Catch-22?

I Joseph Hellers roman Catch-22 oplever bombeskytten Yossarian, at man skal være gal for at deltage i krigen, fordi det er livsfarligt; men på den anden side må man slet ikke deltage, hvis man rent faktisk er gal. Catch-22 beskriver således, hvordan hovedpersonen bliver fanget mellem to modstridende regler, og for at komme ud af den situation, må han enten overvinde sin frygt og fortsætte med at flyve, eller også må han desertere og dermed svigte sine soldaterkammerater.

Tilsvarende kan man sige om vores håndtering af flygtningestrømmen: Vi genindfører grænsekontrollen for at begrænse tilstrømningen af asylansøgere til Danmark, men jo mere restriktivt vi håndhæver vores nationale grænser, jo mere ødelægger vi det europæiske fælleskab og dets værdier. Vi kan derfor vælge imellem at samarbejde solidarisk om håndtering af flygtningekrisen, eller også kan vi udvande det europæiske samarbejde og slå endnu et søm i EU’s ligkiste.

Hvorvidt der er tale om et Catch-22 afhænger derfor af perspektivet. Er man modstander af det europæiske fællesskab, så kommer flygtningekrisen og den interne splid i EU som sendt fra himlen; og jeg kan ikke lade være at tænke, at krisen netop bliver brugt som løftestang i nationalistisk øjemed. Er man derimod tilhænger af det europæiske samarbejde, kan problemet spores tilbage til sidste år, da Angela Merkel sagde: ”Vi klarer det … Vi er klar til at vise, hvilket stof vi er gjort af”. Angela Merkel blev udsagt af en række europæiske ledere, der valgte at ”desertere” fra samarbejdet i stedet for at stå sammen. Panikken bredte sig, og i stedet for at spytte i den fælles kasse og bidrage til håndhævelsen EU’s ydre grænser, anvendes nu hegn, politi og soldater til bevogtning af de nationale grænser, samtidigt med at adskillige milliarder sendes til Tyrkiet uden garanti for effekt.

Det koster for meget på velfærden (at modtage flygtninge) har vi hørt politikere sige igen og igen; men også her er der et Catch-22, for det koster også at lade være med at samarbejde. Regner man på de nationale omkostninger til grænsekontrol, politi, militær, øget transporttid, tabt omsætning og bidrag til Tyrkiet, direkte såvel som indirekte, menneskelige såvel som kontante, kan det sagtes være, at det koster endnu mere på velfærden ikke at samarbejde. Svaret må bero på en vurdering, men tilbage står, at EU ikke bevæger sig i retning af et fælleskab, men derimod i retning af 28 nationalstater, der hver især forfølger sine individuelle mål.

Jan Fischer

Bestyrelsesmedlem, Roskilde Konservative Vælgerforening

Indlæg i Roskilde Dagblad – 6. januar 2016

Generalforsamling – Det Konservative Folkepartis Vælgerforening i Roskilde

11-650x400[1]

I henhold til vedtægternes § 6 indkaldes herved til ordinær generalforsamling med følgende

Dagsorden

1.Valg af dirigent.

2.Beretning om foreningens virke i det forløbne år v/formand Keld Holm.

3.Godkendelse af det reviderede regnskab v/kasserer Anne-Marie Kristensen.

4.Fastsættelse af kontingent.

5.Indkomne forslag.

6.Byrådsgruppens beretning v/byrådsmedlem Lars Lindskov.

7.Personvalg

  1. a) Valg af formand. Keld Holm er på valg.
  2. b) Valg af næstformand. Klaus Aare Bang er på valg.
  3. c) Valg af indtil 10 bestyrelsesmedlemmer 5 bestyrelsesmedlemmer er på valg: Anne-Marie Kristensen, John Skov Larsen, Jesper Kejlhof, Martin Lang og Ove Boh Larsen. 3 bestyrelsesmedlemmer er ikke på valg: Hans-Bo Hyldig, John Jacobsen og Jan Fischer.
  4. d) Valg af to suppleanter.
  5. e) Valg af delegerede til partiets landsråd samt suppleanter for disse.
  6. f) Valg af to revisorer og suppleanter for disse.

8.Politisk drøftelse.

9.Eventuelt.

Bedste hilsener

Keld Holm

Formand

 

 

Kom til Nytårskur

kaelderen[1]

Årets Nytårskur – som også er det første af mange arrangementer i 2016 som vælgerforeningen står bag – er et besøg i Den Franske Vinhandel i Skomagergade.

Se mere omkring tilmelding m.m. via hjemmesidens kalender under den 8. januar 2016.

 

De lokale skatteankenævn eksisterer endnu

I de såkaldt ”gode gamle dage” blev borgernes selvangivelser lignet af de lokale skatteinstanser, der var forankret i kommunerne. Hvis man som borger eller selvstændig ikke var enig, kunne man klage til Ligningskommissionen, der kunne vurdere, om skattekontoret eller borgeren havde ret i, hvor meget der kunne trækkes fra i skat og hvor meget, der i givet fald skulle betales ud fra den forelagte dokumentation.

