Grundlovstale mandag den 5. juni 2021 – Lars indskov

 

Kære alle sammen, både jer, der er samlet her ved Pipers Hus i Byparken – og jer, der ser med derhjemme – eller hvor I nu end er bag skærmene.

Grundlovsdag er en helt særlig dag. Det er en dag, hvor vi fejrer demokratiet og vores grundlovssikrede rettigheder som danskere. En slags politisk nytårsaften, hvor vi ser tilbage på året, der er gået – og skuer fremad i horisonten og forbereder os på, hvad der venter hvis vi efterhånden ved, hvad der venter. Verden er jo – ligesom ungdommen – ikke, hvad den har været.

Op til i dag har jeg samlet en række noter om ting, der er sket i det seneste års tid eller to – og som kunne egne sig til at blive adresseret på en
Grundlovsdag:
• Rigsretssager med mink og barnebrude. Det er paragraf 59 og 60
• Instrukskommissionen. Eller i hvert fald kommission. Det er paragraf 51 og 52.
• Alle kommer til orde på Facebook og de sociale medier. Det er paragraf 77 om ytringsfrihed. At vi så kan drøfte, om der altid er ytringspligt, er en anden sag…
• Retten til uvæbnede demonstrationer – nogle i almindeligt tøj, andre i sort og nogle i uniform. Det er paragraf 79
• Kommunernes ret til selvstyre. Det er paragraf 82.
• Ungebyråd. Det er måske noget om valgretsalderen i paragraf 86.
• Forhøjelse af kontanthjælpsloftet. Det er paragraf 75 om, at det til fremme af almenvellet skal sikre, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
• Corona med nedlukning. Nej, den står der ikke noget om i Grundloven. Jo, måske paragraf 71 om, at den personlige frihed er ukrænkelig. Eller noget…I dagens anledning kan man sige, at de fleste store og små samfundsmæssige begivenheder og hændelser, der på den ene eller anden måde berører os i hverdagen, er adresseret i Grundloven. Det er jo derfor, den hedder Grundloven – og gennem stærkt formulerede paragraffer kan anvendes som rygrad i vores retssamfund – selv i dag, 172 år efter dens indførelse i 1849.

Og så havde jeg et par andre notater om ting, der har fyldt i vores hverdag –
enten lokalt, nationalt eller partimæssigt:
• Udrejsecenter
• Grusgravning
• Branden på Solum
• Meningsmålinger, der viser rødt flertal, men som samtidig giver konservativ fremgang
• Nethandel
• Aflyst Roskilde Festival
• Online møder og webinarer frem for møder og konferencer
• Roskilde Kommunes køb af Sankt Hans
• Poul Schlüters død forleden. Landets bedste statsminister gennem tiderne. 92 år. Et flot liv. En stor personlighed. En mand, vi i Det
konservative folkeparti og i det danske samfund har meget at takke for. I dag stedes han til hvile fra Holmens Kirke. Vi vil følge ham i tankerne – og sende varme tanker til Mie og hans børn og familie.

Æret være Poul Schlüters minde.

Men ét er jo, hvad jeg havde gået og taget af notater. Noget andet er, hvad andre efterlyser. Så jeg spurgte forleden Facebook-hjernen, hvad den gerne ville høre om i dag. Det er jo demokrati i sin bedste form, med nysgerrighed og videndeling.

Eksempler på, hvad folk gerne ville høre om i dag er:
• Livet efter corona
• Styrkelse af samarbejdet mellem private aktører og kommunen – mere kvalitet for de samme penge
• Ambitioner om det bedste skolesystem i landet
• Roskilde som oplevelsesby
• Tonen i debatten – tal ordentligt til hinanden
• At forskellighed er fantastisk og at det er vigtigt at være nysgerrig på hinanden
• At demokratiet kan stå i vejen for det fælles bedste – som klima, vedvarende energi mv. – ingen vil have vindmøllen eller udrejsecentret –
og at alle kan finde på deres helt egen særlige grund til, at de ikke skal bidrage – og at det ikke er deres tur nu. Når kulturen bliver, at
forandringerne er de andres ansvar – da står grundloven pludselig ret alene om at samle os.

