Styrk de nære sundhedstilbud – men drop den forvirrende knopskydning!

Med strukturreformen i 2007 kom mange behandlinger langt væk for mange borgere. Det er rigtig godt med et professionelt og erfarent læge- og sundhedspersonale ved specialoperationer og -behandlinger på supersygehusene. Men tiden har vist, at vi fortsat har brug for et stærkt og nært sundhedsvæsen.

Behandlinger tæt på borgerne

Derfor skal vi værdsætte og prioritere den praktiserende læge som familiens sundhedsfaglige kontaktpunkt – og vi skal have dygtige og engagerede sundhedsfaglige faciliteter tæt på os: Skadestuen, fysioterapeuten, ergoterapeuten, stresscoachen, kiropraktoren, sundhedsplejersken, psykologen og psykiateren – og alle de andre offentlige og private sundhedstilbud, der kan være brug for livet igennem.

Disse tilbud skal være enkle og gennemskuelige – og borgerne skal ikke løbe rundt i en administrativ og geografisk labyrint for at få den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

Knopskydninger og forvirring

Men Folketingets og skiftende regeringers indbyggede behov for at virke handlekraftige gør det meget svært at få struktur og effektiv drift i de kommunale og regionale sundhedstilbud.

I de senere år er der således kommet pudsige knopskydninger på modeller til håndtering af de nære sundhedstilbud.

Sundhedsklynger

På grund af vandringen af borgere mellem kommunale og regionale behandlingstilbud er begrebet ”sundhedsklynger” således dukket op. Sundhedsklynger er forpligtende samarbejder mellem kommuner, almen praksis og hospitaler, som pr. 1. juli 2022 er etableret omkring landets akuthospitaler.

Så meget for én indgang til den offentlige sektor, som mantraet lød i 2004, da Strukturkommissionen barslede med tanker om en ny opdeling af landets kommuner, amter og statslige organisering…

Nærhospitaler

Der har også været skiftende regeringers bud på ”nærhospitaler”, der fordi de ikke indeholder sengepladser snarere er sundhedscentre frem for rigtige hospitaler, som vi kender dem.

Gennem det seneste år har politikere og embedsfolk i kommuner, regioner og ministerier arbejdet på at konkretisere indholdet og kæmpet om indstillingen af placeringen af de 25 ”nærhospitaler”.

Hundredvis af fysiske og online-møder, utallige notater, præsentationer, tanker og forhandlingspositioner er blevet udviklet. Men med regeringsskiftet er alt dette arbejde nu skudt til hjørne på grund af større tanker og ambitioner om endnu en gang at vælte rundt på vores sundhedsvæsen.

Behov for reformer?

En Sundhedsstrukturkommission er blevet nedsat. Et element i arbejdet er bl.a. at finde en måde ”at skabe et sundhedsvæsen, der skal kunne håndtere det stigende antal borgere med kroniske sygdomme”.

Jamen, det er der da ikke noget nyt i. Det var også et af elementerne i sidste strukturreform, der blev igangsat for snart 20 år siden. Og det har også været en af de grundlæggende piller i Regionernes arbejde, siden de afløste Amterne i 2007.

Vi er endnu ikke færdig med at bygge Supersygehusene, der blev vedtaget dengang. Og nu skal vi så i gang med endnu en kommission og endnu en reform…

Tænk på borgere og medarbejdere

Borgerne kan ikke finde ud af, hvor de skal henvende sig i systemet – og når de endelig finder indgangen, så bliver de kastet rundt fra sted til sted. Det er uværdigt. Og dét skal vi have gjort noget ved. Men det behøver man ikke en statsinitieret reform for.

Og medarbejderne får konstant nye mål og signaler. Der er ikke noget at sige til, at lederne ikke kan udpege en retning – og at medarbejderne ikke ved, hvad de skal prioritere. Initiativ og handlekraft afløses af apati og manglende ejerskab.

Hvad med, at Folketinget lader reformhammeren hvile et øjeblik og koncentrerer sig om at få deres egne systemer og enheder til at fungere. Som fx Skat, PostNord og SAS.

Så skal vi sammen med de private aktører nok løse de sundhedsnære opgaver i kommuner og regioner.

 

Lars Lindskov

Medlem af Regionsråd Sjælland

Medlem af Roskilde Byråd, gruppeformand

Det konservative folkeparti

Adgang til læger for alle – eller ideologisk benspænd?

 

De fleste af os er vokset op med en familielæge i vores lokalsamfund. En person, der kender ens helbredstilstand, bolig- og familieforhold – og som kan se livsforløbets skavanker i en sammenhæng. En person, der kan sende os videre til en kollega eller på sygehus, hvis der er behov for særlige kompetencer til at løse en udfordring.

Denne oplevelse er udfordret. Manglen på speciallæger i almen praksis er stor – og vi er nødt til at tænke anderledes, hvis vi skal sikre kvalificeret og kompetent sundhedsfaglig betjening i fremtiden.

Ligesom i resten af samfundet er det ikke iværksættertrangen og lysten til at drive selvstændig virksomhed, der præger hovedparten af det danske sundhedspersonale. Langt fra alle læger ønsker i dag at være selvstændige erhvervsdrivende – og der er flere steder i landet langt mellem de praktiserende læger.

Mange ønsker derimod at være en del af faglige fællesskaber – og her er der en åbenlys mulighed for at matche læger og sundhedsfagligt personale med en professionel partner, der varetager det administrative arbejde, som følger med at drive en virksomhed – i dette tilfælde en lægeklinik.

Partnerskabsmodellen giver den enkelte læge mere tid til patienten og gør det samtidig muligt for eksempelvis unge læger at prøve kræfter med hverdagen som praktiserende læge uden, at vedkommende behøver at tage det store spring og blive selvstændig fra første sekund.

Den moderne model for et lokalt lægehus kaldes af skeptikere eller ideologiske modstandere for ”stråmandsklinikker”. Heldigvis er Sundhedsministeriet i øjeblikket ved at foretage en afdækning af de borgernære lægetilbud, og det vil formentlig føre til, at vi fremover vil kunne diskutere almen praksis på at mere kvalificeret grundlag – frem for gold afvisning af nytænkning alene af ideologiske årsager.

For det er svært at forestille sig, at de læger, der ikke ønsker at være selvstændige, vil blive indenfor almen praksis, hvis ikke de har mulighed for at være ansatte. Så risikerer vi, at de følger tusindvis af kolleger, der i de senere år er forsvundet ind i speciallægestillinger på hospitalerne – eller til den private sektor hos de mange sundheds- og Life Science virksomheder, der dominerer mere og mere på eksportmarkedet.

Lad os bevare almen praksis ved at forandre og udvide modellerne for familielæge-begrebet. Det altoverskyggende spørgsmål for borgerne må være, om de har adgang til en lægeklinik med et højt fagligt niveau i – og ikke, hvordan klinikken er skruet sammen organisatorisk.

