Godt nytår til frivillige

Dette læserbrev kan blive kort.

I virkeligheden skal der blot stå TAK. Roskilde Kommune er fyldt med fantastiske frivillige folk, der bidrager på hver deres måde med små og store frivillige opgaver i foreninger o.s.v.

Frivillige bidrager også på politiske platforme, og senest har et hav af folk været kandidater til kommunalvalget i november. Tak til alle dem der stiller deres mandat til rådighed for at vi kan have vores lokaldemokrati. Uden deres engagement – uanset partifarve – så ville vi ikke have et lokalt demokrati, der brænder for vores kommune.

MEN en særlig TAK for indsatsen, skal lyde til de 1000-vis af frivillige der yder en indsats rundt om i vores kommune – dag efter dag – år efter år – for at alle kan få fantastiske oplevelser, i det foreningsliv der kan noget særligt.

Et rigtig godt nytår til alle jer frivillige – og tak for jeres indsats

Jesper Kejlhof

Roskilde Konservative

Grønnegade 4

Roskilde