Hvem har tømt kassen?

I et læserbrev den 29. juli påstår Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti, at Joy og Lars har tømt kassen. Der er noget ”gå efter personen frem for bolden” over indlægget, men man må forstå, at Joy Mogensen, Socialdemokratiet, borgmester 2011-19 og Lars Lindskov, gruppeformand, Det Konservative Folkeparti, er hovedskurkene i spørgsmålet om kommunens aktuelle likviditetsproblemer.  Er der hold i påstanden?

Jeg har taget udgangspunkt i de seneste fem år, årene 2015-2019, for det er især i disse år, at kommunens likviditetsproblemer opstår.  I 2015 indgik Det Konservative Folkeparti som det eneste borgerlige parti i budgetforliget. I årene 2016-2019 indgik Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti  i budgetforligene, og i 2019 deltog Dansk Folkeparti også i budgetforliget.

Resultatet af den ordinære drift inkl. anlægsudgifter udgjorde i 2015 et minus på 17,5 mio. kr., i 2016 et plus på 43 mio. kr., i 2017 et minus på 35 mio. kr., i 2018 et minus på 57,6 mio. kr. og i 2019 (hvor Dansk Folkeparti indgår i budgetforliget) et minus på 96,7 mio. kr. Hertil kommer afdrag på lån, der gennem alle årene giver en udgift på ca. 75 mio. kr.

Afdrag på lån er ikke en ny foranstaltning. Allerede før Joy Mogensen blev borgmester i 2011 udgjorde afdrag på lån omkring 65 mio. kr. Når den ordinære drift ikke giver overskud, er det selvfølgelig med til at svække kommunens likviditet. Så kommunens aktuelle likviditetsproblemer har mange mødre og fædre, herunder også Dansk Folkeparti, der er medansvarlig for 2019-budgettet.

I Det Konservative Folkeparti tager vi gerne medansvar for de budgetforlig, vi har indgået i. Og dermed for kommunens økonomi. Men Dansk Folkepartis og Merete Dea Larsens påstand er simpelthen lodret forkert. Som ovenstående viser, er sandheden lidt mere kompliceret.

Budgetforliget for 2020 blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.  Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik ikke i budgetforliget, fordi vi ikke ville være med til skattestigninger. At det er husejerne, der skal betale for kommunens økonomiske genopretning, finder vi ikke kun urimeligt, men også unødvendigt.

Og her er vi så ved et centralt spørgsmål om kommunens økonomi. Man kan ikke på sigt løse kommunens økonomiske udfordringer ved alene at fokusere på anlægsudgifterne, sådan som Dansk Folkeparti og Merete Dea Larsen lægger op til. Anlægsudgifterne udgør i 2015-2019 3,8%, hvorimod driftsudgifterne udgør 96,2%. Så der er et klart behov for at se nærmere – og kritisk – på kommunens drift som en forudsætning for at skabe en sund økonomi.

Om ”fedtet ligefrem driver ned af væggene” i Roskilde Kommune, skal jeg lade være usagt. Men jeg hæfter mig ved, at driftsudgifterne pr. borger er væsentlig højere i Roskilde Kommune end i Næstved og Herning kommuner. Samt at udgifterne til ledelse og administration ligeledes er højere i Roskilde i forhold til Næstved og Herning. Når jeg vælger at sammenligne med disse kommuner, skyldes det, at de befolkningsmæssigt er af nogenlunde samme størrelse som Roskilde Kommune.

Det bør give anledning til overvejelser. Jeg vil opfordre byrådet vil se kritisk på kommunens driftsudgifter. Ikke med sigte på at gennemføre golde besparelser, men for at få mere kvalitet for pengene og få skabt råderum for vækst og udvikling. Det er der behov for, og Det Konservative Folkeparti bidrager gerne konstruktivt hertil.

Keld Holm – bestyrelsesmedlem – Det Konservative Folkeparti Roskilde

 

Frit valg – også når vi bliver ældre

Ældre og pensionister i Roskilde har grund til at være meget tilfredse med et meget aktivt Ældreråd, der altid har positive og konstruktive høringssvar til kommunale forslag. Det er godt for Byrådet at have en sparringpartner af det format.

Også ÆldreSagen og de mange frivillige i vores mange forskellige foreninger, der samler vores seniorer, skal også roses for deres positive arrangementer og initiativer.