Lars Lindskov

Medlem af Regionsråd Sjælland

Medlem af Roskilde Byråd

Det konservative folkeparti

 

Det Konservative Folkeparti siger ‘nej tak’ til usikker retssikkerhed på Sundheds- og omsorgsområdet

I maj blev der stillet forslag om at øge sagsbehandlingstiderne for de borgere, som har brug for hjælp fra afdelingen for Sundhed- og omsorg. Det er dem som har brug for hjælp til hjælpemidler som gangstativer, handicapkompenserende ydelser, og praktisk hjælp samt personlig pleje.

Det Konservative Folkeparti siger pænt ‘nej-tak’. Det gør vi fordi, vi ønsker at sikre de af vores borgere, som af den ene eller anden årsag nu pludselig er i en situation, hvor de ikke kan klare sig selv. Det sker for os alle. At vi ikke kan klare os selv længere. For mennesker, som svækkes af sygdom eller alder, er det en kortere periode. For mennesker med medfødte handicap, er det endda et livslangt vilkår. Uanset, så skal vi sikre en værdig og ikke mindst menneskelig sagsbehandling.

Også Ældrerådet er bekymrede, hvilket vi finder skal tages alvorligt. De udtaler i deres høringssvar at: “Vi kan på ingen måde støtte at behandlingstiden forøges. Hvis sags mængderne er uændrede løser ændrede frister ingen problemer varigt. De ressourcemæssige gevinst kan kun “høstes” en gang. Ældrerådet bemærker, at ventetid ved etablering af nødkald og nøglebokse i mange tilfælde vil være helt uacceptabelt”.

Det bliver derfor et stort ‘nej-tak’ fra os. Vi vil ikke være med til at forringe borgerservicen i en sådan grad. Det Konservative Folkeparti ønsker i stedet at forvaltningen afsøger muligheden for at fastholde de eksisterende sagsbehandlingstider ved eksempelvis at kigge videre på visitationsgrænser og muligheden for at træffe straks afgørelser.

Det er ligeledes værd at huske på, at når man som borger (endelig) modtager en afgørelse fra kommunen, er dette jo ikke ensbetydende med, at sagen er afgjort. Der er et væsentligt antal sager der påklages, og sidenhen omgøres, i Ankestyrelsen. Vi naturligvis tager hensyn til borgerens samlede forløb. Det er er både ret og rimeligt.

Anne Fabricius Murmann

Medlem af Roskilde Byråd for Det Konservative Folkeparti– og næstformand i Handicaprådet.

Mogens Hallager

Medlem af Roskilde Byråd for Det Konservative Folkeparti – og medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget

Skal vi bruge pengene på sundhed eller mursten?

Skal vi bruge pengene på sundhed eller mursten?

I 2018 brændte det regionale vaskeri i Holbæk. Forsikringssummen var på ca. 100 mio. kroner. Med et nedbrændt vaskeri henvendte Region Sjælland sig til de private virksomheder og spurgte, om de kunne springe til og løse opgaven med vask af sygehusenes linned, indtil man fandt ud af, hvad man skulle gøre på den længere bane. Det kunne de.

I 2021 var der valg til byråd og regionsråd. Et flertal anført af Socialdemokratiet støttet af den yderste venstrefløj besluttede at bygge et nyt vaskeri og tage opgaven fra de private virksomheder. Hvis man ville være med i konstitueringen og få indflydelse på Regionens samlede budget på godt 20 milliarder, der overvejende går til hospitaler og psykiatri, så skulle man acceptere det offentlige vaskeri.

Det konservative folkeparti er et pragmatisk parti. Vi tiltrådte den brede konstitueringsaftale, men de borgerlige partier fik så indføjet, at opgaven skulle konkurrenceudsættes efter to år.

Ved budgetforhandlingerne i november 2022 blev der afsat 68 mio. til et nyt, offentligt vaskeri. Fra konservativ side er vi ordholdende – og selvom vi var principielt modstandere af et offentligt vaskeri, når opgaven i dag bliver løst godt af de private aktører – så tiltrådte vi budgetaftalen.

Lige efter nytår – kun to måneder efter budgetforliget – blev Regionsrådet informeret om, at prisen for det regionale vaskeri nok snarere var 250 mio. I februar kom en ny vurdering, der lød på 275 mio. For en bygning, der skal vaske sengetøj? Til en pris, der er 175 mio. over erstatningssummen fra forsikringsselskabet – og mere end 200 mio. over dét beløb, der er afsat i budgettet.

Her stod vi af fra konservativ side. Der er på flere måder tale om et brist i forudsætninger for en aftale. Men Socialdemokratiet og venstrefløjen kørte på seneste regionsrådsmøde ren ideologi – og stemte det regionale vaskeri igennem.

Det kan undre, hvad det er, der styrer Socialdemokraterne og venstrefløjen. Hvornår blev industrivask pludselig en offentlig kerneopgave? Hvorfor ville man ikke støtte de borgerlige partier forslag om at undersøge mulighederne for at rykke ind i en industribygning i Slagelse? Hvorfor ville man ikke skyde beslutningen et år, så man kunne foretage en ordentlig analyse af forskellen på privat eller offentligt vaskeri?

Alle borgerlige forslag blev stemt ned. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre brugte deres flertal og stemte for opførelsen af et regionalt vaskeri på en grund i Tuse i Holbæk.

Fra konservativ side ønskede vi hellere at bruge forsikringspengene på at opføre et p-hus, så borgerne i kunne finde en p-plads ved Roskilde Sygehus. Eller nyt udstyr til undersøgelser, så ventelisterne kan komme ned. Eller andre gode ting. For der er brug for pengene. Det ved alle.

Men nu skal de altså bruges på et vaskeri. På grund af ideologi.

Det synes vi er uansvarlig brug af offentlige midler. Så næste gang, I som borgere synes, der mangler penge til sundhed, skal I takke socialdemokraterne og de røde støttepartier – og så kan I tage til Holbæk og se på en stor murstensbygning, der vasker linned. Dét var åbenbart vigtigere for socialisterne end sundhed for borgerne. Prøv at spørg dem hvorfor, næste gang, I møder dem.

Lars Lindskov

Gruppeformand Det Konservative Folkeparti

Formand Erhvervsudvalget

Næstformand Økonomiudvalget

Regionsrådsmedlem Region Sjælland

Værdigt seniorliv – med frie valg

Blot fordi man bliver ældre, får man jo ikke automatisk de samme ønsker og behov for praktisk hjælp, omsorg og boligindretning som naboen. Og blot fordi man har taget en uddannelse inden for social- og sundhedsfagene, skal man jo ikke være afskåret fra at kunne vælge mellem flere arbejdspladser med forskellige kulturer, ledelsesformer og karrieremuligheder, der passer bedst til ens sind og temperament.

Derfor skal kommuner og regioner ikke have monopol på at levere ydelser til borgerne. Det kommer der ikke noget godt ud af. Se blot på den østeuropæiske bilproduktion i modsætning til den vesteuropæiske. Hvem vil foretrække en Trabant eller Wartburg frem for en VW eller BMW? Næppe mange.
Det er nøjagtig det samme med vores velfærdssystem. Her skal man også slippe nytænkningen og fagligheden løs i en god og sund konkurrence om, hvem der kan levere den bedste kvalitet og den bedste omsorg og hjælp for de der har behov.

