Byrådskandidat for K: Handicapområdet kan forbedres uden ekstra penge

 

Det koster ikke ekstra at tænke sig om. Inden for de eksisterende økonomiske rammer kan kommunerne forbedre vilkårene for mennesker med handicap ved blandt andet at dele viden mellem kommuner og udvide grænsen for, hvilke beslutninger der skal i visitationsudvalg, skriver Anne Fabricius Murmann.

Borgerforslaget om at flytte handicapområdet væk fra kommunerne blev forkastet af Folketinget.

Mens vi venter på den tiltrængte reorganisering af handicap- og specialområdet, kan vi sagtens gøre det bedre allerede nu. I nuværende lovgivning har kommunerne allerede rig mulighed for at hjælpe borgerne med handicap.

Endda uden at tilføre området en krone mere. Det handler ene og alene om vilje, procesoptimering og et benhårdt fokus på resultater. Med alle de mennesker, der er ansat i kommunerne, må der vel være masser af kloge hoveder, som kan ryste posen og nytænke sagsbehandlingen på området.

Som mor til en dreng med et medfødt udviklingshandicap har jeg flere gange selv måtte finde ud af, hvilken hjælp og behandling han har brug for, og hvilke paragraffer i Serviceloven der dækker.

Der er noget fundamentalt forkert og sygt i, at det er borgeren, som skal oplyse kommunen om gældende lovgivning. Tænk bare, hvis det samme gjorde sig gældende på andre områder som eksempelvis miljø.

Selvfinansierede tiltag muligt
Det er ikke handicappet, der er problemet. Det er mødet med og livet i et dysfunktionelt system.

Vi, forældre og pårørende til mennesker med handicap, har fået nok. Det er på høje tid, at kommunerne tager deres ansvar alvorligt og sikrer borgere med handicap helt basale rettigheder.

Jeg vil i det følgende fremlægge konkrete og personligt erfarede eksempler på tiltag, som vil være selvfinansierede alene i kraft af afledte bureaukratiske besparelser.

Det er grænser for, hvad den enkelte sagsbehandler egenhændigt må beslutte. Alt, som er over denne grænse, skal i visitationsudvalg. Visse ting skal altid i visitationsudvalg. Hvis man brugte visitationsudvalgene klogere, ville sagsbehandlingstiden nedsættes, og udvalget kunne fokusere på de store sager.

De borgernære medarbejdere er dygtige, og det er dem, som kender borgeren bedst. Borgernær service er jo i andre sammenhænge noget, som kommunerne fremhæver som en stor kvalitativ fordel, så hvorfor ikke her? Altså: Sæt grænsen for, hvad der skal tages op i visitationsudvalg.

Vidensdeling mellem kommuner
Samarbejde med andre kommuner skal udvides og systematiseres, og viden herom skal udbredes. For når kommuner kan samarbejde om vejvedligeholdelse, erhvervsfremstød og turistkampagner, hvorfor så ikke på det specialiserede område?

Det er ikke alle diagnoser, der er lige stort kendskab til, og det er langt fra alle kommuner, der har en volumen, der giver tilstrækkeligt kendskab til de mange forskellige behov på specialområdet. Især mennesker med sjældne handicap er særligt udsatte, fordi mange kommuner møder så få af dem.

Mennesker med handicap er forskellige. De kommuner, som ikke besidder de nødvendige kompetencer til at betjene alle deres borgere, kan derfor med fordel låne ekspertise fra en anden kommune, som de måske i forvejen samarbejder med på andre områder.

Det er fuldstændig essentielt, at kommunen har en proaktiv tilgang til borgeren. Det er hverken ret eller rimeligt, at det er borgeren, som på en og samme tid skal være jurist, sagsbehandler og ofte også medicinsk koordinator.

Udpeg et antal handicapkoordinatorer, som kan opsøge, vejlede og hjælpe borgere med handicap til at få den rette hjælp. Handicapkoordinatoren skal ikke selv sagsbehandle, men sikre, at den nødvendige faglige specialviden kommer borgeren til tjeneste.

Handicapkoordinatoren skal sikre, at borgerens grundlæggende rettigheder ikke sjofles af inkompetence og et kortsigtet og snævert økonomisk fokus. Handicapkoordinatoren skal således sikre, at hjælpen kommer til borgeren med handicap, uanset hvem der skal levere og betale for hjælpen.

Målrettet og rettidig indsats
Det er ikke forbudt at tænke sig om, heller ikke, når man er kommunalpolitiker.

Der skal tænkes langsigtet og ikke kun til næste budgetår. Alle andre kan nemlig godt regne ud, at hvis der er ti børn på fire år i en specialbørnehave nu, så er der minimum brug for et tilsvarende antal pladser på en specialskole om to år. Det er faktisk ikke så svært at fremskrive.

Og ja, selvfølgelig er der nogle ubekendte. Men familier med børn med handicap er ofte ikke særlig mobile, blandt andet fordi man jo aldrig kan vide, hvilke handicapforanstaltninger der gælder i andre kommuner, og mange derfor ikke tør flytte sig, hvis de er et sted, der fungerer bare nogenlunde.