De fleste af os vil gerne kunne vælge gennem livet. Det kan være valg af skole, der passer til netop vores børn eller valg af bil, der passer til vores familie – og de mange andre valg, der er gennem livet.

Det frie valg kunne vi fra konservativ side også godt tænke os gjaldt i vores seniortilværelse. For mens der er mulighed for at vælge mellem kommunale og private leverandører af hjemmepleje, så har vi stort set kun kommunale plejehjem at vælge imellem.

Flere private og erfarne aktører vil gerne bygge plejehjem i Roskilde. Det hilser vi velkomment. Da loven om friplejehjem blev vedtaget, gav det nogle helt nye muligheder for borgerne. Men også for kommunerne. For anlægsudgiften betales af det private plejehjem samtidig med, at prisen for en plejehjemsplads er det samme som på det kommunale plejehjem.

I Danmark er der stadig 53 kommuner, der ikke har private plejehjem – og dermed er der mange borgere, der afskæres fra det frie valg. Det vil vi konservative gerne lave om på. For frit valg er godt – og de forskellige plejehjem kan hente inspiration fra hinanden om, hvordan man giver både medarbejderne gode arbejdsvilkår og beboerne en alderdom fyldt med livskvalitet.

Ældresektoren er fyldt med bureaukrati og standardiseringer. Det vil vi gerne til livs, for mennesker er forskellige. Vi bliver ikke ens i vores ønsker og behov, blot fordi vi når en vis alder.

Mogens Hallager – Byrådsmedlem i Roskilde for de Konservative.

Klaus Aare Bang – Formand for Roskilde Konservative.

 

Meninger, myter og Merete

Et indlæg fra Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti her i Roskilde Avis om ”prestigeprojekter”, hvor en række af byrådets partier bliver nævnt, rejser nogle spørgsmål, der påkalder sig et svar.

Lad os få proportionerne på plads

Indledningsvis – blot for proportionernes skyld: Roskilde Kommunes anlægsbudget er ca. 175 mio. årligt. Driftsbudgettet er på ca. 6,8 milliarder. Så i den periode, som Merete Dea Larsen mener, at alt er gået galt på grund af det daværende budgetflertal, har vi brugt knap 900 mio. på anlægsudgifter (børnehaver, skoler, veje og stier, biblioteker, kapitalindskud til almene boliger, idrætsanlæg, plejehjem og meget andet) – mens der er brugt næsten 35 MILLIARDER på driftsbudgettet.

Hvad er kernevelfærd?

Kærlig pleje og omsorg af vores ældre og samfundets svageste har Dansk Folkeparti ikke patent på. Det er også en god konservativ mærkesag. Men vores opfattelse af velfærdssamfundet og kommunal kernevelfærd rækker videre end det vigtige social- og ældreområde.

Vi mener således, at klima og miljø også er kernevelfærd. For både vi og de kommende generationer skal trygt kunne drikke vand fra hanen og færdes i en grøn og ren natur. Gode pasningstilbud til vores mindste – og gode uddannelser til vores børn og unge er også kernevelfærd. For en tryg start på livet skaber de bedste forudsætninger for et langt og godt liv. Kultur- og fritidstilbud er også kernevelfærd. For kultur- og fritidsoplevelser bidrager til sammenhængskraften i vores samfund – og de bidrager til folkesundheden både fysisk og mentalt.

Turistattraktioner er ikke prestigeprojekter

Vores store og små turistattraktioner er nemlig ikke meningsløse udgifter og ”prestigeprojekter”, som Dansk Folkeparti til bevidstløshed fremfører. Oplevelsesøkonomien – drevet af turistlokomotiver som Domkirken, Rockmuseet, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Museum, Roskilde Festival og mange andre – bidrager til at skabe omkring 2.300 jobs i Roskilde Kommune. Og sammen med følgeerhvervene omsætter de for 1,6 mia. årligt. Provenuet er godt 600 mio. årligt, så turismen er vigtig for vores lokalsamfund. Faktisk bidrager kultur og turisme til finansieringen af vores kernevelfærd.

Derfor skal Roskilde Kommune sikre gode og attraktive rammevilkår for vores detailhandel og erhvervsliv, der skaber arbejdspladser – og som udgør fundamentet for finansieringen af vores velfærdssamfund.

