Idrætsstævne for socialt udsatte

I det budgetforslag der p.t. drøftes, er der afsat midler som det nye Kultur- og Idrætsudvalg kan disponere over i det nye budget år.

Når det nye Kultur- og Idrætsudvalg begynder arbejdet efter kommunalvalget, så er et af de emner som Roskilde Konservative gerne vil arbejde for, at Roskilde Kommune får et idrætsstævne for psykisk og socialt udsatte borgere. Det kan måske være svært for nogle borgere, som er psykisk eller socialt udsat, at blive en del af det etablerede foreningsliv, men hvorfor skal de ikke opleve noget af det som et fællesskab og et foreningsliv kan give.

Det vil ligeledes være godt for dem at møde andre ligestillede, få rørt sig, og forhåbentlig skabe et bedre netværk for dem. Arbejdet med et sådant idrætsstævne falder fint i forlængelse af byrådets beslutning om at støtte Handi-festivalen, som blev startet af frivillige omkring Jyllingehallen, og nu netop er besluttet at blive en samlet Handi-festival  i Roskilde Kongrescenter.

Vi opnår herved to gode tilbud om både musik og bevægelse i løbet af året. Derfor foreslår Roskilde Konservative at der arbejdes hen i mod at der etableres et fast årligt idrætsstævne for netop denne lidt sårbare befolkningsgruppe.

Jesper Kejlhof

Byrådskandidat Roskilde Konservative

Kultur og idrætsordfører

 

 

 

 

 

 

 

 

K: Naturligvis skal erhvervsservice og turismeopgaver konkurrenceudsættes

Ovenpå nogle hektiske budgetforhandlinger sidste uge, hvor Det Konservative Folkeparti igen satte tydelige borgerlige fodaftryk på budgettet, der skal præge Roskilde Kommunes fremtid, er byrådsarbejdet i gang igen.

På byrådets første møde efter sommerferien var et af punkterne konkurrenceudsættelse og udbud af erhvervs- og turismeservicen, der løses fra årsskiftet, når den igangværende partnerskabsaftale med Erhvervsforum Roskilde udløber. I forbindelse med udbudsprocessen af opgaven, der havde været behandlet tre gange i Erhvervs- og Vækstudvalget op til sommerferien, besluttede et flertal med stemmerne 15 mod 14 noget overraskende at støtte et forslag fra Enhedslisten om at hjemtage opgaven til kommunen.

Med to fraværende byrådsmedlemmer tippede det sædvanlige flertal i sagen, og efter tilbagemeldinger fra en række organisationsrepræsentanter og på opfordring fra flere sider besluttede den konservative udvalgsformand, Lars Lindskov, at syreteste det oprindelige og anbefalede udvalgsforslag om at prøve opgaven gennem et udbud.

– Udvalget besluttede helt tilbage i 2014 at opgaven skulle i udbud i 2017, en beslutning som udvalget har konfirmeret af flere omgange gennem det sidste år. Det var derfor både uforståelig og uacceptabel hasard med en vigtig opgave at skulle trække netop denne opgave ind i kommunen, siger Lars Lindskov og fortsætter:

– Nu er sagen tilbage på skinner og opgaven kommer i udbud, så vi kan få et bredt og gennemarbejdet beslutningsgrundlag for hvorledes den fremtidige erhvervs- og turismeservice skal se ud. En sådan proces vil naturligvis også legitimere den fremtidige operatørs adgang til opgaven. Det undrer mig dog stadig, at Venstre for anden gang i træk stemmer sammen med Enhedslisten om at kommunalisere noget, der ligger hos private aktører.

Venstre sluttede sig under sidste uges budgetforhandlinger til Det Konservative Folkepartis pres på Socialdemokraterne og SF om at konkurrenceudsætte flere opgaver, og de to borgerlige partier fik i fællesskab indføjet en tekst i budgetforliget om, at der skal udfærdiges et katalog over mulige opgaver, der kan konkurrenceudsættes.

– Og knap var blækket tørt på forliget, for Venstre stemmer imod sig selv og for et dybt venstreorienteret forslag om, at opgaverne med erhvervsservice og turismebetjening skal være offentlig. Jeg undrer mig stærkt og håber, at det er en enlig svale, der har været på besøg, og som herefter flyver videre, så der ikke længere kommer klatter på det vigtige arbejde inden for erhvervs- og turismeopgaverne, siger Lars Lindskov.

