spare så meget som én krone.

Jeg vil pege på to områder, hvor der kan omprioriteres og strammes op. Antallet af børn og unge i aldersintervallet 0-19 år falder frem til 2020 med godt 50.000. Der vil derfor ikke være behov for samme antal børneinstitutioner og skoler som i dag.

Det andet område er samfundets social- og beskæftigelsesindsats, hvor der hældes milliarder ud til – uden tvivl velmenende – uddannelses- og beskæftigelsesprojekter uden nævneværdige resultater. Hele dette område bør gennemgås med en tættekam. Her kan uden tvivl findes en hel del milliarder.

Prioriteringer i den offentlige økonomi er en nødvendighed. Det tilsiger den demografiske udvikling ganske klart. Og vi kan lige så godt tage fat på opgaven nu frem for at vente til efter 2020. Derfor er nulvækst et udtryk for en ansvarlig og fremadrettet økonomisk politik.

 

Genindfør starthjælpen for asylmodtagere.

Foto CWN

 

Af Christian Wedell-Neergaard, folketingskandidat Sjælland C.

Siden 2010 er antallet af flygtninge ifølge FN steget med ca. 35%, fra 40 mio. i 2010 til 55 mio. i 2015. Et stort antal flygtninge kommer fra konflikter og borgerkrige i lande som Afghanistan, Somalia, Syrien, Irak og Sudan. Bådflygtninge over Middelhavet udgør et særligt – og tragisk – kapitel. Her er både tale om reelle flygtninge og migranter, der rejser på grund af fattigdom og en udsigtsløs tilværelse i hjemlandet. Kynisk udnyttet af menneskesmuglere.

Hvordan hjælper vi bedst flygtningene? For det må stå ret klart for enhver, at Europa, herunder Danmark, ikke kan give de mange millioner flygtninge og migranter asyl. Europa er i forvejen præget af høj arbejdsløshed og i mange lande også af ganske tunge og tilsyneladende uløselige integrationsproblemer.

I Danmark har den nuværende regering lempet såvel asyl- som familiesammenføringsreglerne i flere omgange. Det har betydet, at asylstrømmen til Danmark er blevet tredoblet i perioden 2011-2014, og udgifterne til asyl er ligeledes tredoblet, fra 2,8 mia. kr. i 2011 til 9,2 mia. kr. i 2015.

Der langt fra de 35% i stigningen i antal flygtninge på verdensplan til tredoblingen i asylstrømmen til Danmark. Regeringens lempelser har gjort Danmark til en asylmagnet. Stigningstakten i asyludgifterne indebærer, at vi om få år har udgifter på over 15 mia. kr. til asylmodtagere, og hertil kommer så stigende udgifter til integration. Det er ganske enkelt ikke holdbart.

Flygtninge, der kommer til Danmark, skal behandles ordentligt. Ingen tvivl om det. Men der er ingen grund til, at de danske velfærdsydelser i form af kontanthjælp og børnepenge træder i kraft fra den dag, der bevilges asyl. Starthjælpen for asylmodtagere bør genindføres, og der bør stilles klare krav til asylmodtagerene om danskkundskaber og jobparathed, før velfærdsydelser som kontanthjælp og børnepenge kan komme på tale.

Det vil reducere udgifterne til asylmodtagelsen og lette asylpresset på Danmark. Og nogle af disse sparede udgifter kan vi i stedet bruge på at hjælpe flygtningene i nærområderne. Det vil hjælpe flere, herunder især fattige flygtninge, der ikke har råd til at betale en kynisk menneskesmugler for en dødsensfarlig transport fra Afrika til Europa.

Konservative folketingskandidater på virksomhedsbesøg

Af Keld Holm, Formand for Den Konservative Vælgerforening i Roskilde.

GetAttachment[1]GetAttachment[1] (2)

Christian Wedell-Neergaard og Brian Mikkelsen var på virksomhedsbesøg i Roskilde mandag den 4. maj for at få inspiration til den konservative erhvervspolitik. Først et besøg hos HeSALight, der leverer LED-løsninger, og dernæst hos Lindgaard og Pedersen, der leverer teknologiløsninger til biler. Spændende og innovative virksomheder, og en god formiddag for de to konservative folketingskandidater.

Du kan ikke spise mursten!

 Foto CWNwall-175622__180[1]

 

Af Christian Wedell-Neergaard, folketingskandidat Sjælland C.

 

Mange samfundsøkonomer er fortalere for, at boligbeskatningen følger boligpriserne, fordi det giver staten stabile og løbende skatteindtægter. Problemet er blot, at den enkelte husejer i områder med kraftigt stigende ejendomspriser risikerer at komme i en alvorlig økonomisk klemme.

 

Det ses i dag i områder med en stærkt stigende grundskyld, hvor den enkelte husejer risikerer at måtte gå fra hus og hjem, fordi han bliver flået af den stigende grundskyld. Det er helt grotesk og ganske uacceptabelt. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti en fastfrysning af grundskylden.

 

Det vil skabe tryghed for de børnefamilier, som har investeret i hus og som har mange udgifter til børnepasning m.v., og det vil skabe tryghed for de ældre, som hele livet har sparet op i boligen. Den stigende grundskyld er en meget hård belastning for boligejernes økonomi.

 

Det er der en anden god grund til, nemlig SKAT’s mange fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Det er simpelthen en skandale af rang, at alt for mange husejere betaler for meget i ejendomsskat, fordi SKAT har sat ejendomsværdien for højt.

 

Ikke nok med, at SKAT erkender, at man i alt for mange tilfælde vurderer forkert. Det burde jo indebære, at SKAT selv tog initiativ til at rette ejendomsvurderingerne, og tilbagebetalte skatten til de borgere, der har betalt for meget.