Et parkeringshus – der i øvrigt pga grundsalg var selvfinansierende og som detailhandelen efterlyste. Og en svømmehal, der skal indfri det enorme behov for mere vandkapacitet – til breddeidrætten og skolerne, handicappede, børnefamilier og ældre samt til elitesvømmerne, der kører rundt på hele Sjælland for at komme i vandet – kan aldrig blive prestigeprojekter.

Hvordan vi kan få styr på driftsbudgettet skal jeg vende tilbage til i et andet indlæg. Men indtil da er jeg nødt til at tage afstand fra Meretes meninger og myter, der efterhånden er blevet til fem høns. Det er ganske enkelt ikke en korrekt fremstilling, hvilket de faktuelle tal og byrådsvedtagelser klart dokumenterer.

Lars Lindskov – Gruppeformand – Det Konservative Folkeparti

 

Grundlovsmøde 2020

Se eller gense talerne fra Grundlovsdag.

Slået op af Roskilde Konservative i Fredag den 5. juni 2020

 

Merete Dea Larsen har set lyset

Det konservative byrådsmedlem Pierre Kary har i Roskilde Avis den 20. maj nogle fredsommelige betragtninger om Svogerslevs fremtid. Betragtninger, som man kan være enig, delvist enig eller uenig i. Men sådanne betragtninger må man ikke fremføre, hvis det står til Dansk Folkepartis gruppeformand i byrådet, Merete Dea Larsen, der i Roskilde Avis den 27. maj tager til genmæle, og beskylder Pierre Kary for at føre sognerådspolitik.

Det sker ved at fremføre en række almindeligheder om kommunens demokrati, hvor hun gør opmærksom på, at 31 borgervalgte i byrådet repræsenterer knap 90.000 borgere, og derfor har ansvaret for hele kommunen. Hvilken belæring! Merete Dea Larsen må have set lyset, siden hun nu anlægger et helhedssyn, og ser bort fra de enkeltsager, som Dansk Folkeparti gennem årene har rejst i byrådet.

Merete Dea Larsen har ret i, at det handler om at anlægge et helhedssyn, men det skal da ikke afholde nogen fra at pege på et lokalområdes behov for udvikling, om det så er Svogerslev, Viby, Vor Frue eller Gundsømagle. Og så er det byrådets opgave at vælge og prioritere blandt de mange forslag til udvikling af bestemte byområder. Det gælder ikke mindst nu, hvor kommunens likviditet er helt i bund, bl.a. forårsaget af et budgetforlig for 2020, der også bærer Dansk Folkepartis underskrift.

Så hvem skaber splid, og hvem skaber samling? Det Konservative Folkeparti vil støt og roligt arbejde videre med spørgsmålene om kommunens økonomi og udvikling, og herunder også inddrage lokalområderne i dette arbejde, gerne og helst i samarbejde med de øvrige partier i byrådet

Keld Holm – Bestyrelsesmedlem – Det Konservative Folkeparti – Roskilde

 

Konservative ønsker at holde fremtiden åben i Svogerslev

Når man planlægger fremtiden, skal man ikke lukke døren for muligheder. Dette er grunden til, at Konservative foreslog en håndfuld ændringer til Socialdemokratiets vision om Svogerslevs fremtid i Helhedsplanen. Målene med planen skal skrives tydeligt. Helhedsplanen har til formål at muliggøre tiltag til at fremtidssikre en tresporet folkeskole fra nul til 9. klasse i Svogerslev, til at bevare den grønne ring, og udpege områder til udvikling af ældrevenlige boliger.

Planen skal skabe muligheder og ikke neutralisere potentialet i vores landsby. Erhvervsområdet mellem Lynghøjen og Hybenvænget kan på sigt omdannes til blandet område med erhvervsboliger samt en række kultur- og fritidsfaciliteter. Ved at omdanne området fra rendyrket erhverv til erhverv/bolig/fritid, kan boligkapaciteten i byen øges samtidig med, at der etableret områder til glæde for byens borgere i alle aldre. En eventuel omdannelse til boligområde skal foregå på privat initiativ og som et samlet projekt på tværs af matrikler. Det er kortsynet at udelukke området fra den fremtidige udvikling med hensyn til det industrielle område, der grænser op til skolen.