Forsinkelsen af udbudsprocessen, som skulle have været i gang for sommerferien, medfører også at den nuværende partnerskabsaftale med Erhvervsforum Roskilde forlænges til 30. juni 2018, således at alle udbudsfrister kan overholdes og samtidigt give Udvalget for Vækst-, Erhverv og Globalisering den fornødne tid til at udvælge den bedste operatør til opgaven.

Yderligere information: · Gruppeformand, byrådsmedlem Lars Lindskov, larslin@roskilde.dk, mobil 30501979

Nyhedsanalyse:Bevidste valg om budgettet fra partierne i Roskilde

Onsdag aften havde Roskilde Byråd 1. behandling af kommunens budget for næste år. Heri kan stadig ske mindre justeringer, men hovedpunkterne står allerede fast, når det går videre til 2. behandling og endelig vedtagelse i oktober.

Under forhandlingerne i den forløbne weekend blev fem partier – Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale og Konservative – blevet enige om fordelingen af indtægter og udgifter i kommunen for 2018. Dermed står 25 af byrådets i alt 31 medlemmer bag dette forlig.

I sig selv er det en styrke, fordi indbyggerne i Roskilde nu kan regne med, at det også bliver gennemført. Efterårets kommunevalg skal nemlig føre til usandsynligt store ændringer i byrådets sammensætning, hvis der ikke stadig er flertal for at gennemføre forslagene i dette budget-forlig.

To partier stod af
De to halvstore partier Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der hver har tre mandater i byrådet, valgte at stå udenfor forliget af forskellige grunde.

Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne i utilfredshed med, at der bruges for mange penge til alle mulige projekter indenfor bl.a. kultur og sport, som partiet finder mindre vigtige i forhold til den såkaldte ‘kernevelfærd’, f.eks. i form af initiativer for de ældre og trafiksikkerhed i bl.a. Svogerslev.

Enhedslisten mente, der var penge nok til at gennemføre flere sociale tiltag f.eks. med hjælp til dem, der er blevet ramt af nye regler for kontanthjælp. Desuden ønskede partiet en betydelig større indsats i børneinstitutioner og skolerne.

Partiet kritiserer derfor Roskildes socialdemokratiske borgmesterparti for ikke at bruge det flertal til venstre, der er for sådan en politik.

Under byrådets debat onsdag gentog de forskellige ordførere og andre repræsentanter fra partierne deres argumenter for at være med i forliget – eller udenfor – som de også har fremført i Roskilde Avis.

Men bag disse officielle forklaringer og erklæringer handlede det i høj grad også om at komme til at stå i en god position før det kommende kommunevalg til et nyt byråd den 21. november.

Bredt forlig og sikring af flertal

Borgmester Joy Mogensen (S) får med det brede budget-forlig demonstreret, at hun er i stand til at samarbejde ‘henover den politiske midte’, så der bliver både stabilitet og kontinuitet i byrådets arbejde. Det vil mange borgere i kommunen være tilfredse med.

Samtidig får hun imødegået en kritik af, at flere store projekter som Stændertorvet, parkeringshus og svømmehal er gennemført med kun en stemmes flertal bestående af S-SF-R og K.

Oven i købet er det et stærkt kritiseret p-hus og grundsalg på Sortebrødre Plads, som nu er med til at skaffe penge til andre projekter med Trekronerskolen og udbygning af Vibys centrum, som der ellers ikke ville have været råd til.

For fire år siden i 2013 havde Joy Mogensen og S et kanonvalg med 13 mandater i byrådet. Det sidste mandat blev kun opnået med valgteknisk samarbejde, og resultatet bliver nok umuligt at gentage denne gang.

Derfor har borgmesteren givetvis lavet en klar kalkule. Hvis hun risikerer at tabe et par mandater denne gang, er det bedre at de går til venstrefløjen – der under alle omstændigheder vil pege på hende igen – fremfor til den borgerlige fløj.

Borgerlig samling
Lederen af det største oppositionsparti Venstre Bent Jørgensen og Lars Lindskov (K) har også grund til at glæde sig over forliget af flere forskellige grunde.

Selv om Venstre har hele 9 pladser i byrådet, har partiet været udenfor mange af de store beslutninger i de sidste fire år. Nu får Bent Jørgensen og partiet demonstreret, at de for andet år i træk er klar til at tage et medansvar for Roskildes udvikling. På den måde vil det også fremtræde ‘regerings-dueligt’, hvis der skulle blive at andet flertal til november.