Uanset hvad er der intet til hinder for at sikre dedikerede processer for de overgange, som vi ved, at alle børn skal i gennem. Men som er pokkers mere besværlige for børn med handicap. Det vil sige daginstitution, folkeskole, STU, egen bolig med videre.

Jeg vil påstå, at ingen af ovenstående initiativer vil påvirke budgettet nævneværdigt, og det hele kan håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det koster nemlig ikke ekstra at tænke sig om.

Fokus på kerneopgaven: At borgere med handicap inkluderes, behandles lige og kan deltage aktivt i samfundet på egne præmisser. En målrettet og rettidig indsats har alle dage kunnet betale sig. Jeg vil på det kraftigste appellere til, at kommunerne kommer i gang nu.

Publiceret i Altinget 24. juni 2021

18 år uden hurra

For de fleste er overgangen fra barn til voksen en dag, hele familien ser frem til med glæde. Der skal være
fest! Og de største bekymringer handler om fadøl og hvilket tøj, man skal have på.
For en næsten usynlig gruppe af unge er det at fylde 18 år mere angstfremkaldende end frydefuldt.
Overgangen fra barn til voksen er ”i systemet” på ingen måde tilrettelagt efter dem, det hele burde handle
om, nemlig borgerne.

Jeg taler her om de unge mennesker, hvis livsomstændigheder er anderledes end de flestes. Børn og unge
med handicap. Mennesker, som i forvejen er hårdt prøvede. De og deres familier, har oftest årelang
erfaring med ”systemet”, og desværre kommer ingen igennem den slags ”samarbejde” uden sår og
skrammer.

Selv unge med varige, kroniske handicap, som har modtaget hjælp hele deres liv, skal alligevel starte helt
forfra med deres sag, når de fylder 18. Som om, at de på deres 18 års dag mirakuløst bliver fri af deres
medfødte, kroniske og/eller varige lidelser, og nu pludselig ikke længere har brug for hjælp. Eksempelvis
skal der igen ansøges om personlig hjælp, om handicapbil, og om andre hjælpemidler fortsat er
nødvendige. Dette selvom intet har ændret sig for den unge.

For socialt udsatte, herunder unge anbragt uden for hjemmet, gælder det samme. Heller ikke de bliver
mirakuløst fri af de ofte tunge problemer, der ligger til grund for deres anbringelse, alene ved at blive et år
ældre. Alligevel må mange af dem forlade deres plejefamilie eller døgninstitution, alene fordi de er fyldt 18.
Den store dag bliver dermed anledning til hovedbrud, utryghed og afmagt.
Men sådan behøver det ikke være.
Vi, Konservative i Roskilde, mener, at vi bør gøre det bedre!
Vi vil arbejde for, at unge med handicap får en handleplan som alene har til formål at sikre, at deres
muligheder, livskvalitet og helbred bibeholdes, efter de fylder 18 år. Handleplanen skal iværksættes senest
den måned, den unge fylder 16, og skal som minimum revideres årligt.

Vi vil også arbejde for, at unge, som er anbragt uden for hjemmet, som standard får tildelt efterværn i
minimum tre måneder, når de forlader deres bosted/plejefamilie for at påbegynde deres voksenliv i egen
bolig.

Vi vil også arbejde for, at disse særlige unge mennesker får én samlet indgang til kommunen, så de ikke skal
tænker over, om de nu har fat i den rigtige forvaltning. Deres behov er altid komplekse, og det skal ikke
være systemet i sig selv, som står i vejen for, at de kommer godt ind i voksenlivet.

Fælles for disse unge mennesker er, at de har særligt brug for- og krav på, vores hjælp. Der skal så lidt til for
at give dem og deres pårørende ro i maven og overskud til at fejre fødselsdag.
Vi skal udvikle, aldrig afvikle.

Rettidig omhu, også i behandlingen af vores udsatte unge mennesker, er god konservativ politik.

Anne Fabricius Murmann
Byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Roskilde

Grundlovstale mandag den 5. juni 2021 – Lars indskov

 

Kære alle sammen, både jer, der er samlet her ved Pipers Hus i Byparken – og jer, der ser med derhjemme – eller hvor I nu end er bag skærmene.

Grundlovsdag er en helt særlig dag. Det er en dag, hvor vi fejrer demokratiet og vores grundlovssikrede rettigheder som danskere. En slags politisk nytårsaften, hvor vi ser tilbage på året, der er gået – og skuer fremad i horisonten og forbereder os på, hvad der venter hvis vi efterhånden ved, hvad der venter. Verden er jo – ligesom ungdommen – ikke, hvad den har været.