• Når flertallet tænker, at vi hver især plejer vores egne interesser, så klarer andre resten. Når flertallet tænker dét, hjælper ingen den gamle
dame over vejen, ingen samlet papiret op, ingen tager ejerskab for fremtiden, ingen tager en tørn for holdet.
• Grundloven handler om holdninger og værdier.
• Grundloven giver os ytringsfrihed – men det er ikke det samme som ytringspligt. Alle har og skal have ret til at ytre sig – men man må gerne tælle til 10 før man faster til tasterne. Er ens holdninger baseret på følelser eller fakta – afhængig af emnet? Og hvad bidrager ens
holdninger egentlig med i debatten?
• Hvad er DINE (altså mine) holdninger og ønsker for Roskilde kommune de næste 5 år. Hvad kan vi som borgere bidrage med?
Se, dét er jo ikke alene relevante, men også særdeles gode emner. Tak for dem! Jeg kunne tale længe om hvert enkelt punkt. Men bare rolig – dét vil jeg ikke.
Men jeg vil prøve at trække et par overordnede linjer og binde dem sammen med mine egne tanker og nogle af de rettigheder og pligter, som Grundloven indeholder.

Da vi har gode mennesker til at repræsentere os i Folketinget, hvor de tager sig af de nationale punkter, vil jeg i dag koncentrere mig om de lokale, der har relation til byrådsarbejdet.
Og inden jeg går i gang med dét, så vil jeg gerne takke alle jer, der stiller op til byrådet på den konservative liste. Tiden er konservativ. Vi har stigende tilslutning. Jeg krydser fingre for, at vi til november får omsat
meningsmålingerne til mandater i Roskilde Byråd. Det glæder jeg mig til at medvirke til.

Lad os se på eksemplerne fra hverdagen – koblet op med jeres input – og linket til Grundloven og de konservative værdier.

Jeg har valgt at dele punkterne og eksemplerne op i tre overskrifter:

1. Opfattelser – fakta, følelser og fake news
2. Samspillet mellem det offentlige og det private – og de frivillige
3. At tænke på andre end sig selv. Omsorgen for dem, der har behov – og det personlige ansvar hos os, der kan selv

1. Opfattelser – fakta, følelser og fake news.
Et par eksempler:
1. Vi taler om det kommunale selvstyre. Tror I, at de syv kommuner, der fraårsskiftet har fået lov til at blive godkendt som frikommuner, vil medføre flere frie valg for borgerne – eller risikere at medføre mindre frit valg?
Desværre færre. For kommunerne får nu mulighed for at fravælge private aktører på velfærdsområderne. Vi vil en anden vej. Vi vil have et godt samspil mellem offentlige og private aktører. Også på de bløde områder.
For det offentlige og det private er ikke hinandens modsætninger. De er hinandens forudsætninger.

2. Man taler om besparelser. Tror I, der er kommet flere eller færre medarbejdere i Roskilde Kommune henover 2020? Der er kommet 110 flere fuldtidsansatte. Skulle der være endnu flere? Det ved jeg ikke. Men jeg tror, at vi må erkende, at de små årgange fra 80erne og 90erne er ved afløse de store efterkrigsårgange på arbejdsmarkedet. Derfor er vi nødt til at arbejde
smartere – og der er også opgaver, vi ikke skal bruge tid på. Bureaukrati og unødvendige regler eksempelvis.

2. Samspillet mellem det offentlige og det private – og anerkendelsen af de frivillige ildsjæle.
Et par eksempler:
1. Vi har vedtaget at nedsætte et ungebyråd. Men tilsyneladende har det kun repræsentanter fra folkeskolerne. Det vil sige, at børnene og de
unge fra privatskolerne er valgt fra i demokratiet. Det finder vi fra konservativ side stærkt angribeligt – men blot endnu et eksempel på, at
såvel regeringen som det lokale flertal ikke ønsker lighed mellem offentlige og private aktører. Det gør vi.

