Bondefangeri og vælgerbedrag

 

Regeringen indledte sit udspil til en udligningsreform med at fastslå, at de rige i Gentofte skulle betale mere, hvorimod de fattige i Kalundborg skulle have mere. Med denne opdeling i rige og fattige båret af misundelse over, at nogen har mere end andre, indledtes udligningsreformen med et ordentligt dunk i fordomstrommen.

Efterfølgende viste det sig, at 38 kommuner (de rige) skal betale mere til udligningen, mens 60 kommuner (de fattige) vil modtage flere penge. Med en argumentation om mere retfærdighed og ensartet service i alle kommuner. Hvilket stiller spørgsmålstegn ved det kommunale selvstyre, der netop må resultere i forskelle, for i modsat fald giver selvstyret ingen som helst mening.

Men det handler slet ikke om retfærdighed.

Under valgkampen i foråret 2019 forsikrede Socialdemokratiet, at almindelige danske lønmodtagere ikke ville opleve skattestigninger, hvis Socialdemokratiet fik magten. Men det bliver konsekvensen af regeringens reformforslag. Skatteminister Morten Bødskov siger ganske vist, at det ikke er regeringens valg, at skatten stiger. Han henviser til, at kommunerne, der skal betale mere i udligning, kan tilrettelægge ”øvelsen” på en anden måde end at hæve skatten.

Fire kommuner i Region Sjælland – Greve, Lejre, Roskilde og Solrød – skal til lommerne og hoste op med yderligere 173 millioner kr., hvis regeringens udligningsreform gennemføres. Hvad er det lige for ”øvelser”, skatteministeren forestiller sig, at de fire kommuner skal gennemføre?

Skære ned på skolerne, ældreplejen, eller andre kerneydelser? Det er vel ikke meningen med udligningsreformen – vel? Effektivisere driften med 173 millioner kr. i de fire kommuner? I så fald må skatteministeren gerne komme med forslag hertil fremfor at lege skjul i sit ministerkontor og skubbe aben videre til kommunerne, der så må gennemføre de skattestigninger, som regeringen har lovet ikke at gennemføre.

Smart – men et ganske gennemskueligt bondefangerkneb og vælgerbedrag!

Det er oplagt, at der skal være en kommunal udligning til fordel for kommuner med et lille skattegrundlag og/eller store sociale forpligtelser. Men den bør være gennemskuelig for alle samt sikre alle kommuner et økonomisk råderum til gavn for det lokale selvstyre. Som det er nu, er udligningen et kafkask og uigennemskueligt univers, og den udgør dermed et demokratisk problem. Så en egentlig reform er påkrævet frem for regeringens forslag og bragesnak om mere retfærdighed.

Keld Holm

Det Konservative Folkeparti i Roskilde

 

“Almindelige danskere lønmodtagere vil ikke opleve skattestigninger” siger regeringen – passer det?

Under valgkampen sidste år lovede Socialdemokratiet, at ”almindelige danske lønmodtagere ikke vil opleve skattestigninger”, hvis Socialdemokratiet fik magten.

Nu har Socialdemokratiet fået magten, og nu lægger man i den foreslåede udligningsreform op til skattestigninger. Skatteminister Morten Bødskov siger ganske vist, at det ikke er regeringens valg, at skatten stiger. Det er op til kommunerne, om skatten skal stige, men man kan også tilrettelægge øvelsen på en anden måde inden man kommer til at hæve skatten, udtaler skatteministeren.

OK. Den tager vi lige. Fire kommuner i Region Sjælland – Greve, Lejre, Roskilde og Solrød – skal til lommerne og hoste op med yderligere 173 millioner kroner, hvis regeringens udligningsreform gennemføres. Hvad er det lige for ”øvelser”, skatteministeren forestiller sig, at de fire kommuner skal tilrettelægge?

Skære ned på skolerne, ældreplejen eller andre velfærdsydelser? Nej vel? Det er ikke hensigten med udligningsreformen – eller hvad?

Effektivisere driften? I så fald må skatteministeren gerne komme med forslag til effektiviseringstiltag, der reducerer driftsudgifterne med 173 millioner kroner i de fire kommuner. Fremfor at spille arrogant ”Karl Smart” i Skatteministeriet, og blot skubbe aben videre til kommunerne, som så må gennemføre de skattestigninger, som regeringen har lovet ikke at gennemføre.