Op til i dag har jeg samlet en række noter om ting, der er sket i det seneste års tid eller to – og som kunne egne sig til at blive adresseret på en
Grundlovsdag:
• Rigsretssager med mink og barnebrude. Det er paragraf 59 og 60
• Instrukskommissionen. Eller i hvert fald kommission. Det er paragraf 51 og 52.
• Alle kommer til orde på Facebook og de sociale medier. Det er paragraf 77 om ytringsfrihed. At vi så kan drøfte, om der altid er ytringspligt, er en anden sag…
• Retten til uvæbnede demonstrationer – nogle i almindeligt tøj, andre i sort og nogle i uniform. Det er paragraf 79
• Kommunernes ret til selvstyre. Det er paragraf 82.
• Ungebyråd. Det er måske noget om valgretsalderen i paragraf 86.
• Forhøjelse af kontanthjælpsloftet. Det er paragraf 75 om, at det til fremme af almenvellet skal sikre, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
• Corona med nedlukning. Nej, den står der ikke noget om i Grundloven. Jo, måske paragraf 71 om, at den personlige frihed er ukrænkelig. Eller noget…I dagens anledning kan man sige, at de fleste store og små samfundsmæssige begivenheder og hændelser, der på den ene eller anden måde berører os i hverdagen, er adresseret i Grundloven. Det er jo derfor, den hedder Grundloven – og gennem stærkt formulerede paragraffer kan anvendes som rygrad i vores retssamfund – selv i dag, 172 år efter dens indførelse i 1849.

Og så havde jeg et par andre notater om ting, der har fyldt i vores hverdag –
enten lokalt, nationalt eller partimæssigt:
• Udrejsecenter
• Grusgravning
• Branden på Solum
• Meningsmålinger, der viser rødt flertal, men som samtidig giver konservativ fremgang
• Nethandel
• Aflyst Roskilde Festival
• Online møder og webinarer frem for møder og konferencer
• Roskilde Kommunes køb af Sankt Hans
• Poul Schlüters død forleden. Landets bedste statsminister gennem tiderne. 92 år. Et flot liv. En stor personlighed. En mand, vi i Det
konservative folkeparti og i det danske samfund har meget at takke for. I dag stedes han til hvile fra Holmens Kirke. Vi vil følge ham i tankerne – og sende varme tanker til Mie og hans børn og familie.

Æret være Poul Schlüters minde.

Men ét er jo, hvad jeg havde gået og taget af notater. Noget andet er, hvad andre efterlyser. Så jeg spurgte forleden Facebook-hjernen, hvad den gerne ville høre om i dag. Det er jo demokrati i sin bedste form, med nysgerrighed og videndeling.

Eksempler på, hvad folk gerne ville høre om i dag er:
• Livet efter corona
• Styrkelse af samarbejdet mellem private aktører og kommunen – mere kvalitet for de samme penge
• Ambitioner om det bedste skolesystem i landet
• Roskilde som oplevelsesby
• Tonen i debatten – tal ordentligt til hinanden
• At forskellighed er fantastisk og at det er vigtigt at være nysgerrig på hinanden
• At demokratiet kan stå i vejen for det fælles bedste – som klima, vedvarende energi mv. – ingen vil have vindmøllen eller udrejsecentret –
og at alle kan finde på deres helt egen særlige grund til, at de ikke skal bidrage – og at det ikke er deres tur nu. Når kulturen bliver, at
forandringerne er de andres ansvar – da står grundloven pludselig ret alene om at samle os.

• Når flertallet tænker, at vi hver især plejer vores egne interesser, så klarer andre resten. Når flertallet tænker dét, hjælper ingen den gamle
dame over vejen, ingen samlet papiret op, ingen tager ejerskab for fremtiden, ingen tager en tørn for holdet.
• Grundloven handler om holdninger og værdier.
• Grundloven giver os ytringsfrihed – men det er ikke det samme som ytringspligt. Alle har og skal have ret til at ytre sig – men man må gerne tælle til 10 før man faster til tasterne. Er ens holdninger baseret på følelser eller fakta – afhængig af emnet? Og hvad bidrager ens
holdninger egentlig med i debatten?
• Hvad er DINE (altså mine) holdninger og ønsker for Roskilde kommune de næste 5 år. Hvad kan vi som borgere bidrage med?
Se, dét er jo ikke alene relevante, men også særdeles gode emner. Tak for dem! Jeg kunne tale længe om hvert enkelt punkt. Men bare rolig – dét vil jeg ikke.
Men jeg vil prøve at trække et par overordnede linjer og binde dem sammen med mine egne tanker og nogle af de rettigheder og pligter, som Grundloven indeholder.

Da vi har gode mennesker til at repræsentere os i Folketinget, hvor de tager sig af de nationale punkter, vil jeg i dag koncentrere mig om de lokale, der har relation til byrådsarbejdet.
Og inden jeg går i gang med dét, så vil jeg gerne takke alle jer, der stiller op til byrådet på den konservative liste. Tiden er konservativ. Vi har stigende tilslutning. Jeg krydser fingre for, at vi til november får omsat
meningsmålingerne til mandater i Roskilde Byråd. Det glæder jeg mig til at medvirke til.

Lad os se på eksemplerne fra hverdagen – koblet op med jeres input – og linket til Grundloven og de konservative værdier.