Bent Jørgensen har bl.a. kritiseret, at der blev investeret for meget midt i Roskilde og for lidt i omegnen, og det bliver der nu rettet op på med udbygningen i Viby, kystsikringen ved Jyllinge Nordmark og andre projekter.

Gennem længere tid har flere Venstre-folk skældt den konservative Lars Lindskov ud for at være ‘et socialistisk vedhæng’, fordi han under mottoet med ‘borgerlige stemmer, der arbejder’, indgik aftaler med Roskildes ‘røde flertal’ for at få gennemført nogle af sine egne ønsker.

Diskussionen har til tider været ganske bitter med brug af ord som ‘løgn’, ‘bagvaskelse’ osv.

Men med et fælles udspil til en række punkter i budgettet efter et fredsmøde mellem Lars Lindskov og Bent Jørgensen er den bitre strid nu begravet for denne omgang. Hvis alle medlemmer i de to partier fortsat kan finde ud af at holde ‘kammertonen’, vil de kunne fremstå stærkere i valgkampen.

Lars Lindskov (og hans forgænger Carsten Wickmann) har i de fire år siden sidste valg haft meget stor indflydelse i betragtning af det enlige konservative mandat.

I det nye budget-forlig fik Lindskov atter demonstreret sine politiske evner bl.a. ved næsten af fordoble indsatsen til erhvervs- og turistfremme fra 6 mio. til 11 millioner.

Sportsministeren og cyklisten
Birgit Pedersen (SF) har i de sidste fire år været en magtfuld ‘kultur- og sportsminister’ i Roskilde med stor indflydelse trods kun ét mandat.

Hun kan nu glæde sig over at efterlade sig et børnekulturhus i Aftenskolernes Hus Algade 31, en ny stor svømmehal ved Roskilde Badet, sportscenter på Kildegården og mange andre vigtige aftryk.

Derimod fik hun ikke held til at få gennemført en aftale mellem kommunen og de lokale lærere. Det var ellers aftalt sidste gang i forbindelse med budgettet for 2017, men S stod af i sidste øjeblik – efter et uigennemskueligt oplæg fra forvaltningen om, at det alligevel ville blive for dyrt.

Derfor satsede hun i denne omgang på at få bevilget flere penge til både daginstitutioner og skoler, og så kan SF bruge den manglende lærer-aftale i valgkampen.

De Radikales Jeppe Trolle har haft to hovedpunkter om miljø og mere grøn energi i kommunen. Det har han også fået gennemført noget af, f.eks. i form af en kraftig opprioritering af Roskildes forsømte cykelstier.

Bedre profil udenfor
Både Merete Dea Larsen i Dansk Folkeparti og Henrik Stougaard med Enhedslisten har truffet et helt bevidst valg om at stå udenfor budgettet. Hvis de havde villet det, kunne de dog også være gået med og fundet argumenter til at begrunde det.

Men begge partier satser nu på, at de kan præsentere et langt tydeligere profil overfor vælgerne ved at være udenfor forliget, så de er mere frit stillet til at fremføre deres egen politik som ‘den rene vare’. På den måde kan vælgerne bedre se forskel, mener de.

Resultatet i det brede budgetforlig for 2018 er dog kun muligt, fordi Roskilde er inde i en god økonomisk udvikling, så kommunen har haft penge nok til at betale for de mange forskellige ønsker fra de fem partier.

De store projekter, som bygges i år og næste år med svømmehal, p-hus, og digerne ved fjorden, var der allerede afsat penge til tidligere, før forhandlingerne om det nye budget gik i gang.

Publiceret af Roskilde Avis – 31. august 2017 kl. 01:15

Konservativt forslag om juniorpædagoger

 

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018 foreslår Det Konservative Folkeparti, at der skal laves forsøg med juniorpædagoger i børnehaverne.

Mange børn, og særligt drenge, mangler større drenge at se op til. Mange drenge kan bruge en relation til en større dreng, som de kan spille fodbold med, klatre i træer med, tonse rundt med og bruge kræfter sammen med.

De større drenge – juniorpædagoger – vil opleve at få en ny rolle, at de bliver rollemodeller og samtidig vil de have gavn af at få et ansvar for andre børn og unge. Junior-pædagogerne vil typisk være drenge fra 8-9 klasse.

Vi har en hverdag hvor mange børn savner det at have nogle anderledes og faste relationer, end det de kan få hos voksne ansatte. De mangler kort sagt at have nogen at se op til. Flere kommuner har haft god erfaring med forsøgene, og derfor foreslår Roskilde Konservative at det også skal afprøves i Roskilde Kommune.