Vi tager den lige igen: ”Almindelige danske lønmodtagere” vil ikke opleve skattestigninger, hvis vi – Socialdemokratiet – får magten.

Morale: Stol aldrig på en socialdemokrat. Slet ikke i penge spørgsmål.

Keld Holm – Bestyrelsesmedlem – Det Konservative Folkeparti i Roskilde

Sorggrupper – en vigtig konservativ sag

Alle, der har prøvet at miste et nært familiemedlem eller en nær ven ved hvor smertefuldt det er.

Endnu værre er det når et barn eller ungt menneske mister en far eller en mor.

Danmarks statistik opgør årligt hvor mange børn og unge, der har mistet en eller begge forældre ved dødsfald. For Roskilde Kommune viser denne opgørelse at 6 børn og unge i alderen 0-16 år i 2018 mistede en eller begge forældre ved dødsfald. I 2017 mistede 16 børn og unge i alderen 0-16 år en eller begge forældre ved dødsfald og i 2016 mistede 24 børn og unge i alderen 0-16 år en eller begge forældre ved dødsfald.

I det konservative budgetforslag for 2020 indgik sorggrupper for børn og unge som en mærkesag, og derfor er vi naturligvis glade når der nu sker noget på dette vigtige område.

Helt konkret indgås der samarbejde mellem organisationer i Roskilde Kommune, der har tilbud om sorggrupper til børn og unge og de kommunale områder, der har børn og unge i målgruppen, hvor parterne mødes for at indgå et mere formaliseret samarbejde mellem organisationerne og de kommunale områder.

Det er vigtigt at kendskabet til tilbuddene kommer bredt ud samtidig med at der sker en videns- og erfarings-deling.

Det glæder mig at skolerne kommer til at skele til og lære af Sct. Jørgens skoles og Kræftens bekæmpelses erfaringer på området, da begge parter er meget erfarne omkring sorg-bearbejdning.

Yderligere tiltag bliver opdatering af kommunens hjemmeside, så man kan finde noget om dette vigtige emne samtidig med der tages initiativ til yderligere oplysende indsats rettet mod ledere, og relevante medarbejdere i kommunens dagtilbud, skoler, SFOer og klubber.

Fra konservativ side ser vi frem til at alt arbejde omkring dette vigtige emne kommer hurtigt i gang.

Mogens Hallager

Byrådsmedlem i Roskilde for de Konservative.

Den konservative byrådsgruppe – udvider igen

Konservative i Roskilde Byråd vokser igen

Efter sonderinger med flere partier i Roskilde Byråd har Pierre Kary meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti. Gruppeformand Lars Lindskov byder den tidligere canadiske borgmester velkommen og ser meget frem til samarbejdet

Det var budgetaftalen for 2020, der blev dråben, som efter længere tids overvejelser fik byrådsmedlem Pierre Kary fra Svogerslev til at trække en streg i sandet. Kort efter den endelige budgetvedtagelse i byrådet meddelte Kary, at han havde besluttet sig for at melde sig ud af Socialdemokratiet.

Den politisk erfarne Kary har i en årrække været borgmester i en kommune uden for Montreal i Canada, hvor han oprindeligt kommer fra. I forbindelse med sin udmeldelse beklagede han, at Socialdemokratiet sammen med Dansk Folkeparti og Radikale gennemfører både unødvendige skattestigninger og beklagelige serviceforringelser i forbindelse med Roskilde Kommunes 6,8 milliarder kroner store budget.

  • Jeg er ikke gået ind i politik for at sænke velfærden og samtidig trække flere penge op af borgernes og virksomhedernes lommer, sagde Pierre Kary i forbindelse med sin udmeldelse.

Tænkepause med flere sonderinger

Pierre Kary, der har en Ph.D i kemi frundvena University of Liverpool og til daglig arbejder som patentansvarlig i en international biotekvirksomhed, blev af flere dengang spurgt til, om han nu ville skifte parti? Men Kary stod fast på, at han ville tage en periode som løsgænger, hvor han naturligvis gerne ville tale med flere af de andre partier i byrådet, før han tog en beslutning om sit fremtidige ståsted.