For et stærkt samarbejde mellem offentlige og private leverandører giver mulighed for at lære af hinanden og spille hinanden gode. Og at udvikle nye løsninger til fordel for borgerne. Derfor medvirker inddragelse af private leverandører i velfærdsløsningerne til et generelt løft i ældreplejen – og ikke til en udhuling af velfærden, som venstrefløjen ynder at fremføre.

Desværre er der ikke fri og lige konkurrence mellem den gigantiske offentlige sektor og de mere fleksible private plejefirmaer, der ofte har lavere sygefravær og lavere personaleomsætning – og dermed færre ansigter i borgernes hjem – ligesom fokus kvalitet og service er nødvendig.

For leverer de private plejefirmaer ikke den ønskede kvalitet til borgerne, så bliver de valgt fra. Men hvis en kommune ikke leverer kvalitet og service til borgerne og der ikke er private alternativer, kan man som borger ikke vælge monopolet fra. Så må man leve med en Trabant.

Når en privat aktør må kaste håndklædet i ringen i en kommune, er det som regel fordi kommunen betaler den private leverandør mindre, end de bevilger sig selv. For en kommune går ikke konkurs. Et flertal i byrådet er altid klar til at give en tillægsbevilling. Sådan er det også i Roskilde Kommune.

Desværre aner mange kommuner aner reelt ikke, hvad deres hjemmepleje koster. For de bliver aldrig målt og vejet – især hvis ikke der er et eller flere alternativer. Og selv hvis der er, så fifler de med afregningerne til de private. Det er dokumenteret i Brønderslev-dommen. Dermed ender et monopol med at være dyrt og dårligt – frem for godt og konkurrencedygtigt.

Herudover har staten under Corona givet kommunerne tilskud til branding- og rekrutteringskampagner for at tiltrække medarbejdere – mens de private må betale selv. Igen konkurrenceforvridende og urimeligt. Unfair konkurrence gavner ingen. Slet ikke borgerne og medarbejderne.

Der skal være plads til forskellighed – og det er vigtigt med frie valg i seniorlivet. For vores ældre er gamle nok til at vælge selv.

Lars Lindskov
Medlem af Roskilde Byråd
Gruppeformand Det Konservative Folkeparti
Formand for Erhvervsudvalget

Borgerligt budget 2023

Det Konservative Folkepartis i Roskilde Byråd – gruppeformand Lars Lindskov udtaler:

“Som byråd har vi en særlig forpligtelse til at gøre vores yderste for at understøtte de nuværende tilbud til borgerne – og sammen med private virksomheder, frivillig

e og foreninger udvikle nye tilbud, der kan gøre det lettere at bo, arbejde og leve her i vores smørhul”.

“I det borgerlige budgetudspil opererer vi med et samlet overskud på knap 60 mio.over de kommende år, hvor det røde budget giver et underskud på 120 mio. over de kommende fire år”

” Med en god økonomi har vi mulighed for at være visionære. Som en succesrig og voksende kommune, har vi alle muligheder for at have en robust økonomi”

” Vi har brug for robusthed, så vi kan modstå de storme, som vi jo oplever med skiftende mellemrum; bygge­krise, Corona og lige nu krig i Europa, der presser energipriser og inflation i vejret”

Find hele gruppeformand Lars Lindskovs ordfører tale (1. behandling) nedenfor:

HOVEDGREB I DET BORGERLIGE UDSPIL

Hovedgrebene i det tværborgerlige budget er 5 enkle principper:

  1. Statsfinansieret skattegrundlag
  2. Robust økonomi – både drift og anlæg
  • Fastholde og udvikle borgernær service
  • Nedprioritere unødvendige projekter
  • Reducere administrative lag og funktioner
  • Inddragelse af private aktører i opgaveløsningen
  • Et stærkt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser
  1. Råd til velfærd – gennem hele livet
  • En god start på livet – for børn & unge og deres familier
  • Kultur- og fritidstilbud – også elite – i alle aldre
  • Fysiske og fagligt robuste tilbud til de med særlige behov
  • Klimatiltag – med grønne oaser og adgang til rent drikkevand
  • Tryg ældreomsorg – med frie valg
  1. Gang i byudviklingen – både by & land
  • Investering og vedligehold af infrastruktur, ejendomme og faciliteter
  • Tiltrækning af investorer og professionelle udviklere
  1. Overskud til udvikling og innovation – og dårlige tider

 

Gruppeformand Lars Lindskovs ordfører tale (1. behandling) – 14. september 2022

Konservativ ordførertale ved 1. behandling af budget 2023

Roskilde Kommune er fantastisk!
4.500 private virksomheder, talrige uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud, turistattraktioner, foreninger, sygehus og kommune skaber tilsammen 42.000 jobs og 25.000 uddannelsespladser. I et godt samarbejde skaber vi i fællesskab fundamentet for vores velfærdssamfund her, hvor vi bor i.

Som byråd har vi en særlig forpligtelse til at gøre vores yderste for at understøtte de nuværende tilbud til borgerne – og sammen med private virksomheder, frivillige og foreninger udvikle nye tilbud, der kan gøre det lettere at bo, arbejde og leve her i vores smørhul.

7.400 millioner har vi ansvaret for at fordele. Eller 7,4 milliarder. Det kan vi godt. Det SKAL vi kunne!

SLUT MED DET BREDE SAMARBEJDE

Gennem mange år har vi haft et bredt samarbejde i byrådet – både om de beslutninger, vi er enige om på tværs af partierne – og de beslutninger, der er svære. Enten på grund af politisk uenighed eller på grund af manglende muligheder for at indfri alle de behov, ønsker og drømme, som vi har lyst til at bakke op om.

Det har vi så ikke i år. Det beklager jeg både på Det Konservative Folkepartis vegne – og på borgernes og virksomhedernes vegne. Det er borgmesterens valg, hvem han vil forhandle med. Det respekterer vi i den konservative byrådsgruppe. Men selvom der er flertal om et rødt budget, skal det ikke afholde os fra at komme med et alternativt bud på, hvordan kommunens budget ville se ud, hvis der var borgerligt flertal.

Det har været en noget atypisk proces, hvor vi var enige om at bede alle fagudvalgene komme med forslag til prioriteringer inden for deres område. Men efter at borgmesteren bad os forlade forhandlingerne i forrige uge forkastede flertalsgruppen fagudvalgenes indstillinger og har fremlagt et budgetudspil til førstebehandlingen i økonomiudvalget i sidste uge.

Her kan flertallet åbenbart ikke få de 7,4 milliarder til at slå til – og har præsenteret os for et underskud på 50-70 mio. over de kommende fire år. 50-70 mio. – i under-skud! Det sker endda efter flytning af klassiske driftsopgaver til anlægsbudgettet – og ved at regne med selvbudgettering af skatten i stedet for statsgaranterede skatteindtægter – og en række hokuspokus-snuptag, der ikke holder i længden.

Vi står med udfordringer i flere brancher, hvor ledigheden forventes at stige, inflationen er galopperende og renten er på vej op. Kort sagt går vi usikre tider i møde – og så gambler borgmesteren og flertallet med vores alle sammens økonomi ved at lægge en potentiel bombe under kommunens budget. Det er rystende.

