Borgerlige aftryk fik Konservative og LA med i bredt budgetforlig

/i /af

Efter borgmesterens farvel til alle de borgerlige partier ved sidste års budgetforhandlinger og et stigende underskud, lå det ikke i kortene, at der kunne opnås enighed om næste års budget. Men syv af byrådets otte partier er med trods stærk kritik over processen

Tirsdag aften kunne forhandlerne fra syv af byrådets otte partier underskrive et budgetforlig for de kommende to år. Sidste år smed borgmesteren de borgerlige partier på porten uden forhandlinger på trods af, at Venstre, Liberal Alliance og Det konservative folkeparti havde udfærdiget et gennemregnet budgetudspil.

Det fik rystet de borgerlige partier sammen, og der har henover året været holdt flere workshops og fælles gruppemøder, hvor idéer er gået på kryds og tværs. Medlemmerne fra de fire borgerlige partier har således netop været inviteret til en fælles budgetcafé sammen med byrådsgrupperne, og LA har tilsluttet sig det Konservative budgetudspil, så de to partier kunne forhandle med syv mandater bag sig.

Fokus på velfærdsområderne

Derfor var det nogle særdeles velforberedte forhandlere fra de to borgerlige partier, der mandag morgen mødte op på rådhuset for at drøfte rammer og indhold for kommunens kommende budget med de øvrige partier. Fokus for begge partier var de store velfærdsområder inden for børne- og ældreområderne samt et stabilt overskud, så der skabes ro for medarbejdere og borgere

– Vi er særdeles bekymrede for den stigende mistrivslen hos vores unge og har i flere år ønsket at investere massivt i børneområdet. Nu kommer der endelig et øget fokus på den tidlige indsats, som vi mener er altafgørende, siger byrådsmedlem Trine Borre som sammen med gruppeformand Lars Lindskov udgjorde det konservative forhandlerteam.

LA: Mindre bureaukrati og sund økonomi

Hos LA var det især effektiviseringen på rådhuset og i den administrative organisation, der vakte tilfredshed.

– Roskilde Kommune er en stor kommune med et godt skattegrundlag. Det er simpelthen uværdigt, at vi skal tale om besparelser på velfærdsområderne, når midlerne kan tilvejebringes ved at drive kommunen mere effektivt. Det er pinligt, at en rig kommune skal tigge om flere penge fra andre kommuner gennem udligningsordning, når man kan levere en god velfærd til egne borgere ved at have styr på sin økonomi. Derfor var et ufravigeligt krav fra vores side, at der skulle være fornuftige overskud i budgettet også i overslagsårene, siger gruppeformand Lars-Christian Brask, der til forhandlingerne var ledsaget af Ketil Petersen fra LA’s bestyrelse og som har en fortid som viceborgmester for Venstre i Lejre Kommune.

Konservative fodaftryk

De konservative kunne notere sig tilslutning til indsatser forbekæmpelse af den invasive japansk pileurt, der spreder sig voldsomt i hele landet samt genoptagelse af initiativet med juniorpædagoger i børneinstitutionerne. Herudover fik de konservative opbakning til et hurtigt arbejdende udvalg, der med bred inddragelse skal se på, hvordan man kan forbedre den kollektive trafik.

– En god kollektiv trafik er en af forudsætningerne for, at mange menneskers hverdag kan hænge sammen. Den bevidstløse nedlægning af busruter og togafgange kan ikke fortsætte. Herudover bøvler vi med trængsel og vi skal også tænke på miljøet. Derfor er jeg glad for, at vi fik flertal for nedsættelse af et ad hoc-udvalg med inddragelse af eksterne repræsentanter til belysning af forbedring af den kollektive trafik. Anbefalingerne skal afleveres til byrådet i løbet af næste år, siger Lars Lindskov.

Trækker flertallet i borgerlig retning

Blandt en række spareforslag, som de to partier ønskede fjernet, kunne de to borgerlige partier også notere sig en række ønsker som øget inddragelse af private aktører i opgaveløsningen samt flere midler til Erhvervsudvalget, så der blandt andet kan sættes øget fokus på de erhvervsfaglige uddannelser i forbindelse med DM i Skills, der kommer til Roskilde næste år.