Det har han gjort gennem de seneste uger. Efter grundig research og samtaler med flere partier er valget faldet på Det Konservative Folkeparti, hvis politik han både i forbindelse med budgetforhandlingerne og ved flere andre lejligheder har fundet mere i samklang med sine egne værdier og synspunkter end hos Socialdemokraterne.

  • Alle partier ønsker et stærkt velfærdssamfund, det har Socialdemokratiet jo altså ikke patent på. Og mine værdier er ikke ændret siden jeg stillede op for godt to år siden. Roskilde har brug for bedre skoler, bedre daginstitutioner, bedre naturbeskyttelse, bedre boligtilbud særligt til de ældre, bedre infrastruktur og så skal vi være meget bedre til at tiltrække private investeringer, siger Pierre Kary og fortsætter:
  • Men forudsætningen for velfærd er en stærk økonomi i balance. Det Konservative Folkeparti har efter min mening den rigtige økonomiske politik og givet eksempler på tiltag, der kan sikre velfærden for alle generationer i Roskilde Kommune, understreger Pierre Kary.

Konservative byder velkommen

Med Pierre Karys indmeldelse i Det Konservative Folkeparti genvinder partiet således sin tidligere position med tre mandater i byrådet. Gruppeformand Lars Lindskov har haft flere samtaler og møder med Pierre Kary, og glæder sig over, at valget er faldet ud til fordel for konservative.

  • Jeg kender jo Pierre fra de seneste to år i byrådet, hvor han er gået til opgaven med stort engagement. Det er ikke tilfældigt, at der er sket så meget i Svogerslev, siden Pierre er blevet politisk aktiv. Han har haft stor indflydelse på en række af de tiltag, der er sat i værk, siden han kom i byrådet. Det gælder blandt andet inden for trafiksikkerhed på hovedgaden og ved skolen samt den nye kunstgræsbane og tiltag, der skaber større fællesskab i Svogerslev, siger Lars Lindskov og fortsætter.
  • Det er tydeligt, at Pierres borgmestererfaring kommer ham til gode, for han skaber gode og holdbare resultater ved at arbejde konstruktivt sammen med byrådsmedlemmer fra andre partier. På den måde lever han rigtig godt op til det konservative slogan om at være borgerlige stemmer, der arbejder, siger Lars Lindskov, som sammen med Pierre Kary og Mogens Hallager herefter udgør den konservative gruppe i Roskilde Byråd.

Pierre Kary sidder i Plan- og Teknikudvalget samt i Klima- og Miljøudvalget. Her har han blandt andet beskæftiget sig med Grøn Blå Strategi for Roskilde Kommune. Herudover har han været meget aktiv i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen for Svogerslev, der netop er sendt i høring af byrådet. Privat bor Pierre Kary i Svogerslev med sin danske familie.

Unødvendige skattestigninger

Roskilde er en rig kommune. Eller snarere: kommunen burde være det. Roskilde har et solidt beskatningsgrundlag. Skatteprocenten udgør 25,2 og grundskyldspromillen 24,31. Det flugter nogenlunde gennemsnittet af danske kommuner. Hertil kommer, at kommunen som en af de få kommuner i Region Sjælland opkræver en dækningsafgift på 7,54 promille. Den påfører det lokale erhvervsliv en udgift på ca. 45 mio. kr. om året. Den absolut højeste afgift i Region Sjælland til skade for erhvervsudviklingen i Roskilde.

Det burde derfor være muligt at drive kommunen uden at skulle ty til yderligere skattestigninger gennem en forhøjelse af grundskyldspromillen, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har vedtaget i budgetforliget for 2020. Vedtaget med den begrundelse, at kommunens likviditet skal styrkes. Samtidigt trøster de tre partier de ramte husejere med, at grundskylden kan indefryses. En noget besynderlig argumentation, fordi kommunens kassebeholdning ved en indefrysning netop ikke styrkes.

Endnu mere mærkelig bliver argumentationen for skattestigninger, når kommunens indtægter de kommende fire år forventes at stige med godt 400 mio. kr. Man skulle tro, at de stigende indtægter rigeligt burde kunne rette kommunens økonomi op. Men det mener man altså ikke i Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Der er hos flertallet i byrådet ikke politisk vilje til at søge en anden vej end skattestigninger. Og det var da også indgangsbilletten til at deltage i budgetforhandlingerne, som for Venstre og Konservative betød en hurtig exit fra forhandlingerne. Eller som den engelske rockgruppe, Kinks, sang i 1966: Dead end street!