Jesper Kejlhof

Byrådskandidat Roskilde Konservative

Pressemeddelelse: Fælles VK-udspil til årets budgetforhandlinger i Roskilde

Afbureaukratisering, mindre sygefravær, øget anvendelse af private virksomheder i opgaveløsningen og en sund kommunal økonomi er hovedmarkeringerne i et fælles udspil fra de to borgerlige partier op til budgetforhandlingerne, der starter torsdag på Roskilde Rådhus

Det Konservative Folkeparti og Venstre i Roskilde Kommune har op til budgetforhandlingerne for2018 defineret nogle fælles snitflader, der forener de to partier. Det drejer sig om konkurrenceudsættelse, afbureaukratisering og en egentlig tillidsreform, der også indebærer forøgelse af medarbejdernes trivsel og sænkning af sygefraværet.

Øget anvendelse af private virksomheder

Konkurrenceudsættelse i kommunerne stiger så svagt, at der reelt er tale om stagnation. Der er derfor et stort potentiale for at udbyde flere opgaver, både på velfærdsområdet og de tekniske områder. Især de bløde opgaver inden for social- og sundhedsområdet samt hele det administrative område inden for løn, regnskab og HR sendes typisk ikke i udbud, hvilket de to borgerlige partier ønsker at få gjort noget ved.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets ”indikator for konkurrenceudsættelse” (IKU), bliver kun godt 25% af de opgaver, der opfattes som egnet til at blive løst af private virksomheder, konkurrenceudsat.

–        I Roskilde Kommune ligger vi lidt under landsgennemsnittet, men væsentligt under de omkringliggende kommuner, vi gerne sammenligner os med, herunder Køge, Holbæk, Frederikssund, siger Lars Lindskov, der er konservativ budgetforhandler.

Venstres gruppeformand Bent Jørgensen opfordrer til konkret handling på området.

–        Vi ser gerne, at der igangsættes en analyseproces, der har til formål at udarbejde et katalog over mulige konkurrenceudsættelsesområder. Et inspirationskatalog, der vil kunne danne grundlag for prioritering og politisk beslutning. En sådan analyse bør også omfatte afdækning af mulige offentlige/private samarbejder, som eksempelvis et kommende P-hus på Musicon, der på samme måde som stadionprojektet i Rådmandshaven med fordel kan gennemføres som OPP, understreger Bent Jørgensen.

Afbureaukratisering

Det er ikke kun på nationalt plan, der er behov for oprydning i regler og procedurer. Også på kommunalt plan er der behov for at sætte luppen på forretningsgange, der ikke udviser den fornødne respekt for medarbejdernes kompetencer, som de retteligt burde have krav på, lyder det fra de to borgerlige budgetforhandlere.

–        Det kan dreje sig om alt fra unødige analoge registreringer og rapporteringer, til fremme af kommunale institutioners eget flerårige budgetansvar. Med andre ord mindre bureaukrati og mere tid til borgernære relationer, siger Venstres Bent Jørgensen.

De konservatives Lars Lindskov er enig og foreslår igangsættelse af et pilotprojekt, der skal afdække mulighederne for mindre bureaukrati.

–        Venstre og Konservative vil i budgetforhandlingerne arbejde for, at vi fokuserer på procedurer og forretningsgange, der tager udgangspunkt i medarbejdernes kompetencer. Vi skal fremme det lokale selvstyre i kommunens administration og institutioner. Målet er at nå frem til en egentlig tillidsreform for hele Roskilde Kommune.

Mere trivsel, mindre sygefravær

Som en udløber af tankerne om en tillidsreform – og i forlængelse af de to partiers forslag om af få afbureaukratisering – vil vi gerne stille skarpt på Roskilde Kommunes sygefravær.

–        Der findes mange eksempler på positive effekter af fokus på sygefravær og årsagerne. Senest har forskere fra Rigshospitalets Videncenter for reumatologi og rygsygdomme påvist, at simpel information og foredrag omkring rygsmerter reducerede sygefraværet med godt 50% i forhold til kontrolgruppen. Lokalt har vi også set positive effekter af vejledning omkring ansattes graviditetsbetingede sygefravær, hvor vi sidste år fik vedtaget et pilotprojekt, der har været vellykket, siger Bent Jørgensen og Lars Lindskov samstemmende.

Ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor ligger Roskilde Kommunes sygefravær i 2016 på 13,1 dages fravær pr. fuldtidsbeskæftiget, hvilket er 10% højere end landsgennemsnittet.

–        En reduktion af dette fravær vil selvsagt give en ikke uvæsentlig økonomisk gevinst, men endnu vigtigere også øget medarbejdertrivsel, og dermed også øge attraktiviteten af Roskilde Kommune som arbejdsplads, siger Bent Jørgensen.

–        Det Konservative Folkeparti og Venstre går til budgetforhandlingerne med forventning om, at der kan opnås enighed om at udarbejde en ekstern analyse af årsagerne til kommunens sygefravær, og at der afsættes en pulje til implementering af de anbefalinger, der måtte komme.

De to partier foreslår, at der nedsættes et såkaldt §17.4-ad hoc udvalg, hvor repræsentanter fra byrådet, medarbejderne og eksterne eksperter kan komme med anbefalinger til byrådet om, hvordan man bedst sætter ind for at skabe bedre trivsel og mindre sygefravær blandt medarbejderne.

–        Mindre sygefravær er til fordel både for medarbejderne, for børnene der ikke skal have vikarer og for ældre, der ikke vil opleve så mange nye ansigter i hjemmet, understreger Bent Jørgensen og Lars Lindskov.

Udover disse forslag går de to borgerlige partier til forhandlingerne med en række andre forslag til 2018-budgettet

Yderligere information:

  • Bent Jørgensen, gruppeformand Venstre bentj@roskilde.dk, mobil 29 34 22 45
  • Lars Lindskov, gruppeformand Det Konservative Folkeparti, larslin@roskilde.dk, mobil 30 50 19 79.

Lidt om det med pengene

I perioden 2008 – 2016 har Roskilde Kommune haft et gennemsnitligt, årligt driftsunderskud på 25 mio. kr., og i samme periode er kommunens gæld steget fra 1 til 1,3 mia. kr. Det svarer til en gæld på 15.479 kr. pr. indbygger (landsgennemsnittet er 14.835 kr.).

Gælden toppede med 1,5 mia. kr. i 2013, og siden da er der afdraget stødt, hvilket er hjulpet godt på vej af den lave rente (hovedparten af kommunens gæld er variabelt forrentet).

Det årlige driftsunderskud tages fra den velpolstrede, men faldende kassebeholdning (der er fremkommet ved låntagning).

Renter og afdrag overstiger 70 mio. kr., og derfor kunne Roskilde have haft et overskud på ca. 50 mio. kr., hvis det ikke havde været for den store gæld. For de penge kan man fx opføre en mindre svømmehal (om året).

Men ak, det er ikke kun dyrt at være fattig, det er også risikabelt. Når gælden er stor, vil en rentestigning slå hårdt igennem; og denne cocktail af gæld og risiko sætter rammer for de årlige budgetforhandlinger (ifølge nogle partier).

Man kan dog sige, at så længe afdragene er større end underskuddet, så går det, fordi gælden falder; men det betyder samtidigt, at der ikke er plads til udskejelser (også selvom det efter sigende går godt i Roskilde).

Derfor er det vigtigt, at kommunens gæld nedbringes i et ambitiøst tempo. Det er den sikre vej til mere luft i budgettet (alternativet er at forblive fattig eller hæve skatten).

Jan Fischer

(Byrådskandidat, Roskilde Konservative)

Konservative klar med en række udspil til budgetforhandlingerne

Øgede investeringer i børn og uddannelse, flere midler til lokale og borgernære initiativer, grønne oaser i bysamfundene, indsats mod graffiti og flere investeringer til erhvervsservice og turismeindsatsen er nogle af de konservative markeringer, når budgetforhandlingerne om Roskilde Kommunes 6,5 milliarder store budget for alvor starter i denne uge

Det Konservative Folkepartis forhandlere møder velforberedte op til ugens budgetforhandlinger med de øvrige partier i Roskilde Byråd. Her skal de 150 millioner til anlægsopgaver og 6,5 milliarder til drift fordeles for det kommende år.

– I de foreløbige sonderinger med de andre partier kan vi høre, at der er meget, vi er enige om inden for de store velfærdsområder, som eksempelvis børn og ældre, kultur og idræt samt grønne investeringer og miljøforbedrende tiltag som kystsikring, el-biler, grøn asfalt og meget andet. Men budgettet er ekstremt kompliceret, og i stedet for at diskutere enkeltsager har vi udviklet en håndfuld politiske pakker, som vi vil drøfte med de øvrige partier og søge opbakning til, siger den konservative gruppeformand Lars Lindskov, der i årets budgetforhandlinger vil være sekunderet af den konservative vælgerforeningens formand Klaus Aare Bang.