De to partier kunne konstatere, at der fortsat er rødt flertal i Roskilde byråd, og at de derfor ikke får sat en så borgerlig retning for Roskilde Kommune, som hvis de selv havde flertal.

– Men trods en række tidsler i budgetbuketten var det vores vurdering i forhandlingsteamet, at vi fik en række nødvendige indrømmelser og forslag igennem. Herudover er der med et to-årigt budgetforlig for 2024-2025 en større mulighed for at præge udmøntningen inden for forligskredsen end ved at stå udenfor, lyder det fra Lars-Christian Brask og Lars Lindskov.

Bestyrelsens høringssvar til budget 2024 (Roskilde)

/i /af

Høringssvar budget 2024 – Roskilde Konservative Vælgerforening

En kommune i økonomisk og menneskelig balance

Vi anerkender det store arbejde der er lagt i at få lagt et 2-årigt budget for Roskilde Kommune, hvor næsten alle byrådets partier er med i budgetforliget.
Vi vil i høringsbrevet fremhæve en række væsentlige områder, hvor der fortsat bør være fokus:

Et trygt arbejdsmiljø
Vi ser med bekymring på det store antal af ansatte i Roskilde Kommune der dagligt må melde sig syge/fraværende. Sygefraværet i Roskilde Kommune er for højt og bør kunne nedbringes. Igennem fortsat fokus på et trygt arbejdsmiljø, bemyndigelse til fagpersonalet (empowerment), uddannelse af ledere/mellemledere og gennem en større analyse af hvorfor nogle grupper af ansatte melder sig mere syge, skal det være muligt at nedbringe sygefraværet. Et højt fravær trækker også ekstra ressourcer på de medarbejdere der er på den fraværendes arbejdsplads.

Fokus på frivillige contra ansatteDe frivillige kræfter i Roskilde Kommune er stærke og løfter en kæmpe opgave. Det samme gør de ansatte i Roskilde Kommune. De frivillige udgør en kæmpe ressource – frivillige og lønnede er ikke hinandens modsætninger, men hinandens styrke. F.eks. er foreningen ”Skolens Venner” et glimrende eksempel på hvordan frivillige kan være en ekstra hånd i en folkeskoleklasse, mens det stadig er den uddannede lærer der er den faglige kapacitet. Det ene udelukker ikke det andet, men vi skal hele tiden styrke det frivillige område da vi der i gennem styrker helheden. Det er vigtigt fortsat at anerkende de frivillige som det sker gennem f.eks. Frivillig Fredag, den sidste fredag i september måned.
Et andet glimrende eksempel er juniorpædagoger i daginstitutioner. Herigennem får børnene kontakt til unge drenge, som de kan spille bold med, lege med og få som rollemodeller og samtidig får drengene snuset til om det kunne være en uddannelsesvej.

Offentligt-privat-partnerskab
Vi anerkender at der er i budgetforslaget arbejdes med flere områder der skal i udbud/tryk testes på økonomien. Men det bør ske i endnu højere grad. Det er ikke fordi alt nødvendigvis bør overføres til private, men det er vigtigt for Roskilde Kommunes samlede økonomi og budget, at der hele tiden efterprøves om kommunen indkøber billigst muligt og ikke betaler overpris. Der hvor det giver mening at flytte noget til en privat udbyder/privat udvikler, bør Roskilde Kommune i endnu højere grad gøre det.

Borgerlige aftryk fik Konservative og LA med i bredt budgetforlig

/i /af

Efter borgmesterens farvel til alle de borgerlige partier ved sidste års budgetforhandlinger og et stigende underskud, lå det ikke i kortene, at der kunne opnås enighed om næste års budget. Men syv af byrådets otte partier er med trods stærk kritik over processen

Tirsdag aften kunne forhandlerne fra syv af byrådets otte partier underskrive et budgetforlig for de kommende to år. Sidste år smed borgmesteren de borgerlige partier på porten uden forhandlinger på trods af, at Venstre, Liberal Alliance og Det konservative folkeparti havde udfærdiget et gennemregnet budgetudspil.

