Den sidste socialdemokrat

 

Anker_590751a[1]5347004-fdselsdag---anker-jrgensen-90-r[1]

 

Med Anker Jørgensens død i weekenden forsvinder et stykke Danmarks-historie.

En tid med politikere uden spin-doktorer og med fejl og mangler – herunder manglende sprogkundskaber, uddannelse og andre moderne bekvemmeligheder – men med ægthed og rodfæstning i de bærende samfundsbevægelser, som politikerne historisk set har været rundet af.

Jeg kom ind i Konservativ Ungdom, da arbejdsløsheden rasede og strejkerne var hverdag på bryggerierne, i SAS og i landbruget. Oliekrisen var over os. Konkurser var hverdagskost. Renten var på 20%, så det var ikke let for unge at komme ind på boligmarkedet. Det var Danmark mod afgrunden.

Og det var et Socialdemokrati, der ledede landet med​mere eller mindre udtalt ​støtte til Sovjet, afstand fra USA og med grundlaget for en livsfarlig udenrigspolitisk med fodnoter op gennem 1980erne, hvor Schlüter og Ellemann kæmpede en brav kamp for Danmarks internationale anseelse som Socialdemokratiet med deres zigzag-kurs og flirten med de østeuropæiske regimer udfordrede.

Derudover arbejdede Socialdemokraterne imod fri konkurrence i æteren og ønskede at bevare Danmarks Radios monopol – og de mente, at man skulle bevare færgerne mellem Sjælland og Fyn istedet for at bygge Storebæltsbroen “for det var sund for trafiksikkerheden at man tog en pause, når man kørte fra København til Odense”.

Alle disse i dag uforståelige ting bør man huske, når man tegner billedet af Anker Jørgensen og Socialdemokratiet i 1970erne.

Når dét er sagt, så skal vi huske at vise respekt for de, der gør en indsats i fællesskabets tjeneste – og som uanset ideologi, tilgang eller formåen yder deres til demokratiet. De fortjener respekt. Også Anker Jørgensen, der om nogen var årsag til, at jeg blev konservativ – for socialdemokrat, dét kunne jeg med den politik, han og kammeraterne – Ritt Bjerregaard, Lasse Budtz, Ole Espersen og Ivar Nørgaard – førte, aldrig blive.

Du kæmpede for dét du troede på, Anker. Og du kæmpede ærligt for det – og du kom forfra, når du angreb. Respekt for dét. Hvil i fred. Æret være dit minde.

 

Lars Lindskov

Medlem af Roskilde Byråd

Det Konservative Folkeparti