BORGERLIGT BUDGET

Siden de borgerlige partier blev bedt om at forlade forhandlingerne, har vi arbejdet seriøst og hårdt på et alternativt budget. Så sent som mandag holdt medlemsmøder, så vi har kunnet få friske input til, hvordan man også kan lægge et budget. Efter den seneste kalibrering er det sendt til forvaltningen til gennemsyn – og så snart, vi har det retur fra forvaltningen, vil vi præsentere det offentligt.

Men allerede nu kan jeg afsløre så meget, at vi i det borgerlige budgetudspil opererer med et samlet overskud på knap 60 mio. over de kommende år.

En god kommunal økonomi er for os ikke i sig selv et mål. Men med en god økonomi har vi mulighed for at være visionære. Som en succesrig og voksende kommune, har vi alle muligheder for at have en robust økonomi. Ingen af os har behov for en stor pose guldmønter på kistebunden, men vi har brug for robusthed, så vi kan modstå de storme, som vi jo oplever med skiftende mellemrum. Vi har bankkrise, bygge-krise, corona og lige nu krig i Europa, der presser energipriser og inflation i vejret.

Fremtiden byder også på udfordringer og ting, vi har brug for at investere i. Det ved vi. Vi ved blot ikke altid hvad. Det kan være klimatilpasninger, flere ledige, flere ældre, flere unge. Et oplevelsescenter om vores Domkirkes historie. Køb af store dele af Roskilde Sygehus – og hvad der ellers banker på. Hvis vi ønsker et fornuftigt serviceniveau i morgen, må vi tilpasse i dag.

HOVEDGREB I DET BORGERLIGE UDSPIL

Hovedgrebene i det tværborgerlige budget er 5 enkle principper:

1. Statsfinansieret skattegrundlag

2. Robust økonomi – både drift og anlæg
• Fastholde og udvikle borgernær service
• Nedprioritere unødvendige projekter
• Reducere administrative lag og funktioner
• Inddragelse af private aktører i opgaveløsningen
• Prioritering af et stærkt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser

3. Råd til velfærd – gennem hele livet
• En god start på livet – for børn & unge og deres familier
• Kultur- og fritidstilbud – også elite – i alle aldre
• Fysiske og fagligt robuste tilbud til de med særlige behov
• Klimatiltag – med grønne oaser og adgang til rent drikkevand
• Tryg ældreomsorg – med frie valg

4. Gang i byudviklingen – både by & land
• Investering og vedligehold af infrastruktur, ejendomme og faciliteter
• Tiltrækning af investorer og professionelle udviklere

5. Overskud til udvikling og innovation – og dårlige tider

ERHVERVSLIVET SKABER INDTÆGTERNE
Hvis jeg lige tager kasketten på som formand for Erhvervsudvalget, så er Roskilde i den seneste erhvervsklimaundersøgelse fra Dansk Industri gået 25 pladser frem – fra nr. 82 til en plads som nr. 57. Faktisk er Roskilde som en af kun to kommuner i undersøgelsen gået frem i alle undersøgelsens 11 kategorier.

Jeg vil i den forbindelse gerne takke alle erhvervslivets repræsentanter i erhvervsudvalget for et konstruktivt samarbejde og en god dialog. Samtidig vil jeg gerne takke de flertal i byrådet, der har sørget for at bidrage til, at vi bevæger os fremad. Og jeg vil opfordre alle partier i byrådet om at fortsætte de gode takter. Det vil være ubærligt, hvis vi ruller flere års godt samarbejde og fælles takter på tværs af byrådet tilbage.

Genindførelse af gebyrer på erhvervsbyggesager vil ramme socialt skævt på de små håndværksmestre, der måske skal betale 40-50.000 for behandling af en byggesag efter timetakst, mens de store nok kan finde pengene. Derfor er erhvervsgebyrer naturligvis ikke med i det borgerlige budgetudspil. Og samtidig fastholder vi niveauet for de meget små men vigtige midler i erhvervsudvalgets innovations- og udviklingspuljer til iværksættere og eksisterende virksomheder samt investering i turisme. Vi skal være gode ved dem, der skaber indtægterne og finansieringen af vores velfærdssamfund.

Og vi skal ikke tage opgaverne og brødet ud af munden på dem. Eksemplet med, at Beredskabet pludselig løser opgaver for flere millioner kroner inden for el, vvs og alarm-installationer er jo helt tosset. Beredskabet bør koncentrere sig om brand, ambulance og redning – og overlade håndværksopgaver til de lokale virksomheder.

Det er dem, der skal tage lærlingene og som kan udnytte viden om teknologier og ressourcer meget bedre end i en offentlig enhed.

VELKOMMEN TIL BORGER NR. 90.000

Hvis vi går fra indtægtssiden til de store velfærdsområdet, så har vi netop budt velkommen til borger nr. 90.000. Velkommen til hele familien Madsen, der jo på mange måder minder om de mange børnefamilier, vi har i Roskilde Kommune – og nye, som er blevet tiltrukket af vores pasningstilbud, undervisningstilbud og fritidstilbud – og hele det overflødighedshorn af muligheder, vi tilbyder.

Her er det vigtigt, at vi ikke forfalder til budgetsnak. For familierne og borgerne på tværs af alder og geografi er jo ikke celler i et regneark – men mennesker af kød og blod – med sorger, glæder og bekymringer – og med behov, vi som fællesskab har en forpligtelse til at hjælpe med at dække.

VIGTIGT MED VISIONER

Jeg savner visioner i borgmesterens budgetudspil. Det er som om regnearket bare skal passe, så Indenrigsministeriet eller Finansministeriet ikke kommer efter os. Men hvad med visionerne for Roskilde Kommune? De er der ikke. De er der simpelthen ikke i det røde udspil.
Dem har vi til gengæld det borgerlige budgetudspil, som vi glæder os til at drøfte med borgerne og de andre partier i høringsperioden frem til endelig vedtagelse den 12. oktober.

Der er ikke tid til at gennemgå alt – og både de konservative ordførere på de forskellige områder – og de andre borgerlige partier supplerer også fint. Så lad mig i dette indlæg blot give et par eksempler på hovedindsatser – og starte med de yngste.

EN GOD START PÅ LIVET

Når et lille barn for første gang møder den store verden alene, er det ofte i en af vores kommunale institutioner. Her skal vi tage imod og give den tid og omsorg, som er nødvendig for at få et barn, som er robust nok til at møde verden.
Nogle børn er fra starten robuste og befinder sig som fisk i vandet, mens andre skal have en ekstra hånd, når det bliver lidt svært. Mindretallet har brug for mere støtte – og det kan der være mange årsager til.

Et samfunds rigdom kan måles på hvordan vi hjælper dem, som har størst behov for hjælp. At være i en sårbar situation kan der være mange grunde til, men en af dem, som kan slå selv den stærkeste familie ud af kurs, er ved at få et barn med særlige behov. At begå sig i en verden som er en blanding af bureaukrati, bekymring, arbejde, søskende og et barn, som kræver en stor indsats, er en meget stor opgave, og mange familier knækker ved belastningen.