2. Der er kommet udkast til Strategisk Anlægsplan 2022-2024. Det er den, der opsamler alle anlægsprojekter i de kommende fire år, som
forvaltningen anbefaler – eller som byrådets partier ønsker at prioritere.Med et stigende antal ældre viser prognoserne, at vi har brug for et nyt, stort plejecenter i løbet af få år. Vi har peget på muligheden for et friplejehjem, fordi det er en særlig konstellation, der gør det muligt, at
en privat opfører bygningerne og står for driften, mens kommunen blot visiterer det antal pladser, de skal bruge til visiterede borgere. Men da vi modtog den strategiske anlægsplan i forrige uge, var den private mulighed væk – og kun almene og fondsejede som OK Fonden var
tilbage.

Det er ærgerligt, for de private har mange gode erfaringer – eksempelvis i Frederikssund – og et valg af en privat leverandør til at bygge det
kommende store plejecenter i stedet for Asterscentret giver mulighed for, at vi anvender vores anlægsbudget på andre ting, vi har brug for.
Og tro mig. Vi har brug for mange flere penge end de 175 mio. der er vurderet i den Strategiske Anlægsplan. For Roskilde er en kommune i
vækst. Og når vi skal tiltrække borgere og virksomheder, så skal kapaciteten til børnepasning, undervisning, kultur- og fritidstilbud, veje
og stier – og en værdig ældrepleje – kunne følge med behov og efterspørgsel.

3. I den konservative byrådsgruppe har vi arbejdet for, at stadion skulle opføres på en måde, at det er bedst muligt fremtidssikret – og at det kan indeholde så mange funktioner som muligt. Ungdomsboliger, erhverv, sportscollege, plads til koncerter og events. Men nu er socialdemokratiet på vej med en plan, hvor vi skal bruge penge på at renovere det gamle
stadion – og forvaltningen kan ikke garantere, at det så er brugbart efterfølgende. 5 millioner ud af vinduet.
Og så har vi stadig et slidt stadion. At kommunen vil selv har vi jo gode erfaringer med. Se blot svømmehallen. Og Ny Østergade. Og nu mener man så, at man også kan klare stadion og Sankt Hans selv. Det mener vi, at vi skal overlade til professionelle.

4. De slidte skoler og offentlige bygninger er en skandale. Byrådsgruppen var i Svogerslev forleden. En skole, hvor ukrudtet vokser højt mellem bygningerne. En skole, hvor beton står uden brædder på, så der hverken er borde eller bænke. Et sørgeligt syn. De foreløbige vurderinger viser, at vi formodentlig bruger mindst 10-15 mio. for meget ved at kommunen selv løser vedligeholdelsen frem for at lade erfarne og specialiserede facility management-virksomheder stå for vedligeholdelse og drift. Det offentlige kan mange ting og mange medarbejdere er utroligt dygtige. Men hvor ville jeg dog ønske, at det offentlige havde den samme selvindsigt som private virksomheder overvejende har – og som sikrer, at man indgår alliancer med nogen, der er dygtigere end én selv. Så får
man som regel et bedre resultat for de samme eller færre penge.

5. Og endelig er der engagementet af de frivillige ildsjæle. Efter endt arbejdsliv har mange seniorer tid, lyst og overskud til at være
besøgsvenner eller hjælpe til i børnehaver og skoler – ligesom mange forældre bidraget til spejder, idræt og kulturaktiviteter for børn og andre medborgere. Lad os inddrage dem og bruge dem fantastiske ressource og engagement, der er i denne store del af befolkningen, som dermed også får en ny mening med livet. Det skal vi hylde og understøtte

3. At tænke på andre end sig selv
“Don’t ask what your country can do for you. Ask what you can do for your country”. Kan I huske, hvem der sagde disse ord? Ja, naturligvis. John F. Kennedy.
Men i en tid, hvor iphone, ipad, ipod og i-alting er kommet til, så er begreber som sammenhængskraft, tolerance, nysgerrighed og sameksistens med andre, der ikke alle er som en selv – blevet udfordret.