Det fik rystet de borgerlige partier sammen, og der har henover året været holdt flere workshops og fælles gruppemøder, hvor idéer er gået på kryds og tværs. Medlemmerne fra de fire borgerlige partier har således netop været inviteret til en fælles budgetcafé sammen med byrådsgrupperne, og LA har tilsluttet sig det Konservative budgetudspil, så de to partier kunne forhandle med syv mandater bag sig.

Fokus på velfærdsområderne

Derfor var det nogle særdeles velforberedte forhandlere fra de to borgerlige partier, der mandag morgen mødte op på rådhuset for at drøfte rammer og indhold for kommunens kommende budget med de øvrige partier. Fokus for begge partier var de store velfærdsområder inden for børne- og ældreområderne samt et stabilt overskud, så der skabes ro for medarbejdere og borgere

– Vi er særdeles bekymrede for den stigende mistrivslen hos vores unge og har i flere år ønsket at investere massivt i børneområdet. Nu kommer der endelig et øget fokus på den tidlige indsats, som vi mener er altafgørende, siger byrådsmedlem Trine Borre som sammen med gruppeformand Lars Lindskov udgjorde det konservative forhandlerteam.

LA: Mindre bureaukrati og sund økonomi

Hos LA var det især effektiviseringen på rådhuset og i den administrative organisation, der vakte tilfredshed.

– Roskilde Kommune er en stor kommune med et godt skattegrundlag. Det er simpelthen uværdigt, at vi skal tale om besparelser på velfærdsområderne, når midlerne kan tilvejebringes ved at drive kommunen mere effektivt. Det er pinligt, at en rig kommune skal tigge om flere penge fra andre kommuner gennem udligningsordning, når man kan levere en god velfærd til egne borgere ved at have styr på sin økonomi. Derfor var et ufravigeligt krav fra vores side, at der skulle være fornuftige overskud i budgettet også i overslagsårene, siger gruppeformand Lars-Christian Brask, der til forhandlingerne var ledsaget af Ketil Petersen fra LA’s bestyrelse og som har en fortid som viceborgmester for Venstre i Lejre Kommune.

Konservative fodaftryk

De konservative kunne notere sig tilslutning til indsatser forbekæmpelse af den invasive japansk pileurt, der spreder sig voldsomt i hele landet samt genoptagelse af initiativet med juniorpædagoger i børneinstitutionerne. Herudover fik de konservative opbakning til et hurtigt arbejdende udvalg, der med bred inddragelse skal se på, hvordan man kan forbedre den kollektive trafik.

– En god kollektiv trafik er en af forudsætningerne for, at mange menneskers hverdag kan hænge sammen. Den bevidstløse nedlægning af busruter og togafgange kan ikke fortsætte. Herudover bøvler vi med trængsel og vi skal også tænke på miljøet. Derfor er jeg glad for, at vi fik flertal for nedsættelse af et ad hoc-udvalg med inddragelse af eksterne repræsentanter til belysning af forbedring af den kollektive trafik. Anbefalingerne skal afleveres til byrådet i løbet af næste år, siger Lars Lindskov.

Trækker flertallet i borgerlig retning

Blandt en række spareforslag, som de to partier ønskede fjernet, kunne de to borgerlige partier også notere sig en række ønsker som øget inddragelse af private aktører i opgaveløsningen samt flere midler til Erhvervsudvalget, så der blandt andet kan sættes øget fokus på de erhvervsfaglige uddannelser i forbindelse med DM i Skills, der kommer til Roskilde næste år.

De to partier kunne konstatere, at der fortsat er rødt flertal i Roskilde byråd, og at de derfor ikke får sat en så borgerlig retning for Roskilde Kommune, som hvis de selv havde flertal.

– Men trods en række tidsler i budgetbuketten var det vores vurdering i forhandlingsteamet, at vi fik en række nødvendige indrømmelser og forslag igennem. Herudover er der med et to-årigt budgetforlig for 2024-2025 en større mulighed for at præge udmøntningen inden for forligskredsen end ved at stå udenfor, lyder det fra Lars-Christian Brask og Lars Lindskov.