Børne- og uddannelsespakke

Ved de foreløbige sonderinger mellem partierne har Det Konservative Folkeparti fremsat forslag på skole- og børneområdet om styrkelse af den lokale ledelse og forebyggelse af stress og sygdom blandt lærerne og til eleverne oprettelse af talentklasser i matematik, dansk, fysik og kemi samt tilbud i form af musikundervisning fra 2. klasse og svømmeundervisning fra 0.-4. klasse.

– Med den nye svømmehal får vi ekstra vandkapacitet, og med den vedtagne musikby-strategi er det naturligt, at vi lader økonomi følge politiske visioner, siger Lars Lindskov, der også ønsker øget fokus på de erhvervsfaglige uddannelser blandt andet gennem oprustning af uddannelsesvejledningen i folkeskolen.

Herudover foreslår De Konservative, at der startes et pilotprojekt op med juniorpædagoger, hvor 8.-9. klasses drenge leger med især drengene i børnehaverne.

– Der skal være mere bold og træklatring i børnehaverne, og det kan store drenge bidrage naturligt til. Vi ved fra tilsvarende projekter i andre kommuner, at det har givet positive oplevelser i børnehaverne, siger Lars Lindskov.

Grøn miljøpakke

De Konservative ønsker, at der skal være mere grønt og mindre grimt i Roskilde Kommune.

– Grønne oaser i kommunens byer er trækplastre for ophold om sommeren, og så ser det generelt pænere ud, hvis der er mere grønt, når man færdes i byrummet. Når de indrettes på den rigtige måde, kan de grønne oaser også fungere som klimasikring, overløbsbassiner og større biodiversitet. Vi vil også sætte øget ind mod graffiti, der jo ikke ligefrem pynter i gadebilledet, understreger Lars Lindskov.

Kultur- og nærhedspakke

For de konservative forhandlere er det vigtigt med følelsen af større nærhed og kortere afstand mellem kommunen og den enkelte borger. Et tiltag som ”Borgermillionen” skal blandt andet kunne bruges for lokalsamfundene til at søge tilskud til forskellige lokale tiltag som legepladser, forsamlingshuse, events der skaber liv.

– Det er også tydeligt, at der i effektiviseringens hellige navn er sparet på områder, der har gjort det bøvlet at være frivillig og engageret i de lokale foreninger. Det ønsker vi at rette op på gennem en række tiltag. Det kan også være praktiske tiltag som at få pedellerne tilbage på folkeskolerne om aftenen, så vi skaber mere nærvær og god, gammeldags service, siger Lars Lindskov.

Herudover vil de konservative tale med deres regionsrådspolitikere om lokale sundheds- og lægehuse, ligesom de vil presse på for at beholde en døgnbemandet skadestue på Roskilde Sygehus. De lokale konservative vil også tale med folketingsgruppen om blandt andet at lægge pres på politiet, så landbetjentene kan komme tilbage i Jyllinge og Viby.

Erhverv og turisme

Det Konservative Folkeparti har historisk været fortaler for erhvervslivet. I Roskilde Kommune er det ikke anderledes. Et af de konservative budgetønsker er da også øgede investeringer i erhvervsservice og turistfremme.

– I dag anvender vi godt 3 millioner til erhvervsservice og turistfremme. Herudover har vi en pulje på 3 millioner som virksomheder og organisationer kan søge til forskellige vækstinitiativer. Men talrige undersøgelser viser, at vi sakker agterud i forhold til andre kommuner. Derfor foreslår vi, at der sættes yderligere 5 millioner af til området, hvor vi også ønsker, at opgaven fortsat skal løses af private operatører, fastslår Lars Lindskov, der som formand for Erhverv, Vækst og Globaliseringsudvalget har løbende dialog med erhvervslivets organisationer og de lokale virksomheder om behov og ønsker til bedre erhvervsklima.

– Fra de indledende forhandlinger kan jeg forstå på borgmesteren og de røde støttepartier, at de ikke er indstillet på at sænke den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, som Roskilde Kommune opkræver som en af de få tilbageværende kommuner og som Det Konservative Folkeparti i tidligere års budgetforhandlinger har fået nedsat af to omgange. Det er ærgerligt, for de 70 millioner kroner, som det lokale erhvervsliv betaler i særskat, gør dem jo mindre konkurrencedygtige i forhold til nabokommunerne og de kommuner, vi konkurrerer med, siger Lars Lindskov, som derfor vil tilgå budgetforhandlingerne anderledes på dette område.