Vi skal som kommune gøre sagsbehandlingen så smidig og korrekt som det overhovedet er muligt. Dette gøres igen ved at have den rigtige kombination af fagpersoner omkring familien, så de kun skal forholde sig til få personer, som hjælper igennem hele forløbet, uanset om det er skole, hjælpemidler, tab af arbejdsfortjeneste eller psykolog, det gælder.

Vi skal kunne favne alle – og sætte ind, hvor det er nødvendigt. Vi skal kunne rumme mange, men vi skal også kunne sende de få videre i det specialiserede system, så de får den støtte og hjælp de har brug for.

MASSIVE INVESTERINGER I BØRNENE

Derfor investerer vi i det borgerlige budgetudspil flere end 10 mio. yderligere – hvert år! – på Skole- og Børneområdet. Der lidt nuancer på, hvordan vi i de blå partier ser dem udmøntet – men retningen er den samme.
Ved at sætte tidligt ind med blik for behov og forskelligheder, kan vi sørge for at alle børn kan udnytte deres fulde potentiale.

Det konservative forslag går på at igangsætte et særligt projekt med tre skoler, der særligt har fokus på børn med særlige behov. Med flere lærere og pædagoger i indskolingen kan vi yde den ekstra støtte, der skal til for en gruppe af børnene. Det er muligt, de stadig skal i specialtilbud senere, men hensigten er, at det sker med så lidt indgribende foranstaltninger som muligt – og dermed at det bliver billigere på sigt – og livskvaliteten for barnet og familien bliver bedre. Samtidig løftes hele almenområdet. Det borgerlige budgetudspil skaber simpelthen færre tabere og flere vindere allerede i de yngste år.

For de lidt større børn og unge skal vi udnytte, at Danmark er et videnssamfund. Vi skal skabe en ny generation af unge, der er innovative, spørgelystne, nysgerrige på verden og løsning af komplekse problemstillinger.

Vi skal som kommune skabe rammerne for denne lyst til læring. Ved at have klasseværelser, der er tidssvarende, lærere, som er motiverede – og omgivelser, som skaber muligheder for forskellige læringsstile giver vi vores unge studerende de bedste forudsætninger for at lære. Faktisk investerer vi 10 mio yderligere i de fysiske rammer, så vi i alt anvender 20 mio om året. Det fortjener børnene, lærerne og medarbejderne. Vi kan ikke være andet bekendt.

Og så skal vi sikre ordentlige skoleveje, så børn i større omfang kan gå og cykle til skole, så færre skal køres. Det er gode grunde til, at vi skal fastholde et anlægsbudget på det højest mulige niveau.

SJÆLEN OG SAMMENHÆNGSKRAFTEN

Hele kultur- og idrætsområdet er jo helligt land for os. Det er her, sammenhængskraften har hjemme. Det er her, vi bliver klogere, mere sunde, mindre ensomme, mere sociale – og skaber relationer for livet.
Mens bygninger og infrastruktur danner de fysiske rammer, så er kultur og fritid sjælen. Derfor vil vi fastholde det nuværende niveau på alle området. For at få plads til det, anbefaler vi, at det virtuelle Museum for Samtidskunst bliver afviklet. Det er bedre end at ramme de små foreninger, hvor ildsjælene knokler for at skabe oplevelser og fællesskaber for vores medborgere i alle aldre.

ARKITEKTURRÅD

På et område, der ikke koster noget, foreslår vi nedsættelse af et ArkitekturRåd, så vi ikke sidder med smagsdommere i forvaltningen og byrådet, som ikke nødvendigvis har de rette forudsætninger for at træffe beslutninger. Tag blot Sortebrødre Plads, hvor det røde flertal vælger at sælge en grund til 32 mio. og fravælger bud på over 50 mio. kroner. Altså siger man nej til 18 mio. kroner fordi man synes, at vinduerne er lidt pænere på en tegning eller hvad begrundelsen nu er. Og i mellemtiden har vi ikke råd til at bygge et tidssvarende tilbud til nogle af vores sårbare borgere, der i dag bor under helt uacceptable vilkår i Mariehusene. Det må have været nogle pæne vinduer. Prøv at sige dét til beboerne og de pårørende.

TRYGHED I ALDERDOMMEN

Går vi til den anden ende af livets skjorte, så står dét at komme på plejehjem i dag ikke højt på ønskelisten for særlig mange. Det skal vi have gjort op med.

At komme til det sidste hjem skal være en værdig og rar oplevelse – både for den ældre og de pårørende.

Vi skal have uddannet personale, der har glæde af at yde reel omsorg. Vi skal have ledere, som tør sætte en høj standard og kræve, at personalet giver den nødvendige omsorg. Til gengæld skal vi som kommune give plads til at lederen udøver ledelsesretten og sætter dagsordenen. Vi skal fjerne overflødige regler og vise tillid. Vi skal forlange kvalitet i den oplevede velfærd – og vi skal ikke skele til, om det er offentlige eller private tilbud, der leverer omsorgen.

At kunne vælge imellem flere alternativer, og kunne finde dét tilbud, som passer os bedst, er en af de ting, der definerer os som mennesker. Vi har alle behov og ret til at træffe masser af valg hele livet igennem. Og som konservative tror vi på, at vores seniorer er gamle nok til at vælge selv.

Valget mellem forskellige omsorgstilbud er også en menneskeret. Vi skal som kommune ikke kunne rumme alt og løse alle opgaver bedst. Vi skal erkende, at i samarbejdet med det private erhvervsliv bliver vi meget stærkere og resultaterne bliver meget mere tilfredsstillende. Det er til glæde og gavn for alle.

NUL HULLER

Og nu lyder det private erhvervsliv jo som en stor, kapitalistisk maskine, der kun er ude på at suge alt liv ud af de offentlige kasser. Men sådan er det jo ikke. Vores mange dygtige tandlæger er jo en del af det private erhvervsliv. Hvorfor skal vi have en kommunal tandpleje?

Vi kan i personale politisk redegørelse se, at personaleomsætningen blandt tandlægerne kan aflæses – og sygefraværet blandt assistenterne og plejerne slår også ud på skalaen. Hvorfor lader vi ikke pengene følge borgeren og familien, så alle kan gå hos egen tandlæge fra de første tænder bryder frem – og forbi 18 års-skellet – og til den tid i livet, hvor tænderne begynder at blive løse og skal have hjælp til at blive siddende. Vi kan reducere mængden af bygninger, der skal vedligeholdes og udstyr, der skal indkøbes ligesom ventetiderne kan sættes ned. Alle bliver vindere.

Det er synd, hvis ideologi skal stå i vejen for sund fornuft.

TRYGHED FOR FREMTIDEN

Kort sagt, så tilbyder det borgerlige budgetudspil tryghed for fremtiden. Der er definerede og prioriterede indsatser. Vi kommer ikke med en pulje til at drysse ned over hullerne forskellige steder. Og vi har ikke en pulje med besparelser, der ikke er udmøntet. Faren ved det røde budget er netop, at bedst som man tror, at der er et klubhus, et faglokale eller en cykelsti, der er på plads i den strategiske anlægsplan, så kan besparelsespuljen aktiveres – og vupti – væk var det planlagte klasselokale.