Det samme kan siges om den kommunale ejede ejendom, hvor Nordgårdsskole / Sct. Andreas skole er beliggende. På den nordlige side af Svogerslev Hovedgade kan Nordgårdsskolen eventuelt på sigt udnyttes for at understøtte Svogerslevs behov for boligudvikling eller kultur- og fritidsfaciliteter. Fortætning af bymidten og opgradering af fritidsfaciliteter i bymidten vil fremhæve landsbymiljøet og skabe en synlig og mærkbar bymidte. Måske ikke om to eller fem år, men måske om ti år. Man skal huske at byplanlægning ikke handler om det næste valg, det handler om at skabe langsigtede muligheder. Planen dikterer ikke en ændring, den tillader den kun.

Ankomsten til Svogerslev fra Holbækvej afspejler i dag ikke den glæde og stolthed, Svogerslevs beboere har ved vores by. Ved bygrænsen bør der derfor gøres en indsats for at fremhæve, at man kommer ind i en by, hvor der er et stærkt og levedygtigt samfund, og en stolthed over at bo i en grøn og dynamisk landsby. Forskønnelse af bygrænsen og af det kommunale areal langs Holbækvej vil styrke oplevelsen af en samlet landsby. Samtidig vil forskønnelsesforanstaltninger ved bygrænsen og fortovene langs Holbækvej reducere hastigheden inden for byens grænser.

Pierre Kary – Byrådsmedlem – Det Konservative Folkeparti i Roskilde

Bondefangeri og vælgerbedrag

 

Regeringen indledte sit udspil til en udligningsreform med at fastslå, at de rige i Gentofte skulle betale mere, hvorimod de fattige i Kalundborg skulle have mere. Med denne opdeling i rige og fattige båret af misundelse over, at nogen har mere end andre, indledtes udligningsreformen med et ordentligt dunk i fordomstrommen.

Efterfølgende viste det sig, at 38 kommuner (de rige) skal betale mere til udligningen, mens 60 kommuner (de fattige) vil modtage flere penge. Med en argumentation om mere retfærdighed og ensartet service i alle kommuner. Hvilket stiller spørgsmålstegn ved det kommunale selvstyre, der netop må resultere i forskelle, for i modsat fald giver selvstyret ingen som helst mening.

Men det handler slet ikke om retfærdighed.

Under valgkampen i foråret 2019 forsikrede Socialdemokratiet, at almindelige danske lønmodtagere ikke ville opleve skattestigninger, hvis Socialdemokratiet fik magten. Men det bliver konsekvensen af regeringens reformforslag. Skatteminister Morten Bødskov siger ganske vist, at det ikke er regeringens valg, at skatten stiger. Han henviser til, at kommunerne, der skal betale mere i udligning, kan tilrettelægge ”øvelsen” på en anden måde end at hæve skatten.

Fire kommuner i Region Sjælland – Greve, Lejre, Roskilde og Solrød – skal til lommerne og hoste op med yderligere 173 millioner kr., hvis regeringens udligningsreform gennemføres. Hvad er det lige for ”øvelser”, skatteministeren forestiller sig, at de fire kommuner skal gennemføre?

Skære ned på skolerne, ældreplejen, eller andre kerneydelser? Det er vel ikke meningen med udligningsreformen – vel? Effektivisere driften med 173 millioner kr. i de fire kommuner? I så fald må skatteministeren gerne komme med forslag hertil fremfor at lege skjul i sit ministerkontor og skubbe aben videre til kommunerne, der så må gennemføre de skattestigninger, som regeringen har lovet ikke at gennemføre.

Smart – men et ganske gennemskueligt bondefangerkneb og vælgerbedrag!

Det er oplagt, at der skal være en kommunal udligning til fordel for kommuner med et lille skattegrundlag og/eller store sociale forpligtelser. Men den bør være gennemskuelig for alle samt sikre alle kommuner et økonomisk råderum til gavn for det lokale selvstyre. Som det er nu, er udligningen et kafkask og uigennemskueligt univers, og den udgør dermed et demokratisk problem. Så en egentlig reform er påkrævet frem for regeringens forslag og bragesnak om mere retfærdighed.