Hvis ikke Det Konservative Folkeparti kan få Socialdemokraterne og de røde partier til at nedsætte den lokale særskat, så vil partiet i stedet insistere på, at virksomhederne kan mærke, hvad de får for de penge, de bliver opkrævet. Det kan eksempelvis være bedre asfaltering og forskønnelse af industri- og erhvervsområderne samt bedre betjening på erhvervsserviceområdet.

Som en del af erhvervs- og brandingindsatsen ønsker Det Konservative Folkeparti også en øget indsats til varetagelse af kommunens interesser i forhold til det omgivende samfund. Det er fx tiltrækning af statslige styrelser i forbindelse med udflytningen fra København samt bevarelse af Roskilde Sygehus, sikring af togdrift samt bedre vejforbindelser mellem Roskilde og Køge samt Roskilde og Ringsted.

Finansiering fra flere kanter

Hvert år bruger Roskilde Kommune over 70 millioner på renter og afdrag på gælden.

– Vi vil derfor have gælden afviklet, så man bruger pengene på ting, der kommer borgerne til gode frem for at betale bankerne for at låne penge, fastslår Lars Lindskov.

En sænkning af sygefraværet med 20% om året vil frigive mere end 30 millioner kroner. Og når der kommer færre flygtninge og ledigheden falder, kan der ikke være det samme behov på beskæftigelses- og integrationsområdet som hidtil.

– Efter en periode med byggeri af mange støttede lejeboliger er tiden inde til at satse mere på eksempelvis andelsboliger og boliger – gerne billige boliger – opført af private. Derfor foreslår vi, at kommunens indskud i landsbyggefonden kan sænkes fra 10 millioner årligt til 5 millioner.

Og endelig foreslår Det Konservative Folkeparti at konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver til private virksomheder, ligesom øget anvendelse af offentligt-privat samarbejde eksempelvis ved større anlægsopgaver kan bidrage til finansiering og bedre anvendelse af skatteydernes penge.

Yderligere information: · Gruppeformand, byrådsmedlem Lars Lindskov, larslin@roskilde.dk, mobil 30501979 · Formand for Det Konservative Folkeparti i Roskilde Kommune, Klaus Aare Bang, bang_879@hotmail.com, mobil 25233897

Konservativt budgetforslag – 1 million kr. til borgerne

De konservative i Roskilde Kommune stiller i forbindelse med forhandlingerne om budget 2018, forslag om at der skal afsættes 1 million kr. til en ”borger-million”.

”Vi ønsker med forslaget at styrke sammenholdet, også i de små bysamfund, hvor den enkelte borger kan komme med konkrete ønsker til at få forbedret lokalmiljøet”, siger Jesper Kejlhof, byrådskandidat fra Roskilde Konservative.

Borgermillionen er en pulje, som skal tildeles hvert by område i kommunen, således at by området tildeles en andel af millionen i forhold til indbyggertal. F.eks. har Svogerslev ca. 4.300 indbyggere ud af kommunens ca. 87.000 indbyggere, og vil således få en andel på ca. kr. 50.000. Hvert år skal alle borgere kunne stille forslag til hvad beløbet skal bruges til i deres by, og det skal gå til noget som styrker nærmiljøet og fællesskabet i byen. Det kan være at Svogerslev ønsker en legeplads på en plads i byen, eller at der i Jyllinge skal være en musikscene, eller Vindinge vil have en overdækket plads, hvor der kan spises og grilles. Når alle forslag er indsendt skal byens borgere stemme om hvilket projekt der skal gennemføres.

Endvidere siger Jesper Kejlhof, ”at med dette forslag bliver der kort vej fra tanke til handling for enkelte borgerprojekter, men vi styrker samtidig lokalmiljøet og det lokale demokrati, fordi borgerne skal være med til argumentere for deres projekt og der skal stemmes om alle forslag”

Jesper Kejlhof, byrådskandidat, Roskilde Konservative Folkepart

Tlf. 4072 7067 eller jesper@kejlhof.dk

NEKROLOG – Anne-Marie Kristensen

Det er med stor sorg, at Det Konservative Folkepartis Vælgerforening i Roskilde, har modtaget besked om, at vælgerforeningens kasserer, Anne-Marie Kristensen er gået bort, blot 68 år gammel.