Et par eksempler:
1. Som private vil vi ikke have virksomheder, der støjer og skaber trafik omkring os. Men lokale virksomheder giver også børn og unge mulighed for at få et fritidsjob, hvor de kan tjene lommepenge – og for fleksjobbere og seniorer at få nogle timer på en arbejdsplads, hvor de både kan tjene lidt til at forsøde tilværelsen med og fastholde kontakten til andre mennesker. Og mens virksomhederne kan se efter de private boliger om dagen, så kan borgerne se efter virksomhederne om aftenen. Der er klarekriminalitetspræventive elementer i sameksistens. Hvem synes i øvrigt, at et dødt erhvervsområde er charmerende?
Nu kommer der et stort erhvervsområde i Store Hede om 2-3 år. Det vil blive på 500.000 m2 og give mulighed for eksisterende virksomheder at blive i kommunen, når de vokser ud af deres nuværende faciliteter – og fornye virksomheder at komme hertil. Det vil kunne skabe flere tusinde arbejdspladser, hvis vi gør det rigtigt. Det bliver en game changer for erhvervspolitikken i Roskilde Kommune – og I kan læse mere om det i Dagbladet, hvor det var på forsiden i går.

2. Psykisk syge og mennesker med særlige behov. Dem skal vi have plads til iblandt os. Derfor bliver jeg oprigtigt ked af en debat, hvor vi taler om 35 mennesker, som nogle mener, der ikke er plads til. Ligesom modstanden, vi oplevede for få år siden, mod at tage uledsagede flygtningebørn til os.
Tænk, hvis det var vores egne 12-17-årige børn, der sammen med os var flygtet fra krigen – og som var blevet væk fra os under flugten. Ville vi ikke være taknemmelige, hvis vi vidste, at nogen tog sig godt at vores børn, dér hvor de nåede frem til? Og vil vi ikke være taknemmelige for, at vores familiemedlemmer får den nødvendige omsorg og støtte – og at de føler sig velkomne i et lokalsamfund, hvis de skal på en institution, der ikke nødvendigvis ligger i samme by eller kommune som vi selv?
Det håber jeg. Det tror jeg.

Jeg håber,
• at ordentligheden sejrer over egoismen og populismen.
• at værdigheden og anstændigheden vinder over grådigheden.
• at sameksistens vinder over intolerance
• at vi ikke deler samfundet op i de gode offentlige og de onde private – eller de dumme offentlige og de begavede private.

For:
• SÅ kan vi hjælpe den gamle dame over gaden.
• SÅ vi kan lære vores børn at samle papiret op.
• SÅ kan vi holde fast i, at vi har brug for alle – og at vi spiller hinanden
gode i stedet for at udskamme de, der ikke er som os selv.
• SÅ kan vi styrke sammenhængskraften i vores samfund – både lokalt, nationalt og internationalt. Ikke fordi Grundloven fortæller os om vores rettigheder og pligter. Men fordi det kommer indefra som værdier og grundholdninger, vi ikke alene skriver politikker om – men som vi efterlever.

SÅ bliver Roskilde Kommune din kommune – hele livet – og uanset hvor, du er i livet.

Det er i dag ikke alene Grundlovsdag. Efter den nyligt overståede fejring af Mors Dag er det i dag Fars Dag. Lad os hylde alle fædre og alle mødre. Og lad os hylde grundloven, Danmark og vores frihed.

Rigtig god Grundlovsdag. Og fortsat rigtig god weekend

Nyt fra C frem temamøder

Så er det mulighed for at komme til C frem temamøder i maj og juni måned.

Den 30. maj 2016 er det  temamøder med titlen ” Vi skal også leve i fritiden”. Emnet omhandler Roskilde Kommunes active kultur- og idrætsliv.

Den 27. juni 2016 bærer temamødet titlen “Budget 2017”. Emnet er naturligvis budgettet for 2017

Kom og vær med i debatten.

Gå ind under kalenderen under de ovenstående datoer og læs nærmere om de nærmere detaljer

Håber vi ses

 

Iværksætterne er vores tids helte

Foto CWNiværksætteri-succes-casper-ravn[1]

Vi skal vi etablere en iværksætterkultur. Det gør vi først og fremmest ved at anerkende hårdtarbejdende iværksættere som vores tids helte. Det er herfra, at vi sikrer et Danmark i fortsat udvikling med nye arbejdspladser og indtjening til gavn for os alle.

Christian Wedell-Neergaard, folketingskandidat C Storkreds Sjælland