Keld Holm

Det Konservative Folkeparti i Roskilde

 

“Almindelige danskere lønmodtagere vil ikke opleve skattestigninger” siger regeringen – passer det?

Under valgkampen sidste år lovede Socialdemokratiet, at ”almindelige danske lønmodtagere ikke vil opleve skattestigninger”, hvis Socialdemokratiet fik magten.

Nu har Socialdemokratiet fået magten, og nu lægger man i den foreslåede udligningsreform op til skattestigninger. Skatteminister Morten Bødskov siger ganske vist, at det ikke er regeringens valg, at skatten stiger. Det er op til kommunerne, om skatten skal stige, men man kan også tilrettelægge øvelsen på en anden måde inden man kommer til at hæve skatten, udtaler skatteministeren.

OK. Den tager vi lige. Fire kommuner i Region Sjælland – Greve, Lejre, Roskilde og Solrød – skal til lommerne og hoste op med yderligere 173 millioner kroner, hvis regeringens udligningsreform gennemføres. Hvad er det lige for ”øvelser”, skatteministeren forestiller sig, at de fire kommuner skal tilrettelægge?

Skære ned på skolerne, ældreplejen eller andre velfærdsydelser? Nej vel? Det er ikke hensigten med udligningsreformen – eller hvad?

Effektivisere driften? I så fald må skatteministeren gerne komme med forslag til effektiviseringstiltag, der reducerer driftsudgifterne med 173 millioner kroner i de fire kommuner. Fremfor at spille arrogant ”Karl Smart” i Skatteministeriet, og blot skubbe aben videre til kommunerne, som så må gennemføre de skattestigninger, som regeringen har lovet ikke at gennemføre.

Vi tager den lige igen: ”Almindelige danske lønmodtagere” vil ikke opleve skattestigninger, hvis vi – Socialdemokratiet – får magten.

Morale: Stol aldrig på en socialdemokrat. Slet ikke i penge spørgsmål.

Keld Holm – Bestyrelsesmedlem – Det Konservative Folkeparti i Roskilde

Sorggrupper – en vigtig konservativ sag

Alle, der har prøvet at miste et nært familiemedlem eller en nær ven ved hvor smertefuldt det er.

Endnu værre er det når et barn eller ungt menneske mister en far eller en mor.

Danmarks statistik opgør årligt hvor mange børn og unge, der har mistet en eller begge forældre ved dødsfald. For Roskilde Kommune viser denne opgørelse at 6 børn og unge i alderen 0-16 år i 2018 mistede en eller begge forældre ved dødsfald. I 2017 mistede 16 børn og unge i alderen 0-16 år en eller begge forældre ved dødsfald og i 2016 mistede 24 børn og unge i alderen 0-16 år en eller begge forældre ved dødsfald.

I det konservative budgetforslag for 2020 indgik sorggrupper for børn og unge som en mærkesag, og derfor er vi naturligvis glade når der nu sker noget på dette vigtige område.

Helt konkret indgås der samarbejde mellem organisationer i Roskilde Kommune, der har tilbud om sorggrupper til børn og unge og de kommunale områder, der har børn og unge i målgruppen, hvor parterne mødes for at indgå et mere formaliseret samarbejde mellem organisationerne og de kommunale områder.

Det er vigtigt at kendskabet til tilbuddene kommer bredt ud samtidig med at der sker en videns- og erfarings-deling.

Det glæder mig at skolerne kommer til at skele til og lære af Sct. Jørgens skoles og Kræftens bekæmpelses erfaringer på området, da begge parter er meget erfarne omkring sorg-bearbejdning.

Yderligere tiltag bliver opdatering af kommunens hjemmeside, så man kan finde noget om dette vigtige emne samtidig med der tages initiativ til yderligere oplysende indsats rettet mod ledere, og relevante medarbejdere i kommunens dagtilbud, skoler, SFOer og klubber.

Fra konservativ side ser vi frem til at alt arbejde omkring dette vigtige emne kommer hurtigt i gang.

Mogens Hallager

Byrådsmedlem i Roskilde for de Konservative.