 

Sådan spiller klaveret ikke. Det er op til den enkelte husejer at klage over ejendomsvurderingen, og så igangsættes en langtrukken og bureaukratisk procedure, der måske først finder sin afklaring i Landsskatteretten. Man efterlades med indtrykket af, at borgeren er til for staten, og ikke omvendt.

 

En sådan beskatning bør naturligvis tage højde for, at et huskøb finansieres af penge, der i forvejen er betalt skat af. Hertil kommer, at beskatning af eventuelle værdistigninger først bør ske, når ejendommen sælges og man står med pengene i hånden. Som det er i dag, betaler husejeren skat af en værdistigning, der ikke er realiseret. Det er helt urimeligt. Du kan nemlig ikke spise mursten!

Folketingsvalget 2015….nu?

Af Keld Holm, Formand for Den Konservative Vælgerforening i Roskilde.

Det varer sikkert ikke lang tid før stats-ministeren trykker på valgknappen og udskriver folketingsvalg. Valgprognoserne er indtil videre ikke gunstige for Det Konser-vative Folkeparti, men der skal ikke herske tvivl om, at vi i Roskilde vil kæmpe indædt for at få vores kandidat, Christian Wedell- Neergaard, valgt.

Hovedbudskabet i Christians kampagne er flere private arbejdspladser. Fordi det er det private initiativ og iværksætteri, der i sidste ende finansierer vort velfærdssam-fund. En erhvervsvenlig politik skal gøre det mere attraktivt at drive og etablere privat virksomhed.

Christians kampagne indeholder også andre kernekonservative budskaber:

Det skal kunne betale sig at arbejde

Beskæftigelsesfradraget skal øges og topskatten fjernes.

Nulvækst i den offentlige sector

Ingen nedskæringer, men omprioriteringer. Flere varme hænder og mindre bureaukrati.

Det starter i folkeskolen

Vi skal sikre vores børn det bedst mulige grundlag for læring og udvikling

Man kan ikke spise mursten

Grundskylden skal afskaffes og afløses af en mere retfærdig beskatning af boligen.

En stram asylpolitik

En stram asylpolitik skal sikre, at flygtninge først og fremmest hjælpes i nærområderne.

Så statsministeren kan bare trykke på valgknappen. Vi er beredte til at kæmpe for konservative værdier og politiske tiltag, der på et ansvarligt økonomisk grundlag udvikler vort samfund i den rigtige retning.

We are ready!

 

Konstituering i bestyrelsen

I forbindelse med Lars Lindskovs indtræden i byrådet efter Carsten Wickmanns død, fratræder Lars som formand for vælgerforeningen. Den nuværende næstformand, Keld Holm, overtager formandsposten, og bestyrelsen har konstitueret sig med Klaus Aare Bang som ny næst-formand.

I bestyrelsen indtræder desuden 1. suppleant Ove Boh Larsen.

Tak til Lars Lindskov for en fremragende indsats i vælgerforeningen, og held og lykke med arbejdet i byrådet.

 

Kom til spændende arrangementer

Den Konservative Vælgerforening har sat disse tre spændende arrangementer i søen. Håber du vil deltage. For nærmere information se under kalender.

– Indbydelse til Kafé Klaus – 22. april 2015

– Indbydelse til rundvisning på Musicon – 13. maj 2015 – tilmelding senest 10. maj 2015

– Indbydelse til debatmøde på INSP – Emne: S-tog til Roskilde – 20. maj 2015 – tilmelding ikke nødvendigt

 

 

Det starter i folkeskolen

images[2]

Af Christian Wedell-Neergaard, folketingskandidat Sjælland C.

Det er vigtigt for vort samfund, at alle gives lige mulighed for at leve et godt liv. Forstået sådan, at vi får mulighed for at udnytte og arbejde med de talenter, som vi hver for sig besidder. Det er et forældreansvar at opdrage børnene, men i udviklingen af børnenes evner spiller folkeskolen en afgørende rolle.

Folkeskolereformen fra 2013 har til hensigt at give børnene bedre faglige kundskaber og dermed bedre muligheder for at vælge videre forløb, når de 10 års skolegang er tilendebragt. Alt for mange forlader i dag folkeskolen som funktionelle analfabeter, og det kan hverken den enkelte eller samfundet være tjent med.

Jeg vil pege på fire forhold, der er afgørende for, at vi får det løft af folkeskolen, som der er et klart behov for.

For det første skal skolelederens ledelseskompetence og ansvar styrkes, hvilket reformen også lægger op til. Og hvis skolelederen ikke lever op til ansvaret, skal hun/han udskiftes.

For det andet skal lærerne have et fagligt løft. Alle lærere skal uddannes på universitetsniveau, som det sker bl.a. i Finland, der topper Pisa-undersøgelserne.

For det tredje skal der være faste rammer, en klar struktur og disciplin. Børn har brug for klare rammer og en fast struktur i dagligdagen. Og der skal være ro i klassen, når der undervises.

For det fjerde skal eleverne løbende testes i deres færdigheder, og hjælpes dér, hvor det kniber. Der skal gives karakterer, gerne gennem hele skoleforløbet.

Det er kommunerne, der har ansvaret for, at folkeskolen får det nødvendige kvalitetsløft, der sikrer en bedre folkeskole i fremtiden. Men et kvalitetsløft er ikke tilstrækkeligt. Der skal kulturændringer til. I alt for mange år har folkeskolen været præget af en misforstået omsorgskultur og ansvarsforflygtigelse. Det skal ændres.

Fordi folkeskolen spiller en nøglerolle i samfundets udvikling. Det er hér, børnene skal have fodfæste for at klare sig godt senere i livet. Det er hér, at det for alvor starter.