Jeg har valgt at dele punkterne og eksemplerne op i tre overskrifter:

1. Opfattelser – fakta, følelser og fake news
2. Samspillet mellem det offentlige og det private – og de frivillige
3. At tænke på andre end sig selv. Omsorgen for dem, der har behov – og det personlige ansvar hos os, der kan selv

1. Opfattelser – fakta, følelser og fake news.
Et par eksempler:
1. Vi taler om det kommunale selvstyre. Tror I, at de syv kommuner, der fraårsskiftet har fået lov til at blive godkendt som frikommuner, vil medføre flere frie valg for borgerne – eller risikere at medføre mindre frit valg?
Desværre færre. For kommunerne får nu mulighed for at fravælge private aktører på velfærdsområderne. Vi vil en anden vej. Vi vil have et godt samspil mellem offentlige og private aktører. Også på de bløde områder.
For det offentlige og det private er ikke hinandens modsætninger. De er hinandens forudsætninger.

2. Man taler om besparelser. Tror I, der er kommet flere eller færre medarbejdere i Roskilde Kommune henover 2020? Der er kommet 110 flere fuldtidsansatte. Skulle der være endnu flere? Det ved jeg ikke. Men jeg tror, at vi må erkende, at de små årgange fra 80erne og 90erne er ved afløse de store efterkrigsårgange på arbejdsmarkedet. Derfor er vi nødt til at arbejde
smartere – og der er også opgaver, vi ikke skal bruge tid på. Bureaukrati og unødvendige regler eksempelvis.

2. Samspillet mellem det offentlige og det private – og anerkendelsen af de frivillige ildsjæle.
Et par eksempler:
1. Vi har vedtaget at nedsætte et ungebyråd. Men tilsyneladende har det kun repræsentanter fra folkeskolerne. Det vil sige, at børnene og de
unge fra privatskolerne er valgt fra i demokratiet. Det finder vi fra konservativ side stærkt angribeligt – men blot endnu et eksempel på, at
såvel regeringen som det lokale flertal ikke ønsker lighed mellem offentlige og private aktører. Det gør vi.

2. Der er kommet udkast til Strategisk Anlægsplan 2022-2024. Det er den, der opsamler alle anlægsprojekter i de kommende fire år, som
forvaltningen anbefaler – eller som byrådets partier ønsker at prioritere.Med et stigende antal ældre viser prognoserne, at vi har brug for et nyt, stort plejecenter i løbet af få år. Vi har peget på muligheden for et friplejehjem, fordi det er en særlig konstellation, der gør det muligt, at
en privat opfører bygningerne og står for driften, mens kommunen blot visiterer det antal pladser, de skal bruge til visiterede borgere. Men da vi modtog den strategiske anlægsplan i forrige uge, var den private mulighed væk – og kun almene og fondsejede som OK Fonden var
tilbage.

Det er ærgerligt, for de private har mange gode erfaringer – eksempelvis i Frederikssund – og et valg af en privat leverandør til at bygge det
kommende store plejecenter i stedet for Asterscentret giver mulighed for, at vi anvender vores anlægsbudget på andre ting, vi har brug for.
Og tro mig. Vi har brug for mange flere penge end de 175 mio. der er vurderet i den Strategiske Anlægsplan. For Roskilde er en kommune i
vækst. Og når vi skal tiltrække borgere og virksomheder, så skal kapaciteten til børnepasning, undervisning, kultur- og fritidstilbud, veje
og stier – og en værdig ældrepleje – kunne følge med behov og efterspørgsel.

3. I den konservative byrådsgruppe har vi arbejdet for, at stadion skulle opføres på en måde, at det er bedst muligt fremtidssikret – og at det kan indeholde så mange funktioner som muligt. Ungdomsboliger, erhverv, sportscollege, plads til koncerter og events. Men nu er socialdemokratiet på vej med en plan, hvor vi skal bruge penge på at renovere det gamle
stadion – og forvaltningen kan ikke garantere, at det så er brugbart efterfølgende. 5 millioner ud af vinduet.
Og så har vi stadig et slidt stadion. At kommunen vil selv har vi jo gode erfaringer med. Se blot svømmehallen. Og Ny Østergade. Og nu mener man så, at man også kan klare stadion og Sankt Hans selv. Det mener vi, at vi skal overlade til professionelle.

4. De slidte skoler og offentlige bygninger er en skandale. Byrådsgruppen var i Svogerslev forleden. En skole, hvor ukrudtet vokser højt mellem bygningerne. En skole, hvor beton står uden brædder på, så der hverken er borde eller bænke. Et sørgeligt syn. De foreløbige vurderinger viser, at vi formodentlig bruger mindst 10-15 mio. for meget ved at kommunen selv løser vedligeholdelsen frem for at lade erfarne og specialiserede facility management-virksomheder stå for vedligeholdelse og drift. Det offentlige kan mange ting og mange medarbejdere er utroligt dygtige. Men hvor ville jeg dog ønske, at det offentlige havde den samme selvindsigt som private virksomheder overvejende har – og som sikrer, at man indgår alliancer med nogen, der er dygtigere end én selv. Så får
man som regel et bedre resultat for de samme eller færre penge.