Den konservative byrådsgruppe – udvider igen

Konservative i Roskilde Byråd vokser igen

Efter sonderinger med flere partier i Roskilde Byråd har Pierre Kary meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti. Gruppeformand Lars Lindskov byder den tidligere canadiske borgmester velkommen og ser meget frem til samarbejdet

Det var budgetaftalen for 2020, der blev dråben, som efter længere tids overvejelser fik byrådsmedlem Pierre Kary fra Svogerslev til at trække en streg i sandet. Kort efter den endelige budgetvedtagelse i byrådet meddelte Kary, at han havde besluttet sig for at melde sig ud af Socialdemokratiet.

Den politisk erfarne Kary har i en årrække været borgmester i en kommune uden for Montreal i Canada, hvor han oprindeligt kommer fra. I forbindelse med sin udmeldelse beklagede han, at Socialdemokratiet sammen med Dansk Folkeparti og Radikale gennemfører både unødvendige skattestigninger og beklagelige serviceforringelser i forbindelse med Roskilde Kommunes 6,8 milliarder kroner store budget.

  • Jeg er ikke gået ind i politik for at sænke velfærden og samtidig trække flere penge op af borgernes og virksomhedernes lommer, sagde Pierre Kary i forbindelse med sin udmeldelse.

Tænkepause med flere sonderinger

Pierre Kary, der har en Ph.D i kemi frundvena University of Liverpool og til daglig arbejder som patentansvarlig i en international biotekvirksomhed, blev af flere dengang spurgt til, om han nu ville skifte parti? Men Kary stod fast på, at han ville tage en periode som løsgænger, hvor han naturligvis gerne ville tale med flere af de andre partier i byrådet, før han tog en beslutning om sit fremtidige ståsted.

Det har han gjort gennem de seneste uger. Efter grundig research og samtaler med flere partier er valget faldet på Det Konservative Folkeparti, hvis politik han både i forbindelse med budgetforhandlingerne og ved flere andre lejligheder har fundet mere i samklang med sine egne værdier og synspunkter end hos Socialdemokraterne.

  • Alle partier ønsker et stærkt velfærdssamfund, det har Socialdemokratiet jo altså ikke patent på. Og mine værdier er ikke ændret siden jeg stillede op for godt to år siden. Roskilde har brug for bedre skoler, bedre daginstitutioner, bedre naturbeskyttelse, bedre boligtilbud særligt til de ældre, bedre infrastruktur og så skal vi være meget bedre til at tiltrække private investeringer, siger Pierre Kary og fortsætter:
  • Men forudsætningen for velfærd er en stærk økonomi i balance. Det Konservative Folkeparti har efter min mening den rigtige økonomiske politik og givet eksempler på tiltag, der kan sikre velfærden for alle generationer i Roskilde Kommune, understreger Pierre Kary.

Konservative byder velkommen

Med Pierre Karys indmeldelse i Det Konservative Folkeparti genvinder partiet således sin tidligere position med tre mandater i byrådet. Gruppeformand Lars Lindskov har haft flere samtaler og møder med Pierre Kary, og glæder sig over, at valget er faldet ud til fordel for konservative.

  • Jeg kender jo Pierre fra de seneste to år i byrådet, hvor han er gået til opgaven med stort engagement. Det er ikke tilfældigt, at der er sket så meget i Svogerslev, siden Pierre er blevet politisk aktiv. Han har haft stor indflydelse på en række af de tiltag, der er sat i værk, siden han kom i byrådet. Det gælder blandt andet inden for trafiksikkerhed på hovedgaden og ved skolen samt den nye kunstgræsbane og tiltag, der skaber større fællesskab i Svogerslev, siger Lars Lindskov og fortsætter.
  • Det er tydeligt, at Pierres borgmestererfaring kommer ham til gode, for han skaber gode og holdbare resultater ved at arbejde konstruktivt sammen med byrådsmedlemmer fra andre partier. På den måde lever han rigtig godt op til det konservative slogan om at være borgerlige stemmer, der arbejder, siger Lars Lindskov, som sammen med Pierre Kary og Mogens Hallager herefter udgør den konservative gruppe i Roskilde Byråd.

Pierre Kary sidder i Plan- og Teknikudvalget samt i Klima- og Miljøudvalget. Her har han blandt andet beskæftiget sig med Grøn Blå Strategi for Roskilde Kommune. Herudover har han været meget aktiv i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen for Svogerslev, der netop er sendt i høring af byrådet. Privat bor Pierre Kary i Svogerslev med sin danske familie.