De borgerlige partier klar til budgetforhandlinger i Roskilde Byråd

/i /af

Et robust budget for Roskilde Kommune

Budgetforhandlingerne begynder for alvor i den kommende uge, hvor byrådets partier sætter sig sammen for at prioritere penge og indsatser i det 7,6 milliarder store husholdningsregnskab i Roskilde Kommune.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er ikke med i dette års budget. Ikke fordi, vi ikke gerne ville være med til at tage ansvar, men fordi borgmesteren sidste år valgte at indgå forlig til venstre for midten. Det har desværre medført et større millionunderskud, der nu skal findes finansiering til. Men vi bidrager meget gerne konstruktivt for at få budgettet i balance igen – og helst at levere et robust budget for de kommende år med et stabilt overskud, så usikkerhed om medarbejdernes jobs og service til borgerne helt fjernes i budgetperioden.

De borgerlige partier har hen over sommeren været i dialog med hinanden og byrådets øvrige partier for at forberede os til årets budgetforhandlinger, der som altid kræver mod og fordomsfri tilgang for at få pengene til at slå til.

Selvom vi som partier har forskellige indgangsvinkler og ambitioner for forskellige områder, så er der en række overordnede temaer, som vi gerne vil arbejde for i forhandlingerne.

En god start på livet

Vores pasningstilbud for de mindste skal være så tæt på familiernes bolig som muligt. Folkeskolens faglige og økonomiske udfordringer skal vi håndtere bedre i forhold til almen- og specialområdet. Alle børn skal have en tryg og god skolegang, hvor der er plads til den enkelte.

Trivslen blandt vores borgere skal højnes

Alt for mange kæmper med ensomhed og dårlig trivsel i hele landet. Det er selvsagt også et problem i Roskilde. Vi skal finde nye metoder til at forebygge og imødekomme den problemstilling så vi styrker vores børn, unge og ældre så de får en bedre livskvalitet. Her skal vi have relevante og gode tilbud til borgere gennem livet. Det behøver ikke kun at være sociale og psykiatriske tilbud, men også kultur- og idrætstilbud, aftenskoler – og alle de andre tilbud, der styrker fællesskabet og det enkelte menneskes behov.

En værdig alderdom

Det er vigtigt for os at vise respekt og værdighed for vores seniorer. Uanset, om de bor i eget hjem eller bor på plejehjem, skal kærlig omsorg og praktisk bistand efter den enkeltes behov være tilstrækkelig og i god, oplevet kvalitet. At diskutere besparelser på hårvask og rengøring finder vi uværdigt, og den slags forslag bør slet ikke drøftes i et moderne velfærdssamfund.

Roskilde Kommune er en stor kommune med 90.000 indbyggere og 4.500 virksomheder, et væld af uddannelses- og forskningsinstitutioner og flere end 900 foreninger. Hvis kommunen drives godt og effektivt, så er den et smørhul for både borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere.

Vi er forskellige partier med forskellige holdninger til finansieringen – men vi er alle parate til at prioritere kernevelfærden. Det fortjener borgerne.

Lars-Christian Brask, gruppeformand Liberal Alliance

Merete Dea Larsen, gruppeformand Dansk Folkeparti

Lars Lindskov, gruppeformand Det Konservative Folkeparti

Høringssvar – Værdigt seniorliv – værdige boliger til ældre

/i /af

Høringssvar

Ros Drøm – planstrategi 2023-2027

Værdigt seniorliv – værdige boliger til ældre

Der bliver flere og flere ældre borgere i Roskilde Kommune. Derfor undrer det os, at
senioregnede boliger næsten intet fylder i den fremlagte planstrategi.
Der tales om senior bofællesskaber, med et ønske om at udbygge det.
Men hvad med dem der blot ønsker en mindre bolig, når de bliver ældre – men stadig
bo privat for sig selv og ikke i et bofællesskab?