5. Og endelig er der engagementet af de frivillige ildsjæle. Efter endt arbejdsliv har mange seniorer tid, lyst og overskud til at være
besøgsvenner eller hjælpe til i børnehaver og skoler – ligesom mange forældre bidraget til spejder, idræt og kulturaktiviteter for børn og andre medborgere. Lad os inddrage dem og bruge dem fantastiske ressource og engagement, der er i denne store del af befolkningen, som dermed også får en ny mening med livet. Det skal vi hylde og understøtte

3. At tænke på andre end sig selv
“Don’t ask what your country can do for you. Ask what you can do for your country”. Kan I huske, hvem der sagde disse ord? Ja, naturligvis. John F. Kennedy.
Men i en tid, hvor iphone, ipad, ipod og i-alting er kommet til, så er begreber som sammenhængskraft, tolerance, nysgerrighed og sameksistens med andre, der ikke alle er som en selv – blevet udfordret.

Et par eksempler:
1. Som private vil vi ikke have virksomheder, der støjer og skaber trafik omkring os. Men lokale virksomheder giver også børn og unge mulighed for at få et fritidsjob, hvor de kan tjene lommepenge – og for fleksjobbere og seniorer at få nogle timer på en arbejdsplads, hvor de både kan tjene lidt til at forsøde tilværelsen med og fastholde kontakten til andre mennesker. Og mens virksomhederne kan se efter de private boliger om dagen, så kan borgerne se efter virksomhederne om aftenen. Der er klarekriminalitetspræventive elementer i sameksistens. Hvem synes i øvrigt, at et dødt erhvervsområde er charmerende?
Nu kommer der et stort erhvervsområde i Store Hede om 2-3 år. Det vil blive på 500.000 m2 og give mulighed for eksisterende virksomheder at blive i kommunen, når de vokser ud af deres nuværende faciliteter – og fornye virksomheder at komme hertil. Det vil kunne skabe flere tusinde arbejdspladser, hvis vi gør det rigtigt. Det bliver en game changer for erhvervspolitikken i Roskilde Kommune – og I kan læse mere om det i Dagbladet, hvor det var på forsiden i går.

2. Psykisk syge og mennesker med særlige behov. Dem skal vi have plads til iblandt os. Derfor bliver jeg oprigtigt ked af en debat, hvor vi taler om 35 mennesker, som nogle mener, der ikke er plads til. Ligesom modstanden, vi oplevede for få år siden, mod at tage uledsagede flygtningebørn til os.
Tænk, hvis det var vores egne 12-17-årige børn, der sammen med os var flygtet fra krigen – og som var blevet væk fra os under flugten. Ville vi ikke være taknemmelige, hvis vi vidste, at nogen tog sig godt at vores børn, dér hvor de nåede frem til? Og vil vi ikke være taknemmelige for, at vores familiemedlemmer får den nødvendige omsorg og støtte – og at de føler sig velkomne i et lokalsamfund, hvis de skal på en institution, der ikke nødvendigvis ligger i samme by eller kommune som vi selv?
Det håber jeg. Det tror jeg.

Jeg håber,
• at ordentligheden sejrer over egoismen og populismen.
• at værdigheden og anstændigheden vinder over grådigheden.
• at sameksistens vinder over intolerance
• at vi ikke deler samfundet op i de gode offentlige og de onde private – eller de dumme offentlige og de begavede private.

For:
• SÅ kan vi hjælpe den gamle dame over gaden.
• SÅ vi kan lære vores børn at samle papiret op.
• SÅ kan vi holde fast i, at vi har brug for alle – og at vi spiller hinanden
gode i stedet for at udskamme de, der ikke er som os selv.
• SÅ kan vi styrke sammenhængskraften i vores samfund – både lokalt, nationalt og internationalt. Ikke fordi Grundloven fortæller os om vores rettigheder og pligter. Men fordi det kommer indefra som værdier og grundholdninger, vi ikke alene skriver politikker om – men som vi efterlever.

SÅ bliver Roskilde Kommune din kommune – hele livet – og uanset hvor, du er i livet.

Det er i dag ikke alene Grundlovsdag. Efter den nyligt overståede fejring af Mors Dag er det i dag Fars Dag. Lad os hylde alle fædre og alle mødre. Og lad os hylde grundloven, Danmark og vores frihed.

Rigtig god Grundlovsdag. Og fortsat rigtig god weekend

Det skal ikke være nemt, det skal være rigtigt!

Borgmester Tomas Breddam har besluttet at forlænge perioden med vacciner i Roskilde Kongrescenter frem til 1. september 2021. På Tomas Breddams facebookside giver han udtryk for, at sport må vige for vacciner. Det er altså for borgmesteren et enten eller. Uden inddragelse af sporten, træffes en beslutning som har enorm betydning, ikke kun for Roskilde Håndbold, men også for alle de idrætsforeninger, der nu må flytte rundt i deres haltider, for at skabe plads til Roskilde ude i landsbyerne.

Udover at det er ganske urimeligt overfor Roskilde Håndbold, så er det også en beslutning der rammer ude i landsbyerne. Det tror jeg ikke borgmesteren har tænkt over. Borgmesteren virker til at have tænkt, at den nemme løsning er blot at fortsætte med vacciner i Roskilde Kongrescenter, når nu vi er i gang. Det forsvarer man så med tesen om, at vacciner er vigtige end sport.