Efter sin aktive erhvervskarrierer i Nordea, arbejdede hun med sin mentorvirksomhed. Derudover var hun formand for Jyllinge Vandværk a.m.b.a., Formand for Vandrådet i Roskilde og medlem af Ældrerådet i Roskilde samt kasserer i Det Konservative Folkepartis Vælgerforening i Roskilde.

Anne-Maries hjerte bankede for den konservative politik samt dens værdier, og hun var et trofast og ihærdigt bestyrelsesmedlem, både i og udenfor bestyrelsen.

Anne-Marie blev valgt ind i vælgerforeningens bestyrelsen i 2010, og blev sidenhen valgt som kasserer i 2012, og denne post bestred hun indtil din død.

Ydermere opstillede Anne-Marie til to kommunevalg i både 2009 og 2013, og fik pæne stemmetal, men opnåede desværre ikke valg til byrådet.

Vores tanker og støtte går i denne svære stund til familie og venner.

Æret være hendes minde

På vegne af Det Konservative Folkepartis Vælgerforening i Roskilde

Klaus Aare Bang
Formand

Bygaden 28 – Ændring af beslutning og hvem skal betale.

En gruppe borgere med politisk støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet går ind for en bevarelse Bygaden 28 i Jyllinge, til tid og evighed.

Dette til trods for at Roskilde Byråd har besluttet, at bygningen skal rives ned for at gøre plads til Fjordforbindelsen. Denne er i skrivende tidspunkt er ved at blive etableret, og skal munde ud i en fjordudsigt, så Roskilde Fjord kommer een i møde, når man bevæger sig ind i Jyllinge via Parkvej, i stedet for at man mødes af de to gavle på Bygaden 28. Arkitektonisk er bygningerne ikke noget at råbe hurra for, og om dens historie berettiger til en bevarelse, er diskutabelt.

Beslutningen er truffet efter en lang proces indledt i 2012 med afholdelse af dialogmøder, borgermøder og workshops med borgere, institutioner, foreninger m.fl. i Jyllinge, og sidenhen vedtaget som beslutning af Roskilde Byråd i oktober 2016, hvor man vedtog Handleplan 2017-20.

Hvis man nu leger med tanken om at Bygaden 28 bevares, så er der et stort og meget afgørende spørgsmål som presser sig på – finansieringen, hvordan er dette tænkt ind i planen?

I forbindelse med de forskellige støtter af projektet, så er der ingen som berører det finansielle aspekt i projektet. Hvem skal komme med investeringen til renoveringen, inventar og ikke mindst hvem skal bidrage med økonomien til den daglig drift til en café, afholdelse af arrangementer eller lignende, som er på ønskesedlen. Disse spørgsmål ud fra den betragtning, at kommunens økonomi er rimelig stram, og at der er mange andre ting, som kommunen skal bruge penge på.

Eller er der tale om at stedet skal fungere som forsamlings/medborger/kulturhus, hvor alle kan leje sig ind og holde arrangementer og fester, og dermed blive en kommunal konkurrent til de allerede eksisterende private udbydere, Søfryd, Bondestuen, restauranten på Havnen, cafeen i Jyllinge Centret samt den kommende café i Jyllingehallerne, når den igangværende genopførelse er færdiggjort?

De eksisterende private aktører ligger alle sammen i forbindelse med et sted, hvor der i forvejen er trafik af mennesker, eller de har andet på menukortet end kaffe, kage og måske sandwich. Hvis behovet og økonomien havde været tilstede, var der sikkert for år tilbage, åbent noget tilsvarende et lignende sted i byen. Dette er ikke tilfældet og det er jo nok fordi der ikke er økonomisk grundbund for drive et sådant sted. Bondestuen som ligger længere oppe af Bygaden, lukkede for en del år siden deres sommer-isbod, da der ikke var nok kunder til at det kunne løbe rundt, selv i den varmeste sommerperiode.

Derfor mener jeg, at det rimelige må være at støtterne, underskriverne samt partierne (V, Ø, I og Å) til at begynde med, fremlægger en plan der indeholder en finansiering af hele projektet.

Ellers vil jeg foreslå at støtterne, underskriverne rejser finansieringen og køber stedet, renoverer og driver det for egne midler og konkurrerer på lige fod med de andre private aktører.

Klaus Aare Bang
Formand – Det Konservative Folkepartis Vælgerforening i Roskilde