Vi har en stor boligmasse i Roskilde Kommune, som særligt rækker ud til familier /
flere personer der bor sammen. Men vi har mange ældre som har boet i ejerbolig –
hus/rækkehus – men som har brug for at komme til en mindre bolig. De kan ofte selv
købe og finansiere boligen, men der er ganske få boliger på markedet. Mange ønsker
at blive i nærområdet, hvor de har deres netværk, derfor er der brug for flere typer af
senioregnede boliger i alle bydelene i Roskilde Kommune.

Med blandet boligmasse får vi også mangfoldigheden i alle bydelene, hvor man kan
have glæde af hinanden, når man har lyst til at være social og i fællesskaber.
Når de ældre flytter ud af de store huse / lejligheder, kan børnefamilierne flytte ind –
og på den måde holder vi liv i bydelene.

Der skal være mulighed for både eje, leje, andel – individuelle og bofællesskaber. Vi
mennesker er forskellige og derfor skal boformerne også være det.
Vi foreslår derfor, at Roskilde Kommune sammen med private aktører, arbejder
ihærdigt på både at udstykke nye arealer til at bygge nye på samt ombygge
eksisterende boliger til senioregnede boliger.
.
Høringssvar indsendt af
Roskilde Konservative Vælgerforening

Seniorboliger bekæmper ensomhed

/i /af

Kommunen har et ansvar for at forebygge en farlig folkesygdom – Ensomhed. Kommunen skal tage denne sygdom og dens konsekvenser mere alvorligt. Ensomhed fører til mange andre sygdomme, der kan forebygges.

Meget forskning viser, at social isolation og ensomhed har en alvorlig indvirkning på ældre menneskers fysiske og mentale sundhed, livskvalitet og deres levetid. Effekten af social isolation og ensomhed på dødeligheden kan sammenlignes med andre veletablerede risikofaktorer såsom rygning, fedme og fysisk inaktivitet.

Sociale forbindelser af høj kvalitet er afgørende for vores mentale og fysiske sundhed og vores velvære. Social isolation og ensomhed er vigtige, men forsømte faktorer for ældre menneskers sundhed.

At skabe en mere ældrevenlig kommune ved blandt andet at forbedre tilgang til seniorboliger/seniorbofællesskaber, kan også bidrage til at reducere social isolation og ensomhed. Kommunens nye planstrategi og kommuneplan kan fremme større social forbindelse og fællesskab.

Vi fra Det Konservative Folkeparti ser de ældre som værdifulde medlemmer af vores samfund, der har optjent retten til at vælge, hvor de vil bo, og hvem de vil bo sammen med.

Vi foreslår, at seniorboliger skal opprioriteres for at forebygge både den angst, som seniorer står over for, når de skal videre i livet og måske har mistet en ægtefælle eller blot ønsker mindre at passe og vedligeholde.

Trine Borre, Mogens Hallager og Pierre Kary, Byrådsmedlemmer  – Roskilde Byråd – Det Konservative Folkeparti 

Styrk de nære sundhedstilbud – men drop den forvirrende knopskydning!

/i /af

Med strukturreformen i 2007 kom mange behandlinger langt væk for mange borgere. Det er rigtig godt med et professionelt og erfarent læge- og sundhedspersonale ved specialoperationer og -behandlinger på supersygehusene. Men tiden har vist, at vi fortsat har brug for et stærkt og nært sundhedsvæsen.

Behandlinger tæt på borgerne

Derfor skal vi værdsætte og prioritere den praktiserende læge som familiens sundhedsfaglige kontaktpunkt – og vi skal have dygtige og engagerede sundhedsfaglige faciliteter tæt på os: Skadestuen, fysioterapeuten, ergoterapeuten, stresscoachen, kiropraktoren, sundhedsplejersken, psykologen og psykiateren – og alle de andre offentlige og private sundhedstilbud, der kan være brug for livet igennem.

Disse tilbud skal være enkle og gennemskuelige – og borgerne skal ikke løbe rundt i en administrativ og geografisk labyrint for at få den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

Knopskydninger og forvirring

Men Folketingets og skiftende regeringers indbyggede behov for at virke handlekraftige gør det meget svært at få struktur og effektiv drift i de kommunale og regionale sundhedstilbud.