Men det er slet ikke det der er spørgsmålet. Havde man haft en mere pragmatisk tilgang, så ville man have inddraget idrætten i Roskilde og fundet en løsning, hvor der er plads til begge dele. For selvfølgelig skal der vaccineres i Roskilde, men kunne man ikke finde et andet sted? Det har man gjort i andre kommuner, der åbenbart har en større respekt og forståelse for idrætslivets betydning.

Status er at 83% af Roskilde Håndbolds træning er flyttet væk fra Kongrescentret og ud på 11 andre lokationer i kommunen. Siden 11.2. hvor vaccinerne startede, er 49.417 blevet vaccineret i Roskilde. Det svarer omregnet til en udnyttelsesgrad på 23% af kapaciteten. Så hvorfor ikke finde et andet sted til vacciner – det kunne være på Musicon eller i Elgigantens tidligere lokaler på Københavnsvej. Giv haltiden tilbage til Roskilde Håndbold pr. 1. august, og vis de frivillige foreninger og idrætslivet at vi prioriterer dem. Det fortjener de med tanker på den enorme indsats, de har leveret for at hjælpe danskerne igennem en svær tid med isolation. De har om nogen har løftet en enorm opgave. Det her kan borgmesteren ikke være bekendt. Sådan en beslutning skal ikke være den nemme, det skal være den rigtige.

Med venlig hilsen

Nicolai Føns Lomholt
Byrådskandidat KV21 – Det Konservative Folkeparti – Roskilde 

 

Tørskoede seniorboliger

 

‘Tørskoede seniorboliger’, er et passende motto for den indsats, som det konservative byrådsmedlem Mogens Hallager har udført hidtil og for hans vigtigste politiske programpunkt i fremtiden.

Han spillede en hovedrolle i den mangeårige kamp for at få skabt diger og kystsikring, så de 500 husstande i Jyllinge Nordmark ikke på nye skal blive udsat for en ødelæggende oversvømmelse.

Efter det er sikret, arbejder han nu for at få skabte ‘senior-fællesskab’. På den måde kan de mange ældre borgere bliver boende i f.eks. Jyllinge, Veddelev, Svogerslev eller Viby, når parcelhuset bliver for stort, og de stadig vil være tæt på familien og hele deres netværk.

Social konservativ
– Arbejdet med at sikre kystsikring for Jyllinge Nordmark og undgå en ny katastrofe som i december 2013, blev min vej ind i politik, fortæller Mogens Hallager.

– Jeg valgte Konservative, fordi jeg altid har opfattet mig selv om borgerlig med en social forståelse.

– Alle, der kan klare sig selv, har jo en pligt til det. Men samfundet skal samtidig støtte dem, der ikke selv kan finde ud af det. Vi kan ikke bare lade nogen blive tilbage uden at få hjælp, forklarer Hallager om sin politiske filosofi.

– Da jeg kom ind i byrådet, vidste jeg godt, at det foregår langsommere i politik, end i det private erhvervsliv, hvor jeg kom fra. Så jeg blev ikke overrasket over det spil, der foregår mellem forskellige interesser.

Halvdelen til hver
– Men samtidig er det utroligt spændende at være med i disse beslutningsprocesser, hvor store afgørelser jo ofte er på spil. Med vedtagelsen af kystsikringen viste Roskilde sit format. Nu betaler kommunen og de berørte borgere hver halvdelen af udgifterne til digerne ved Jyllinge.

– For enkelte kommer prisen i værste fald helt op på 80.000 kr. Vi havde gerne set, at der var kommet et lavere loft for det, men det her var det muliges kunst, når resten af borgerne i Roskilde skulle være med til at betale.

– Til gengæld bliver husene i Normarken også mere værd og kan sælges igen, når risikoen for oversvømmelse nu er elimineret, fremhæver han.

Efter Hallagers opfattelse er det en af styrkerne i det danske demokrati, at man på den måde kan snakke sammen på tværs af partierne og prøver at forstå hinanden.

Ældre kan blive
Nu da kystsikringen er faldet på plads med dige-byggeriet langs Værebro Å og ved Roskilde Fjord, har Mogens Hallager gjort byggeriet af senior-boliger og boligfællesskaber til en prioritet.

– Mange af kommunens mindre bysamfund er alle opført på et tidspunkt, så det nu nærmer sig ‘guldbryllups-kvarterer’. Mange beboere mangler en mulighed for at kunne blive boende i det område, hvor de har alle deres kontakter, og hvor de holder af at leve.

– Vi har forsømt at få bygget senior-boliger i tide, så det skal der gøres noget ved nu.

– Rækkehuse med 1. sal løser ikke problemet, for knæene kan jo efterhånden ikke følge med. Så det skal være boligfællesskaber indrettet specielt til ældre, hvor der også er elevator. Ellers dur det ikke, siger Hallager.

Endelig ønsker han flere private tilbud, både når det gælder skoler og pasning af børn.