Siden skiftede Ligningskommissionen navn til Skatteankenævnet, der ligeledes typisk var et af i hver kommune. I takt med de stadigt mere komplicerede skatteregler og –love kom der tværkommunale sekretariater for skatteankenævnene, hvor der var samlet dygtige skattefolk, som ud fra faglige kriterier kunne gennemgå dokumenterne fra både skatteinstanser og klagere. Skatteankenævnene var fortsat besat af lægfolk, der var udpeget af de politiske partier i hver kommune. Dermed fik man sikret, at den gængse retsopfattelse i samfundet og kendskabet til de lokale forhold kom med, når en sag med uenighed mellem myndigheder og borgere skulle vurderes og afgøres.

De senere år er der sket mange ændringer i skatteinddrivelsen. Ved kommunalreformen i 2006 blev opgaverne med at ligne borgerne overført fra kommuneren til staten, og i dag lignes borgere og selskaber fra store skattecentre rundt om i landet. De kommunale skatteankenævn er ligeledes blevet ændret. Lokalt er der nu ikke længere skatteankenævn i Ramsø, Gundsø, Roskilde og Lejre med 5-7 medlemmer i hver, men kun ét nævn, der dækker Lejre-Roskilde og som består af 5 personer udpeget af partierne i de 2 nye storkommuner.

Jeg har nu prøvet at være formand for det lokale skatteankenævn i to perioder. Dels i Gundsø i 2002-2007, dels i det fælles skatteankenævn for Lejre-Roskilde fra 2014, og jeg kan se en markant forskel blot på de få år, der er gået siden jeg blev bekendt med klageprocesserne. For nævnsmedlemmer, der har deltaget i mange år, er forskellene enorme.

SKAT har været igennem markante omlægninger i de senere år. Jeg er overbevist om, at medarbejderne gør deres bedste, men noget er gået galt i processen. Ikke mindst fordi der stort set ikke kommer klager fra borgerne til behandling i nævnene længere. Ikke fordi der ikke er nogen, der klager, men fordi de hober sig op et eller andet sted i systemet.

Jeg har sammen med andre formænd og repræsentanter fra de lokale Skatteankenævn været til formandsmøder og møder i regi af Foreningen af Danske Skatteankenævn, og meldingen er stort set den samme over hele landet; Møder bliver aflyst på grund af manglen på sager til behandling – eller gennemføres med blot 1-2 sager pr. møde. Tidligere var der mindst 5-10 sager til behandling pr. møde.

Der ligger ved seneste opgørelse, jeg kender til, næsten 1.800 sager i Skatteankestyrelsen, der ventede på at blive processet og sendt ud i landet skatteankenævn. Det betyder, at der burde ligge 30-40 sager i Lejre-Roskilde, hvor borgere og virksomhedsejere venter på en afgørelse på en klage. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Sammen med de lokale repræsentanter i Lejre-Roskilde har jeg derfor gennem det seneste år henvendt mig både til Skatteankestyrelsen og til vores respektive folketingsmedlemmer om at få set nærmere på forholdene i klagesystemet. For det er ikke godt nok, at staten kan ligne borgeren til at skulle af med en bestemt pose penge i skat, men hvis borgeren ikke er enig og klager, så sker der ikke noget.

Hvis du er borger i Lejre eller Roskilde og ikke er enig i den skat, du er blevet opkrævet, bør du overveje at klage. Og du kan roligt bede om at få den behandlet i dit lokale skatteankenævn. Vi er klar til at læse dokumentationen, og vi er klar til at møde dig, hvis du personligt vil møde os og tale din sag. Du kan læse mere om, hvordan du klager på Skatteankestyrelsens hjemmeside.

Med venlig hilsen

Lars Lindskov

Det Konservative Folkeparti,

Formand for Skatteankenævnet i Lejre-Roskilde

 

Se byrådsmøder hjemme hos dig selv

Vidste du, at du kan følge med i byrådsmøderne hjemme fra lænestolen? Det kan du ved at logge på byrådets web-TV – og hvis du vil vide, hvad den konservative gruppeformand og budgetforhandler Lars Lindskov sagde under 2. behandlingen af budget 2016, kan du se og høre synspunkterne på byrådetmødet den 7. oktober og gå 1:16 ind i mødet.

Så kan du høre mere om, hvad Det Konservative Folkeparti i Roskilde kommune har lagt vægt på i prioriteringen af kommunens økonomi.

324219_605_0_0_0_0_0_4[1]

 

Konservative på Stændertorvet og debat i Byens Hus om Retsforbeholdet.

Debatmøde om folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Lørdag den 28. november 2015

Kl. 10:30 – 12:30 i Byens Hus

Er du i tvivl om, hvor du skal sætte krydset til folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december, så kom til Byens Hus lørdag den 28. november. Her vil en række politikere fra hele det politiske spektrum argumentere for, hvor de synes, krydset bør sættes. Efter en kort præsentation fra hver enkelt politiker, vil panelet stå klar til at besvare spørgsmål fra salen. Sted: Byens Hus 1. sal. (indgang gennem Turistkontoret) .