I de senere år er der således kommet pudsige knopskydninger på modeller til håndtering af de nære sundhedstilbud.

Sundhedsklynger

På grund af vandringen af borgere mellem kommunale og regionale behandlingstilbud er begrebet ”sundhedsklynger” således dukket op. Sundhedsklynger er forpligtende samarbejder mellem kommuner, almen praksis og hospitaler, som pr. 1. juli 2022 er etableret omkring landets akuthospitaler.

Så meget for én indgang til den offentlige sektor, som mantraet lød i 2004, da Strukturkommissionen barslede med tanker om en ny opdeling af landets kommuner, amter og statslige organisering…

Nærhospitaler

Der har også været skiftende regeringers bud på ”nærhospitaler”, der fordi de ikke indeholder sengepladser snarere er sundhedscentre frem for rigtige hospitaler, som vi kender dem.

Gennem det seneste år har politikere og embedsfolk i kommuner, regioner og ministerier arbejdet på at konkretisere indholdet og kæmpet om indstillingen af placeringen af de 25 ”nærhospitaler”.

Hundredvis af fysiske og online-møder, utallige notater, præsentationer, tanker og forhandlingspositioner er blevet udviklet. Men med regeringsskiftet er alt dette arbejde nu skudt til hjørne på grund af større tanker og ambitioner om endnu en gang at vælte rundt på vores sundhedsvæsen.

Behov for reformer?

En Sundhedsstrukturkommission er blevet nedsat. Et element i arbejdet er bl.a. at finde en måde ”at skabe et sundhedsvæsen, der skal kunne håndtere det stigende antal borgere med kroniske sygdomme”.

Jamen, det er der da ikke noget nyt i. Det var også et af elementerne i sidste strukturreform, der blev igangsat for snart 20 år siden. Og det har også været en af de grundlæggende piller i Regionernes arbejde, siden de afløste Amterne i 2007.

Vi er endnu ikke færdig med at bygge Supersygehusene, der blev vedtaget dengang. Og nu skal vi så i gang med endnu en kommission og endnu en reform…

Tænk på borgere og medarbejdere

Borgerne kan ikke finde ud af, hvor de skal henvende sig i systemet – og når de endelig finder indgangen, så bliver de kastet rundt fra sted til sted. Det er uværdigt. Og dét skal vi have gjort noget ved. Men det behøver man ikke en statsinitieret reform for.

Og medarbejderne får konstant nye mål og signaler. Der er ikke noget at sige til, at lederne ikke kan udpege en retning – og at medarbejderne ikke ved, hvad de skal prioritere. Initiativ og handlekraft afløses af apati og manglende ejerskab.

Hvad med, at Folketinget lader reformhammeren hvile et øjeblik og koncentrerer sig om at få deres egne systemer og enheder til at fungere. Som fx Skat, PostNord og SAS.

Så skal vi sammen med de private aktører nok løse de sundhedsnære opgaver i kommuner og regioner.

 

Lars Lindskov

Medlem af Regionsråd Sjælland

Medlem af Roskilde Byråd, gruppeformand

Det konservative folkeparti

Adgang til læger for alle – eller ideologisk benspænd?

/i /af

 

De fleste af os er vokset op med en familielæge i vores lokalsamfund. En person, der kender ens helbredstilstand, bolig- og familieforhold – og som kan se livsforløbets skavanker i en sammenhæng. En person, der kan sende os videre til en kollega eller på sygehus, hvis der er behov for særlige kompetencer til at løse en udfordring.

Denne oplevelse er udfordret. Manglen på speciallæger i almen praksis er stor – og vi er nødt til at tænke anderledes, hvis vi skal sikre kvalificeret og kompetent sundhedsfaglig betjening i fremtiden.

Ligesom i resten af samfundet er det ikke iværksættertrangen og lysten til at drive selvstændig virksomhed, der præger hovedparten af det danske sundhedspersonale. Langt fra alle læger ønsker i dag at være selvstændige erhvervsdrivende – og der er flere steder i landet langt mellem de praktiserende læger.