Det borgerlige budgetudspil holder en reel hånd under velfærden. Her er ingen fugle på taget. De er i hånden. Vi investerer i medarbejdernes trivsel og investerer i ledelse.

Vi har generelt fokus på forebyggelse og tidlige indsatser – både i mennesker, bygninger og natur. Vi ønsker flere frie valg for borgerne. Vi ønsker at prioritere udvikling og nytænkning. Vores budget sikrer handlefrihed – også i overslagsårene. Tænk engang. Næsten 120 mio er der i forskel på de kommende 4 år mellem borgmesterens udspil og det borgerlige fællesudspil.

De borgerlige partier prioriterer sund fornuft og fokus på den oplevede kvalitet i velfærden for borgerne – frem for gold ideologi.

TAK – VI GLÆDER OS TIL DEBATTEN

Jeg vil gerne på den konservative byrådsgruppes vegne takke især Venstre, Liberal Alliance og Nye Borgerlige for et fantastisk samarbejde om et alternativt budget. Men også til Dansk Folkeparti, Gitte Simoni og De Radikale for gode drøftelser undervejs.

Tak til forvaltningen for flot betjening i forløbet.

Vi ser frem til en god debat i aften og en god dialog med alle partier, borgere, erhvervsliv og foreninger frem mod 2. behandlingen om en måned.

Konservative i Roskilde klar til budgetforhandlinger 

 

Massive investeringer i skole- og børneområdet 

Den konservative byrådsgruppes hovedgreb i et budget for Roskilde Kommune er en tidligere og større indsats for børn og unge, bedre ældreomsorg, beskyttelse af miljø og grundvand, flere frie valg for borgerne, styrkelse af de nære sundhedstilbud, fokus på både elite og brede i kultur- og idrætstilbud, mindre bureaukrati – og en øget anvendelse af de private virksomheder i opgaveløsningen 

I den kommende uge samles byrådets partier for at prioritere de 7,5 milliarder som Roskilde Kommunes budget udgør. Den konservative byrådsgruppe har forberedt sig gennem flere måneder og har inddraget både den konservative vælgerforening og de øvrige borgerlige partier i drøftelserne. 

Partiets oplæg til budgetforhandlingerne er en direkte fortsættelse af sidste års valgprogram, der sikrede en historisk fremgang til fem mandater i Roskilde byråd. 

  • Som altid er det vores ambition at levere et borgerligt budget i balance. Ikke blot for det kommende år, men for resten af byrådsperioden. Borgere, foreninger og virksomheder skal kunne stole på, at dét vi siger før valget også er dét, vi arbejder benhårdt på at levere efter valget, understreger gruppeformand Lars Lindskov, som ved de centrale forhandlinger i år vil være flankeret af Trine Borre, der er nyvalgt medlem af byrådet. 

Forudsætningerne for årets budgetforhandlinger er blevet en smule ændret ved, at den socialdemokratiske regering har strammet op på kommunernes økonomi. Der er derfor ikke de samme muligheder for at udvikle den kommunale service på samme måde som under tidligere borgerlige regeringer. Men den konservative byrådsgruppe er alligevel fortrøstningsfuld og har i deres budgetudspil prioriteret en række områder, hvor de ønsker at investere i den borgernære velfærd. 

 

Investeringer i skole- og børneområdet 

Et af dem er skole- og børneområdet, hvor Det konservative folkeparti med deres udspil kan undgå alle de fremlagte forslag om lukkedage samt reduktion i åbningstiden og øgede takster for mad og pasning.  

  • Børnefamilierne er ofte også nye på boligmarkedet og er med stigende el- og varmeudgifter spændt hårdt for i forvejen, så vi skal ikke gøre det svære for dem at få hverdagen til at hænge sammen med stigende priser og dårlige service, siger skole- og børneordfører Anne Fabricius Murmann. 

Udover at frede området for forringelser ønsker de konservative at afsætte 30 mio. kroner ekstra over de kommende tre år til et pilotprojekt på tre udvalgte folkeskoler i Roskilde. Formålet er at yde øget støtte med pædagoger og lærere til elever med særlige behov. 

  • Det er muligt, de lidt mere krævende børn skal ud i et specialtilbud senere, men vores ambition er, at disse børn, når den tid kommer, hvor de ikke kan rummes i folkeskolen, så vil have behov for markant mindre støtte gennem opvæksten. Og undervejs har alle elever på almenområdet så også fået en bedre skolegang, siger Anne Fabricius Murmann, der selv er mor til to børn, hvoraf det ene har særlige behov. 

I det konservative budgetudspil er der på skole- og børneområdet også sat midler af til at løfte legepladser og udemiljøet samt klasseværelserne, så rammerne er i orden for opvækst og læring, ligesom der er afsat midler til pasning af egne børn. 

 

 Målrettede indsatser på beskæftigelses- og socialområdet 

Der har været stor debat de senere år om Jobcentrenes indsatser og resultater. De konservative ønsker ikke at lukke jobcentrene, men de efterlyser mere værdighed i behandlingen af de borgere, der har brug for støtte. 

  • I forhold til jobskabelse skal vi bruge mindre tid på de borgere, der er jobparate eller ”between jobs” og mere tid på de, der er groet fast i arbejdsløshed. Det er partierne på Christiansborg, der skal vedtage love og regler, der understøtte lysten til at få et job, men lokalt kan vi godt prioritere ressourcerne og indsatserne, så sagsbehandlerne får bedre tid til at bruge deres faglighed frem for på bureaukrati, lyder det fra Pierre Kary, der er konservativ beskæftigelses- og socialordfører. 

 På socialområdet ønsker de konservative at bruge mere tid på de, der har behov for en hjælpende hånd og især på det psykiatriske område at sætte tidligere ind eventuelt i samarbejde med regionen, hvor der er mulighed for det. 

  • Vi skal hjælpe socialrådgivere og fagligt dygtige medarbejdere af med unødvendigt bureaukrati og regler, så de kan levere reel støtte frem for kontrol. Og så skal vi være bedre til at forebygge og sætte så tidligt ind som muligt – også på det psykiatriske område, hvor vi som samfund har en stor opgave med at hjælpe de mest sårbare i vores samfund, siger Pierre Kary. 

 

De ældre skal have et reelt løft 

Ifølge den konservative byrådsgruppe er bunden nået for, hvad vi som samfund kan byde vores ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen. 

  • De ældre har knoklet et helt liv og fortjener et godt og værdigt seniorliv. Derfor skal både hjemmepleje og plejehjem skal have et løft, siger Mogens Hallager, der er byrådsgruppens sundheds- og omsorgsordfører. 

 Han påpeger, at ingen kan løfte alt alene. Heller ikke en kommune. Derfor ønsker den konservative byrådsgruppe en øget inddragelse af de mange dygtige private aktører i velfærdsopgaverne. 

