Hvem har tømt kassen?
I et læserbrev den 29. juli påstår Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti, at Joy og Lars har tømt kassen. Der er noget ”gå efter personen frem for bolden” over indlægget, men man må forstå, at Joy Mogensen, Socialdemokratiet, borgmester 2011-19 og Lars Lindskov, gruppeformand, Det Konservative Folkeparti, er hovedskurkene i spørgsmålet om kommunens aktuelle likviditetsproblemer. Er der hold i påstanden?
Jeg har taget udgangspunkt i de seneste fem år, årene 2015-2019, for det er især i disse år, at kommunens likviditetsproblemer opstår. I 2015 indgik Det Konservative Folkeparti som det eneste borgerlige parti i budgetforliget. I årene 2016-2019 indgik Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti i budgetforligene, og i 2019 deltog Dansk Folkeparti også i budgetforliget.
Resultatet af den ordinære drift inkl. anlægsudgifter udgjorde i 2015 et minus på 17,5 mio. kr., i 2016 et plus på 43 mio. kr., i 2017 et minus på 35 mio. kr., i 2018 et minus på 57,6 mio. kr. og i 2019 (hvor Dansk Folkeparti indgår i budgetforliget) et minus på 96,7 mio. kr. Hertil kommer afdrag på lån, der gennem alle årene giver en udgift på ca. 75 mio. kr.
Afdrag på lån er ikke en ny foranstaltning. Allerede før Joy Mogensen blev borgmester i 2011 udgjorde afdrag på lån omkring 65 mio. kr. Når den ordinære drift ikke giver overskud, er det selvfølgelig med til at svække kommunens likviditet. Så kommunens aktuelle likviditetsproblemer har mange mødre og fædre, herunder også Dansk Folkeparti, der er medansvarlig for 2019-budgettet.
I Det Konservative Folkeparti tager vi gerne medansvar for de budgetforlig, vi har indgået i. Og dermed for kommunens økonomi. Men Dansk Folkepartis og Merete Dea Larsens påstand er simpelthen lodret forkert. Som ovenstående viser, er sandheden lidt mere kompliceret.
Budgetforliget for 2020 blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik ikke i budgetforliget, fordi vi ikke ville være med til skattestigninger. At det er husejerne, der skal betale for kommunens økonomiske genopretning, finder vi ikke kun urimeligt, men også unødvendigt.
Og her er vi så ved et centralt spørgsmål om kommunens økonomi. Man kan ikke på sigt løse kommunens økonomiske udfordringer ved alene at fokusere på anlægsudgifterne, sådan som Dansk Folkeparti og Merete Dea Larsen lægger op til. Anlægsudgifterne udgør i 2015-2019 3,8%, hvorimod driftsudgifterne udgør 96,2%. Så der er et klart behov for at se nærmere – og kritisk – på kommunens drift som en forudsætning for at skabe en sund økonomi.
Om ”fedtet ligefrem driver ned af væggene” i Roskilde Kommune, skal jeg lade være usagt. Men jeg hæfter mig ved, at driftsudgifterne pr. borger er væsentlig højere i Roskilde Kommune end i Næstved og Herning kommuner. Samt at udgifterne til ledelse og administration ligeledes er højere i Roskilde i forhold til Næstved og Herning. Når jeg vælger at sammenligne med disse kommuner, skyldes det, at de befolkningsmæssigt er af nogenlunde samme størrelse som Roskilde Kommune.
Det bør give anledning til overvejelser. Jeg vil opfordre byrådet vil se kritisk på kommunens driftsudgifter. Ikke med sigte på at gennemføre golde besparelser, men for at få mere kvalitet for pengene og få skabt råderum for vækst og udvikling. Det er der behov for, og Det Konservative Folkeparti bidrager gerne konstruktivt hertil.
Keld Holm – bestyrelsesmedlem – Det Konservative Folkeparti Roskilde