– Folk skal kunne vælge mellem flere typer af gode tilbud, hvor det ene ikke udelukker det andet, forklarer han.

Ved efterårets valg håber Mogens Hallager på et nyt borgerligt flertal i Roskilde. Men under alle omstændigheder vil han og De Konservative arbejde videre for at få størst mulig indflydelse.

 

Publiceret Roskilde Avis – 14. maj 2021  

 

Handicappolitik er mere end gode intentioner

Hvorfor er inklusion, som ellers er så moderne, ikke en fast del af beslutningsprocesserne i de projekter, som Roskilde Kommune råder over?

I it-systemer er det et lovfæstet krav, at der tages hensyn til borgerens sikkerhed og muligheder. Og der skal tages ekstra hensyn til dem, som er særligt sårbare.

Sådanne hensyn har borgere, som lever med handicap, også brug for i den virkelige verden, og det kræver ikke alverden også at tilgodese borgere med handicap.

Hvis bare man vil.

Byrådet bør vedtage en politik om, at der fremover indarbejdes et tilgængeligheds-tjek i alle projekter, som er ejet, støttet eller på anden måde tilvejebragt ved hjælp fra Roskilde Kommune.

Afhængig af sammenhængen kan et sådan tilgængeligheds-tjek udformes på mange måder.

Eksempelvis når en idrætsforening søger støtte til en aktivitet. Her kunne et af parametrene for tildeling være idrætsforeningens stillingtagen til, hvorvidt aktiviteten kan inkludere borgere med handicap.

Det kan også komme til udtryk ved, at det bliver kommunal praksis at stille krav om opførsel af særlige faciliteter eller boliger til borgere med handicap, når der ud- og ombygges, og når flere kommunale grunde udmatrikuleres til privat erhverv- og beboelse.

Hos os er handicappolitik mere end intentioner. Vi synes, at alle borgere er ligeværdige.

Anne F. Murmann – Byrådskandidat KV21 – Det Konservative Folkeparti i Roskilde  

Bedre forhold på opholdssteder – for voksne med udviklingshandicaps

Roskildes Byråd har besøgt Mariehusene, der er opholdssted for voksne mennesker med forskellige udviklingshandicaps. De fleste er rimeligt velfungerende.

Det største problem er at mange af dem bor på stedet fra de er 18 år – og resten af livet. Ud over Mariehusene er der blandt også tilbud på Toftebakken og St. Valbyvej.

I dag bor de i meget små boliger uden eget køkken og deler bad og toilet med andre, og det finder vi ikke acceptabelt.

Vi mener at disse mennesker skal have bedre forhold:

Afhængig af indretning med individuelle og fælles faciliteter kunne det være en bolig på min. 40-45 m2 med eget bad og trinette-køkken samt adgang til fællesfaciliteter, der understøtter beboernes behov.

For os er det vigtigt, at det enkelte menneske har et reelt frit valg mellem forskellige tilbud – ikke kun mellem kommunerne og regionernes tilbud.

Der er mange muligheder i offentligt-privat samarbejde, ikke kun i forhold til investeringer og opførelse af bygninger – men også i forhold til innovative løsninger til indhold og drift.

Hvis et flertal i byrådet insisterer på, at tilbud til borgerne skal være offentlige og kommunale, må vi omvendt insistere på, at disse tager udgangspunkt i brugernes behov og den oplevede kvalitet – og ikke i kassetænkning.

Forvaltningen bør derfor afsøge alle relevante muligheder – og ikke mindst inddrage brugere og pårørende i debatten, når der skal udarbejdet udbud med en brugeraccepteret kravspecifikation.

Med hensyn til at hjemtage borgere til kommunen er vores holdning også klar: Vores tilgang er generelt, at man skal forandre for at bevare – eller forandre for at forbedre. Hvis ikke vi kan tilbyde en borger bedre faciliteter i Roskilde Kommune end hvor vedkommende er nu, så skal vedkommende blive boende i kendte og trygge rammer.

Vi skal også tænke på, at mennesker med særlige behov og eller som enten fysisk eller psykisk er udsatte, kan have svært ved at kapere forandringer. Derfor er en hjemtagelse ikke altid godt for borgeren.

Så vi må altid tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ikke i kommunens.

Vi ser frem til forbedringer på hele området.

Roskilde konservative.

Lars Lindskov og Mogens Hallager 

Grønnere Grønnegade

Nu går ombygningen af Gråbrødre Skole i centrum af Roskilde i gang, og i prospektet er der lagt op til et spændende grønt miljø i gården, den nuværende parkeringsplads.

Vi er en række borgere i Grønnegade og området omkring, som ønsker at det grønne miljø bredes ud i området. Vi ser gerne at der tænkes på biodiversitet, og skabes grønne pletter i gaderne, som sammen med at vi får mere liv til små-dyr og planter, måske vilde blomster, og får skabt et hyggeligt miljø i gaden, så er der den bonus at vi får bragt hastigheden ned på gennemkørslen fra biler.