  • Det behøver ikke kun at være på plejehjemsområdet, at de private bidrager med investeringer, omsorg og kompetencer. Det kan også være på børnehaver og skoler samt specielle botilbud som Mariehusene, der i alt for mange år har været utidssvarende og i dag er et uværdigt kommunalt tilbud til beboerne, understreger Mogens Hallager. 

 

Flere private aktører skaber sammenhæng 

De konservative peger på Østervangscentret i Roskilde som et oplagt sted at udvikle et sammenhængende område med boliger og indkøbsfaciliteter tæt på infrastruktur, familielæge og sygehus samt masser af kultur- og fritidstilbud tæt omkring sig. 

  • Østervangscentret står over for en omdannelse, hvor et nyt plejehjemstilbud skal skyde op, hvor det tidligere Asterscenter lå. Sammen med et nyt Mariehusene er et friplejehjem oplagt tænke sammen med udnyttelse af fælles faciliteter som musikscene, sansehave, sygeplejerske og andre tilbud til beboerne, siger Mogens Hallager. 

 På sundheds- og omsorgsområdet foreslår de konservative også at se nærmere på mulighederne for etablering af et Frivilligråd, der kan sammentænke og understøtte de mange frivillige indsatser på social- og fritidsområderne. 

  • Det er ikke alle tiltag i en budgetaftale, der behøver at koste penge. Ofte skal kommunen blot give en støttende hånd her og der. De frivillige styrker sammenhængskraften i vores samfund, og vi hylder dem årligt med ”Frivillig Fredag”-festen, hvor vi samler flere hundrede frivillige og siger dem tak. 
  • Med et Frivilligråd og reduktion i administrativt bøvl kan vi også i hverdagen understøtte den uundværlige indsats fra de mange tusinde frivillige, der løfter en kæmpe opgave lige fra besøgsvenner over folkekøkkener til idrætstrænere, siger Mogens Hallager, der også er formand for Kultur- og Idrætsudvalget. 

 

Kultur og idræt er sammenhængskraft 

Kultur- og idrætsområdet har altid været konservativt hjerteblod. Faktisk ville de konservative byrådsmedlemmer allerhelst bevilge 15-20 millioner mere årligt til området, der bortset fra erhvervsområdet er kommunens allermindste budget på i alt 200 mio. 

  • Det er her kulturtilbud som museer, biblioteker, musikskoler og aftenskoler ligger sammen med idrætsforeninger, stadion, roklub og mange andre steder, hvor folk mødes og dyrker deres passion, siger Mogens Hallager, som derfor mener, at enhver krone givet til området er en god investering: 
  • Dit barn skal kunne gå til den fritidsaktivitet, det gerne vil gå til – uanset, om det er spejder, idræt, sang, rollespil i skoven. Samtidig skal der være plads til at dygtiggøre sig. Tour de France beviste, at man godt kan kombinere elitesport med folkefest og breddeidræt. Derfor skal vi ved siden af støtte til bredden også investere i elitesportsaftaler, så vi også stimulerer talenterne, siger Mogens Hallager. 

 

Byg i god kvalitet første gang 

På det konservative visionsprogram er etableringen af en ny idrætsby i Rådmandshaven med plads til ungdomsboliger, seniorboliger og sundhedsklinik centralt placeret. Et sammenhængende stadionkompleks, udviklet af en pensionskasse og private vil kunne give den kobling mellem Kildegården og Roskilde Kongres- & Idrætscenter, som en kommunal renovering af det nedslidte stadion ikke vil kunne løfte. 

  • Ved at investere i ordentlige faciliteter fra starten får mange familier plads til at dyrke deres forskellige passioner i samme område, understreger Mogens Hallager. 

 

Sikre skoleveje og mere fleksible lokalplaner 

Inden udgangen af 2023 skal Roskilde Byråd gennem den kommende Kommuneplan udstikke retningslinjerne for, hvordan kommunen skal udvikle sig i de kommende år. Og her skal sigtekornene være knap så detaljerede, som de er i dag, lyder det fra de konservative, som ud over de store byudviklingsprojekter i Roskilde som idrætsby, stationskvarteret, sygehusgrunden og Sankt Hans også ønsker en mere helhedsorienteret tilgang til lokalplaner i hele kommunen, også i bydele og landsbyer. 

  • Vi ønsker at bevare vores særegne boligkvarterer, men ikke at udvikle mere restriktive lokalplaner end højst nødvendigt. Kommunen skal fx ikke blande sig i, om man har hvidmalede vinduer i træ eller aluminium. Kort og godt ønsker vi mindre restriktive og mere fleksible lokalplaner, der er et arbejdsredskab for medarbejdere, borgere og investorer, siger Trine Borre, der sammen med Pierre Kary sidder i Plan- og Teknikudvalget. 

 Trine Borre har sit byrådsarbejde fokus på en attraktiv bymidte, der kan udvikle sig dynamisk i takt med tiden og behovet og hvor man kan handle, opleve kultur og spise en hurtig frokost eller mad på byens forskellige caféer og restauranter. Herudover prioriterer hun i udvalgsarbejdet sikre skoleveje overalt i kommunen, herunder en bus til Katedralskolen og vælger hellere en række foreslåede projekter fra. 

  • Dyrene skal også sove. Jeg mener ikke at det skaber øget tryghed, hvis der kommer lys i Roskilde Ring. Hvis man vil motionere om natten, kan man tage en pandelampe på. Vi mener også, at det skal være muligt at opleve mørke, selv om man opholder sig midt i byen siger Trine Borre, der også er medlem af Klima- og Miljøudvalget. 

 

Beskyttelse af miljø og grundvand 

Her støtter hun og den konservative byrådsgruppe køb af lavbundsjorde til naturarealer, ligesom hun fortsætter Pierre Karys arbejde fra sidste byrådsperiode om stop for brug af pesticider og bekymring om jordvarmeboringer. 

  • Vi har en forpligtelse til at beskytte grundvandet, så også kommende generationer kan få rent drikkevand. Og alle skal kunne nyde naturen i deres lokalområde, understreger Trine Borre. 

 

Der er penge nok, hvis de bruges rigtigt 

Med et samlet budget på 7,5 milliarder kroner er der ifølge den konservative byrådsgruppe altid mulighed for at finde projekter, der ikke skal fortsætte – eller finde opgaver, der kan løses mere effektivt. 

  • Alle organisationer kan effektivisere en halv eller hel procent. Det kan Roskilde Kommune selvfølgelig også. Sæt medarbejderne fri. Prioritér projekter mere kritisk. Og løs administrative opgaver mere effektivt. Og inddrag flere virksomheder i opgaveløsningen. Så vi får sund konkurrence, flere frie valg og bedre oplevet kvalitet i den leverede service til borgerne, siger Lars Lindskov

Formandsskifte – Den konservative vælgerforening i Roskilde

Der var vagtskifte på formandsposten hos Roskilde Konservative, der i tirsdags afholdt generalforsamling i Roskilde Museums nye foredragssal i Sankt Ols Stræde i Roskilde. Efter 5 år på formandsposten valgte Klaus Aare Bang, Jyllinge at træde et skridt tilbage. Som ny formand valgtes med akklamation Jane Lerke, Svogerslev.