Mange ønsker derimod at være en del af faglige fællesskaber – og her er der en åbenlys mulighed for at matche læger og sundhedsfagligt personale med en professionel partner, der varetager det administrative arbejde, som følger med at drive en virksomhed – i dette tilfælde en lægeklinik.

Partnerskabsmodellen giver den enkelte læge mere tid til patienten og gør det samtidig muligt for eksempelvis unge læger at prøve kræfter med hverdagen som praktiserende læge uden, at vedkommende behøver at tage det store spring og blive selvstændig fra første sekund.

Den moderne model for et lokalt lægehus kaldes af skeptikere eller ideologiske modstandere for ”stråmandsklinikker”. Heldigvis er Sundhedsministeriet i øjeblikket ved at foretage en afdækning af de borgernære lægetilbud, og det vil formentlig føre til, at vi fremover vil kunne diskutere almen praksis på at mere kvalificeret grundlag – frem for gold afvisning af nytænkning alene af ideologiske årsager.

For det er svært at forestille sig, at de læger, der ikke ønsker at være selvstændige, vil blive indenfor almen praksis, hvis ikke de har mulighed for at være ansatte. Så risikerer vi, at de følger tusindvis af kolleger, der i de senere år er forsvundet ind i speciallægestillinger på hospitalerne – eller til den private sektor hos de mange sundheds- og Life Science virksomheder, der dominerer mere og mere på eksportmarkedet.

Lad os bevare almen praksis ved at forandre og udvide modellerne for familielæge-begrebet. Det altoverskyggende spørgsmål for borgerne må være, om de har adgang til en lægeklinik med et højt fagligt niveau i – og ikke, hvordan klinikken er skruet sammen organisatorisk.

Lars Lindskov

Medlem af Regionsråd Sjælland

Medlem af Roskilde Byråd

Det konservative folkeparti

 

Det Konservative Folkeparti siger ‘nej tak’ til usikker retssikkerhed på Sundheds- og omsorgsområdet

/i /af

I maj blev der stillet forslag om at øge sagsbehandlingstiderne for de borgere, som har brug for hjælp fra afdelingen for Sundhed- og omsorg. Det er dem som har brug for hjælp til hjælpemidler som gangstativer, handicapkompenserende ydelser, og praktisk hjælp samt personlig pleje.

Det Konservative Folkeparti siger pænt ‘nej-tak’. Det gør vi fordi, vi ønsker at sikre de af vores borgere, som af den ene eller anden årsag nu pludselig er i en situation, hvor de ikke kan klare sig selv. Det sker for os alle. At vi ikke kan klare os selv længere. For mennesker, som svækkes af sygdom eller alder, er det en kortere periode. For mennesker med medfødte handicap, er det endda et livslangt vilkår. Uanset, så skal vi sikre en værdig og ikke mindst menneskelig sagsbehandling.

Også Ældrerådet er bekymrede, hvilket vi finder skal tages alvorligt. De udtaler i deres høringssvar at: “Vi kan på ingen måde støtte at behandlingstiden forøges. Hvis sags mængderne er uændrede løser ændrede frister ingen problemer varigt. De ressourcemæssige gevinst kan kun “høstes” en gang. Ældrerådet bemærker, at ventetid ved etablering af nødkald og nøglebokse i mange tilfælde vil være helt uacceptabelt”.

Det bliver derfor et stort ‘nej-tak’ fra os. Vi vil ikke være med til at forringe borgerservicen i en sådan grad. Det Konservative Folkeparti ønsker i stedet at forvaltningen afsøger muligheden for at fastholde de eksisterende sagsbehandlingstider ved eksempelvis at kigge videre på visitationsgrænser og muligheden for at træffe straks afgørelser.

Det er ligeledes værd at huske på, at når man som borger (endelig) modtager en afgørelse fra kommunen, er dette jo ikke ensbetydende med, at sagen er afgjort. Der er et væsentligt antal sager der påklages, og sidenhen omgøres, i Ankestyrelsen. Vi naturligvis tager hensyn til borgerens samlede forløb. Det er er både ret og rimeligt.