Beboerne i gaden er klar til at give en hånd med, i pasning af det grønne miljø. Det vil være godt for lokalmiljøet – både dyr og mennesker. Det Konservative Folkeparti i Roskilde ønsker i det hele taget, at bidrage til at skabe gode nærmiljøer, hvor de lokale borgere inddrages i planlægning og evt. vedligeholdelse af de grønne områder.

Jesper Kejlhof

Grønnegade 4

Kandidat til KV21 for Det Konservative Folkeparti – Roskilde

Mange skrig, og kun lidt uld

Jeg kan i store træk følge Rune Nørgaard, når han i Roskilde Avis skriver, at udviklingen med hensyn til ny infrastruktur går Roskildes næse forbi. Rune Nørgaard spørger med rette, og med henvisning til Matador, om det er Damernes Magasin. Mit svar er: Ja, det er det, og det handler ikke kun om infrastruktur, men også om andre projekter.

Tag Røde Port projektet, hvor arkitekt Claus B. Hansen i en årrække har brugt tid og penge på at realisere projektet, hvorefter kommunen i 2019 ”fyrede” Claus B. Hansen og overtog projektet. Siden da har der været total radiotavshed om dette.

Moderniseringen af Idrætsparken i Rådmandshaven gik der også kage i. Her havde en privat investor ellers tilbudt at finansiere byggeriet mod til gengæld at få sine penge hjem gennem erhvervslejemål. Nu har kommunen overtaget projektet, og det bliver en omgang lapperier frem for fornyelse.

De storstilede planer om Risø Park med 5.000 arbejdspladser indenfor Green Tech blev heller ikke til noget. Det stødte ind i centralt bureaukrati, og det formåede kommunen ikke at gøre noget ved.

Det starter med store planer, der ender i ingenting. Eller mange skrig og kun lidt uld, som bondemanden konstaterede, da han klippede sin gris.

Så går det anderledes stærkt i Køge. Her besluttede man at modernisere Køge Idrætspark i 2017, og i 2018 gik man i gang med at virkeliggøre planerne. Her får man smæk for skillingen.

Hvorfor går det skævt i Roskilde? Har vi et vrangvilligt byråd og en fodslæbende forvaltning? Eller er det blot sådan, at vi roskildedensere har en selvopfattelse, der bygger på, at vi har Domkirken, og så skal det nok gå alt sammen? Et er sikkert. Fortsætter vi som hidtil, ender Roskilde med at være en halvdød og trist soveby.

På et punkt er jeg uenig med Rune Nørgaard, der vil have en motorvej fra Roskilde til Ringsted. Jeg ser et meget større perspektiv i at forbinde Holbækmotorvejen ved Roskilde med E47/E55 ved Køge. Den vil give hurtigere adgang til hovedsygehuset i Køge og til Køge Nord Station, der er koblet på fjerntrafikken til Jylland.

En motorvej Roskilde-Køge vil også delvist overflødiggøre Ring 5 projektet, og så er den væsentligt billigere i anlæg end en motorvej Roskilde-Ringsted.

Keld Holm

Det Konservative Folkeparti – Roskilde

Kildehusvej 31

4000 Roskilde

Flere ældre har brug for lokale seniorboliger 

Der bliver stadigt flere seniorer i Danmark. Det er ikke ny viden. Faktisk har vi vidst i årtier, at vi bliver flere og flere seniorer – også i Roskilde Kommune. 

Ifølge kommunens egne beregninger vil der fra 2020-2024 re en stigning på 22% af indbyggerne over 80 år svarende til 919 flereDet betyder, at om fem år er flere end 5.000 beboere i Roskilde over 80 år. Samtidig viser beregningerne, at der i samme periode vil komme 1.900 flere indbyggere mellem 60-67 år, hvilket er 10% flere end nu. Faktisk betyder det, at hver fjerde indbygger vil være over 60 år i 2024. 

Selvom vi alle er raske længere, vil der logisk set være en stigende efterspørgsel efter plejehjem og ældrepleje – og for ældreegnede boliger. Det ved vi fra kommunens egne tal. Alligevel er der kun planlægt 121 nye senior- og plejeboliger i Roskilde Kommune, heraf 12 i den sydlige del af kommunen, 29 i Roskilde Vest/Svogerslev og slet ingen i den nordlige del af kommunen. Det er åbenlyst for få seniorboliger i forhold til behovet. 

Vores ældre bør have mulighed for at købe eller leje seniorvenlige boliger, der er indrettet til deres fysiske formåen. Det vil sige tæt/lav – og med elevator, hvis der er tale om etagebyggeri. Men vigtigst af alt; at de er tilgængelige i det lokalsamfund, hvor mange har boet i hele eller store dele af deres liv. 

Det er vigtigt, at boligerne opføres til rimelige penge, så også de seniorer med små indkomster og pensioner kan være med. Når man har betalt skat i et helt liv, er det kun rimeligt, at der også er mulighed for at blive boende i sit lokalsamfund – i en god og tidssvarende bolig, der passer til fysisk og økonomisk formåen. Det skylder vi vores seniorer. 

Den konservative byrådsgruppe i Roskilde Byråd

Pierre Kary, Mogens Hallager og Lars Lindskov