Jane Lerke er 54 år og er uddannet cand.scient i Human Fysiologi. Jane Lerke har arbejdet indenfor den kommunale, amtskommunale og regionale sundhedssektor i 20 år. I dag er Jane Lerke selvstændig, men arbejder fortsat med sundhedsområdet, bl.a. indenfor hjemme- og sygeplejen.

Den tidligere formand Klaus Aare Bang udtaler – ” Det er mit eget valg at gå af – og det sker helt uden dramatik, og hvor jeg trygt kan videregive formandsstafetten til Jane

Jeg vil gerne sige tak til alle vælgerforeningens medlemmer, bestyrelsen, kampagneteamet, kandidaterne og byrådsgruppen – det har været en stor ære at stå i spidsen for jer alle sammen – og jeg er stolt over de resultater vi sammen har opnået de sidste 5 år – ikke mindst den flotte fremgang her ved KV21 – hvor vi gik frem fra 2 til 5 mandater i Roskilde byråd – og så selvfølgelig også alle de andre valg, hvor Roskilde konservative har haft fremgang.

Og det er med en lige så stor ydmyghed, at jeg blev valgt som menig bestyrelsesmedlem i vælgerforeningen af generalforsamlingen – og hvor jeg nu rykker ned på cowboyrækkerne – og sammen med resten af bestyrelsen vil støtte op om den nye formand – og sørge for at vi kan holde momentum – samt holde os skarpe til de kommende valg.

Jeg afleverer en vælgerforening i topform – og en bestyrelsen med en bred sammensætning hvor alle trækker i sammen retning – og hvor alle har lyst til at smøre ærmerne op og tage fat”.

På generalforsamlingen blev også advokat Bertil Jacobi udnævnt som æresmedlem som tak for sit store lokale engagement og sin mangeårige indsats for vælgerforeningen. Bertil Jacobi er det fjerde æresmedlem i rækken (de tidligere er: Knud Asgrav, Per Willaume Andersen og Poul H. Jensen)

Den ny bestyrelsessammensætning:

Formand Jane Lerke, Svogerslev

Næstformand Jesper Kejlhof, Roskilde

Steen Bager, Viby

Frederik Wie Johansen, Roskilde

Lasse Eg Guldborg, Viby

Keld Holm, Roskilde

Trine Nordentoft, Roskilde

Erik Andersen, Svogerslev

Klaus Aare Bang, Jyllinge

Ole Hermann, Svogerslev

1. suppleant: Mikkel Grøndahl Hansen, Roskilde

2. suppleant: Mette Krogh, Roskilde

Roskilde har brug for en ny retning

Det er alt for besværligt og bøvlet, at opnå godkendelse af visionære projekter der gavner byen. Projekter der stort set alle har det til fælles, at de skaber arbejdspladser og øger skattegrundlaget til gavn for den velfærd, som vi alle har glæde af på forskellige områder.

Et grelt eksempel er visionen om byggeriet ved banen både kendt som ”Røde Port projektet” og ”Ny Østergade projektet”. En vision som tilsyneladende er lagt helt død af det nuværende flertal i byrådet. Projektets idemand og bygherre, Arkitekt Claus B. Hansen, blev for mere end to år siden frataget projektet fra den ene dag til den anden. Han fik ikke nogen begrundelse.

Den officielle udmelding fra kommunen var, at projektet nu skulle i udbud. Tanken var åbenbart, at et projekt som manden havde brugt mere end 10 år af sit liv og et tocifret millionbeløb på, nu skulle tilbydes andre aktører i byggebranchen. Der var desuden røster fremme gående på, at en eventuel ny S-togslinje til og fra Roskilde, ville betyde, at projektet ikke ville kunne gennemføres. I en rapport fremgik det imidlertid, at en eventuel S-togslinje til og fra Roskilde, udelukkende ville berøre arealet nord for den eksisterende banelinje og dermed ikke have nogen som helst indflydelse på projektet. Den argumentation holder altså ikke.

Her mere end to år efter er der absolut intet sket. Hvorfor kommer man ikke i gang med et projekt, der kan udvikle byen og skaffe virksomheder en attraktiv adresse tæt på stationen på et areal der i dag ligger trist og ubrugt hen? Der er i projektet også indeholdt boliger samt et hotel, som byen i den grad har brug for. Både Konservative og Venstre er uforstående og kan heller ikke få et brugbart svar fra de ansvarlige, som jo er det nuværende parlamentariske flertal i byrådet, på hvorfor der intet sker.

Denne sag skal forfølges, indtil vi og ikke mindst initiativtageren Claus B. Hansen får et svar, eller endnu bedre at byggeriet går i gang. Byen fortjener et projekt som dette. Både viljen og finansieringen er på plads.

Tænk over dette, når du skal sætte dit kryds til november. Byen har brug for et visionært byråd.

Carsten Helge Nielsen

Konservativ byrådskandidat til KV 21

Endnu en omkostningsoverskridelse koster skatteyderne millioner

Konservative byrådsmedlemmer Mogens Hallager, Lars Lindskov og Pierre Kary rejste endnu et ubehageligt spørgsmål på rådhuset ved klima- og miljøudvalgets møde tirsdag morgen. Mogens er Jyllinge-beboer og byrådsmedlem samt bestyrelsesmedlem i Jyllinge Nordmark og Tangbjergs digelag, mens Pierre tog emnet op som medlem af Klima- og Miljøudvalget. Det Konservative Folkeparti udtrykker bekymring over overskridelse af projektøkonomien vedr. dige byggeriet i Jyllinge.

I 2015, forklarer Mogens Hallager, blev beboerne enige om et projekt med en forventet pris på omkring 22 mio. De samlede omkostninger forventes nu at blive cirka 84 mio. Det er ikke tilfredsstillende for hverken Roskildes skatteydere eller de lokale beboere.

Det skal nævnes at digelaget undervejs har godkendt forbedrede/større generatorer og pumper, så vi kunne være sikre på nok kapacitet i en nødsituation. Men det forklarer langt fra hele stigningen.

Der er tale om næsten en firedobling af omkostningerne – og det skal forklares insisterede Pierre Kary. De lokale beboere betaler halvdelen af disse omkostninger, og skatteyderne betaler den anden halvdel.

Det skal understreges at byrådet har godkendt nye budgetter hen ad vejen, men det har udelukkende været for ikke at stoppe det vigtige arbejde. Men nu er det tid til lidt selvransagelse.

Pierre Kary, der også er medlem af Plan- og Teknikudvalget, samt gruppeformand Lars Lindskov, sætter spørgsmålstegn ved beslutningen med byrådets flertal om at give et provinsielt rådhus så store byggeprojekter. Omkostningsoverskridelser er blevet normen. Vi kender ikke mængden af skattekroner, vi forpligter os til, når vi godkender et projekt. En skatteyder betaler regningen. Det er ikke en sund måde at styre Kommunens økonomi på.

Mogens Hallager var først og fremmest initiativtager som borger, sammen med andre ildsjæle, og derefter som byrådsmedlem i at få bygget digerne.