Derudover har alle de politiske partier aktiviteter på Stændertorvet, hvor du kan få en snak med Roskildes politikere. Vi står klar på torvet fra kl. 10-13.

Ved debat arrangementet deltager fra Venstre MF. Marcus Knuth, som vil give et indlæg om retsforbeholdet. Marcus Knuth er integrations-og udlændingeordfører for Venstre, og har stor erfaring på området bl.a. som udstationeret i Afghanistan og som forhandler I FN-systemet gennem flere år.

Program for arrangement.

Kl. 10.35 – MF. – Eva Flyvholm, – Enhedslisten.

Kl. 10.40 – Suppleant til EU. – Karen Melchior. – Radikale Venstre.

Kl. 10.45 – MF. – Brian Mikkelsen, – Det Konservative Folkeparti.

Kl. 10.50 – Jan Kjær, – Socialistisk Folkeparti.

Kl. 10.55 – Kandidat til EU. – Karsten Lorentzen, – Dansk Folkeparti.

Kl. 11.00 – MF. – Villum Christensen – Liberal Alliance.

Kl. 11.05 – Kandidat til EU. – Karina Rohr Sørensen, – Folkebevægelsen mod EU.

Kl. 11.10 – MF. – Mette Gjerskov, – Socialdemokratiet.

Kl. 11.15-11.35 – MF. – Marcus Knuth, – Venstre.

Kl. 11.35 – 12.30 spørgsmål fra borgerne.

Ordstyrer/tovholder: Redaktør, Torben Kristensen, Roskilde Avis.

Debatmøde om EU-afstemningen

Vi er nogle borgere i Reerslev ved Hedehusene som har arrangeret et debatmøde om EU-afstemningen, fordi vi har manglet et lokalt EU-møde på Vestegnen.

Vi har inviteret fire debattører:

 

Enhedslisten: Christian Juhl, MF

Socialdemokraterne: Jeppe Bruus, MF

Det konservative Folkeparti: Steffen Mølgaard, formand i Høje Tåstrup

Dansk folkeparti: Jeppe Jakobsen, MF

 

Det bliver afholdt mandag d. 23. november kl 19

Forsamlingshuset i Reerslev, Tingstedvej  27, Reerslev.

 

Vi vil bede jer sende denne invitation videre til jeres medlemmer.

Denne mail er også sendt til de andre vælgerforeninger i Høje-Tåstrup, Roskilde og Albertslund kommuner.

 

Med venlig hilsen

Susan Hansen og Johan Galster

Thorsager 4, Reerslev

Tlf +45 26300648

Kom med på rundtur og debataften i en moské

For tilmelding og ydermere information se venligst vedhæftet fil

2015-11-17 Besøg Moské Hvidovre

Kom til årets Julestue

For mere information, samt tilmelding se i kalenderen under den 2. december 2015.

Husk løbende at følge med i kalenderen og se alle vores kommende spændende arrangementer

Dårlig opførsel på byens gymnasier

Vi forstår sådan set godt, at mange af byens gymnasieelever ikke bryder sig om udsigten til besparelser på deres uddannelse og derfor gerne vil markere det med en demonstration.

Men behøver man at demonstrere i skoletiden? Behøver man, som på Roskilde Katedralskole, at blokere for undervisning til de kammerater der gerne vil have undervisning i løbet af dagen? Demonstrationen var os bekendt først fra kl. 16.

Det tyder på, at mange af byens gymnasieelever ikke altid har det nemt med den gode opførsel. Men værre er det, når skolernes lærerstand og ledelse deltager i den dårlige opførelse.

Konservativ Ungdom har medlemmer og deraf bekendte på næsten alle byens ungdomsuddannelser, og i den forbindelse er det kommet os for øre, at ledelse og lærere ikke har taget afstand fra ”strejkerne” alle steder – tværtimod.

Et glimrende eksempel er Roskilde Katedralskole. Her har flere elever oplevet, at deres lærere direkte har opfordret til at blokere undervisningen. Så er det ikke særlig rart at være den elev der gerne vil passe sin undervisning, når selv ens lærer, der giver karakterer, opfordrer til det modsatte. Det er et misbrug af lærerautoriteten.

Reagerer ledelsen så med afstandtagen? Nej, man promoverer i stedet blokaden på sin facebookside

Det hele er ærlig talt meget skuffende. Protestér da endelig, men lad være med at tage andre elever som gidsler, og pas ærlig talt jeres skole. At gå på gymnasiet er ikke et arbejde man kan strejke fra, men i stedet et skatteyderfinansieret privilegium, som mange endda får lommepenge (SU) for at passe. Det privilegium forvalter I dårligt i disse dage.

Vi sender vores dybeste respekt til de elever der har turde stå imod. Det har ikke været nemt.

Martin Lang – Bestyrelsesmedlem – Det Konservative Folkepartis Vælgerforening i Roskilde

Philip Willaume Andersen – Formand – Konservativ Ungdom i Roskilde