Anne Fabricius Murmann

Medlem af Roskilde Byråd for Det Konservative Folkeparti– og næstformand i Handicaprådet.

Mogens Hallager

Medlem af Roskilde Byråd for Det Konservative Folkeparti – og medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget

Skal vi bruge pengene på sundhed eller mursten?

/i /af

Skal vi bruge pengene på sundhed eller mursten?

I 2018 brændte det regionale vaskeri i Holbæk. Forsikringssummen var på ca. 100 mio. kroner. Med et nedbrændt vaskeri henvendte Region Sjælland sig til de private virksomheder og spurgte, om de kunne springe til og løse opgaven med vask af sygehusenes linned, indtil man fandt ud af, hvad man skulle gøre på den længere bane. Det kunne de.

I 2021 var der valg til byråd og regionsråd. Et flertal anført af Socialdemokratiet støttet af den yderste venstrefløj besluttede at bygge et nyt vaskeri og tage opgaven fra de private virksomheder. Hvis man ville være med i konstitueringen og få indflydelse på Regionens samlede budget på godt 20 milliarder, der overvejende går til hospitaler og psykiatri, så skulle man acceptere det offentlige vaskeri.

Det konservative folkeparti er et pragmatisk parti. Vi tiltrådte den brede konstitueringsaftale, men de borgerlige partier fik så indføjet, at opgaven skulle konkurrenceudsættes efter to år.

Ved budgetforhandlingerne i november 2022 blev der afsat 68 mio. til et nyt, offentligt vaskeri. Fra konservativ side er vi ordholdende – og selvom vi var principielt modstandere af et offentligt vaskeri, når opgaven i dag bliver løst godt af de private aktører – så tiltrådte vi budgetaftalen.

Lige efter nytår – kun to måneder efter budgetforliget – blev Regionsrådet informeret om, at prisen for det regionale vaskeri nok snarere var 250 mio. I februar kom en ny vurdering, der lød på 275 mio. For en bygning, der skal vaske sengetøj? Til en pris, der er 175 mio. over erstatningssummen fra forsikringsselskabet – og mere end 200 mio. over dét beløb, der er afsat i budgettet.

Her stod vi af fra konservativ side. Der er på flere måder tale om et brist i forudsætninger for en aftale. Men Socialdemokratiet og venstrefløjen kørte på seneste regionsrådsmøde ren ideologi – og stemte det regionale vaskeri igennem.

Det kan undre, hvad det er, der styrer Socialdemokraterne og venstrefløjen. Hvornår blev industrivask pludselig en offentlig kerneopgave? Hvorfor ville man ikke støtte de borgerlige partier forslag om at undersøge mulighederne for at rykke ind i en industribygning i Slagelse? Hvorfor ville man ikke skyde beslutningen et år, så man kunne foretage en ordentlig analyse af forskellen på privat eller offentligt vaskeri?

Alle borgerlige forslag blev stemt ned. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre brugte deres flertal og stemte for opførelsen af et regionalt vaskeri på en grund i Tuse i Holbæk.

Fra konservativ side ønskede vi hellere at bruge forsikringspengene på at opføre et p-hus, så borgerne i kunne finde en p-plads ved Roskilde Sygehus. Eller nyt udstyr til undersøgelser, så ventelisterne kan komme ned. Eller andre gode ting. For der er brug for pengene. Det ved alle.

Men nu skal de altså bruges på et vaskeri. På grund af ideologi.

Det synes vi er uansvarlig brug af offentlige midler. Så næste gang, I som borgere synes, der mangler penge til sundhed, skal I takke socialdemokraterne og de røde støttepartier – og så kan I tage til Holbæk og se på en stor murstensbygning, der vasker linned. Dét var åbenbart vigtigere for socialisterne end sundhed for borgerne. Prøv at spørg dem hvorfor, næste gang, I møder dem.

Lars Lindskov

Gruppeformand Det Konservative Folkeparti

Formand Erhvervsudvalget

Næstformand Økonomiudvalget

Regionsrådsmedlem Region Sjælland