For enden af vejen

Nogle gange kan være nyttigt med en klar forestilling om de forudsætninger ens holdninger hviler på. Det lyder elementært, men det er desværre ikke altid tilfældet i politik.

I Dagbladet d. 23. september lovpriser Kennet Kristensen Berth (medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti) fx Storbritannien og Canada for deres bestræbelser på at opnå fri adgang til EU’s indre marked på uforpligtende basis, dvs. så de kan ”stå fuldstændig frit i forhold til al europæisk lovgivning”. Kennet Kristensen Berth fremhæver ligefrem det geniale i disse bestræbelser ved at nævne Norge og Schweiz, der må samarbejde med EU på langt mere forpligtende basis (via fælles lovgivning).

Samtidigt roser Kennet Kristensen Berth Storbritannien som bannerfører i en uafvendelig proces, der skal lede til EU’s opløsning; og det er på dette punkt, at det begynder at knibe med forudsætningerne. For hvori består det geniale ved fri og uforpligtende adgang til EU’s indre marked, hvis EU ikke længere eksisterer? Hvilket land måtte ønske at skulle forhandle 27 forskellige handelsaftaler i stedet for én?

Jeg gætter på, at Kennet Kristensen Berth har en klar forestilling om, hvad han ikke ønsker (EU); men jeg er samtidig ret sikker på, at Kennet Kristensen Berth ikke har en klar forestilling om, hvad der ligger for enden af den vej, der hedder EU’s opløsning.

For mig se medfører EU’s opløsning derimod noget helt konkret, men da der er tale om en lang og ret kedelig historie, vil jeg nøjes med at give mit bud på det første kapitel: 28 forskellige stikkontakter og en tilbagevenden til 1980’ernes tekniske handelshindringer.

Jan Fischer

Gormsvej 28, 4000 Roskilde

Bestyrelsesmedlem, Roskilde Konservative

Publiceret i Dagbladet den 30. september 2016