Den lette vej, når der mangler penge i kassen, er naturligvis blot at opkræve flere penge hos borgerne. Men det burde ikke være nødvendigt, for som nævnt er Roskilde Kommune en rig kommune med et solidt beskatningsgrundlag og stigende indtægter i de kommende år. Og hvad sker der, hvis budgettet viser sig ikke at holde? Vil man så atter ty til den lette løsning. Skal vi i så fald forvente yderligere skattestigninger næste år. Dead end street?

Det Konservative Folkeparti og Venstre har med deres budgetforslag vist, at der er en anden vej end skattestigninger. Men en diskussion og forhandling herom var på forhånd udelukket, fordi adgangen til forhandlingslokalet var forsynet med et krav om at drøfte skattestigninger. Det afviste de to partier. Skattestigninger er ikke vejen frem. Der er derimod et behov for at kigge kritisk og konstruktivt på kommunens samlede udgifter, drift og effektivitet. Det afspejles i det fælles budgetforslag, som Det Konservative Folkeparti og Venstre har udarbejdet efter den korte forhandlingsrunde med borgmesteren.

Til slut en kommentar til Dansk Folkepartis deltagelse i budgetforliget. Det har undret mange, og det undrer for så vidt også mig. Det er ikke mange år siden, at vi konservative blev udsat for kraftig kritik af netop Dansk Folkeparti, fordi vi formastede os til at indgå i budgetforlig med bl.a. Socialdemokratiet. Kritikken fra Dansk Folkeparti gik på, at vi havde indgået et budgetforlig uden at reducere grundskylden! Man må vel på denne baggrund blot konstatere, at man i Dansk Folkeparti har et standpunkt, til man tager et nyt!

Keld Holm, formand
Det Konservative Folkeparti Storkreds Sjælland

Kildehusvej 31,Roskilde.

Publiceret i Roskilde Avis – 7. november 2019 

 

Det Konservativt budgetudspil for 2020

Roskilde Kommune – vækst og velfærd – mere for mindre

Kommunen skal være en attraktiv kommune for alle borgere – hele livet. For at sikre dette har vi en række overordnede og konkrete nedslag:

  • Økonomiudvalget 
    • Vi ønsker at bevare kommunens abonnementer og investeringer i de lokale aviser, ikke blot online, men også som trykte medier. Det samme gælder kommunens medarbejdermagasin Kilden. Det er ikke alle, der er fortrolige med online-læsning og vi risikerer at hægte en del af befolkningen og læserne af. Derfor skal vi støtte de trykte medier både eksternt og internt – og vi går ikke ind for de foreslåede besparelser på disse områder.
    • Udviklingspuljen kan måske godt reduceres lidt, men ikke meget. Vi skal stå stærkt rustet til initiativer som Tour de France, DM i Skills, Spejdernes Lejr mfl – og der er masser af lokale udviklingsprojekter, der fortjener støtte.
  • Erhvervslivets rammevilkår og konkurrenceevne skal styrkes – både virksomheder og detailhandel:
    • Dækningsafgiften sænkes for erhvervsejendomme med i alt 18 mio over de kommende fire år. Det er en nedsættelse til ca. 5 promille fra de nuværende 7,96. Den særlige, lokale erhvervsskat i Roskilde skal helt væk, og derfor foreslår vi, at udviklingen fortsætter, indtil den om 8-10 år (gerne før) er helt udfaset og vi dermed er konkurrencedygtige med Køge, Solrød og en række andre kommuner. Dette vil også tiltrække investeringer og bidrage til finansiering af velfærden.
    • Kommunen kan og skal ikke løse alt med egne ressourcer. Flere opgaver skal løses af private virksomheder. Nationale statistikker – og erfaringer fra erhvervslivets organisationer blandt andet DI – viser, at Roskilde Kommune i langt mindre omfang end andre lader private løse opgaver. Vi er ca 650 mio under landsgennemsnit for konkurrenceudsættelse af opgaver – og der er typisk 10% at hente, altså 65 mio. Men vi starter i det små og vil gerne lade professionelle samarbejdspartnere stå for driften af vores IT og vores ejendomme. På ejendomssiden ved vi, at 10% reduktion i udgifterne til vores 554.000 m2 mange ejendomme vil give 25-30 mio. – altså i alt ca 100 mio inden for to områder, vi ikke vil betegne som kernevelfærd. En meget forsigtigt sat gevinst herved er det konservative udspil sat til 12-15 mio. om året, men vi ved, at potentialet er langt, langt større. Derfor vil vi også gerne outsource driften af den nye svømmehal til private. Det er vi sikre på, at de kan gøre godt.
    • Køb af erhvervsjord: Vi afsætter 20 mio. ekstra til køb og byggemodning af erhvervsjord over de kommende fire år.
    • Erhvervsfremme og turismeservice skal styrkes: Både turister og erhvervsturister bidrager med indtægter og finansiering af vores lokalsamfund. Derfor foreslår vi 8 mio afsat over de kommende fire år med 25% til detailhandelen (partnerskabsaftale med Roskilde Handel), 25% til erhverv (partnerskabsaftale med Erhvervsforum Roskilde) og 50% i partnerskab med VisitRoskilde og den kommende organisation for turisme i Fjordlandet med Lejre og Frederikssund.
  • Skole & Børn:
    • Forsøget med juniorpædagoger (drenge uddannes i ungdomsskolen til at lave lege med drenge i børnehaver) ønsker vi skal gøres permanent.
    • Familierne og singleforældre skal ikke stresses yderligere: Vi ønsker ikke lukkedage i påsken eller en time kortere åbningstid i institutioner. Vi ønsker heller ikke øget forældrebetaling i SFO, og vi ønsker ikke først at dele børnene ved 27 elever mod 26 nu. I alt ønsker vi ikke, at der spares 9,4 mio om året på børnene.
    • Hvis flertallet vælger at lukke Vor Frue skole, er vi klar til at støtte forældrene med tilsvarende beløb til at drive privat- eller friskole for.
    • Der afsættes en halv million om året til sorggrupper for børn.
  • Kultur & idræt
    • Vi ønsker at bevare elitesportsaftalerne. Måske bør svømning erstatte en af de sportsgrene, der har fået støtte i mange år – eller der skal udvides. Men vi skal støtte vores elitetalenter.
    • Vi ønsker at bevare en frivilligkoordinator på kultur- og socialområdet. Det er her fritidspas for børn fra udsatte familier, åben skole-projektet med samarbejde mellem erhvervsliv og folkeskoler samt ressourcer på frivilligcentret håndteres. Den slags er limen i vores samfund og skal støttes – ikke reduceres.
    • Vi ønsker at prioritere hal 12 som skaterområde og ønsker ikke åbningstiden nedsat
    • Vi ønsker at støtte mangfoldigheden på det musiske område og ønsker ikke tilskuddet til Schubert-selskabet, der er den eneste forening, der er lokalt forankret og arbejder med klassisk musik på internationalt niveau. Vi støtter både Musicon og Byparkskoncerter, Gimle mm, men vi skal også have andre aspekter af det musiske med.
  • Finansiering:
    • Roskilde kommune har i de seneste år – ikke mindst på konservativ foranledning – nedbragt sin gæld, så vi nærmer os landsgennemsnittet i gæld pr. borger. Og renten ser ud til at fortsætte sit lave niveau. Derfor tør vi godt afdrage ca 3 mio mindre end de nuværende 70 mio, vi i dag anvender på afdrag og renter af gæld.
    • Roskilde Kommune har en meget høj andel almene boliger. Det kommunale indskud i Landsbyggefonden blev af flertallet sat op fra 10 til 13,5 mio. om året. Vi mener, det er vigtigt med almene boliger, men vi ser også gerne andelsboliger og privat udlejning fremmet, så der er ingen grund til at give så massiv støtte til den almene sektor, hvor flere af de boligselskaber, der nu bygger, endda er fra København. Det giver ingen mening. Derfor foreslår vi beløbet lagt på et niveau, hvor vi fortsat bygger almene boliger, men ikke i så aggressiv takt som socialdemokraterne lægger op til.
    • Sygefraværet skal ned – på en eller anden måde, som direktion og ledere må løse. Vi ligger tårnhøjt på over 5-5,5% ud af 7.000 medarbejdere – hertil kommer 15-20% personaleomsætning. Årsagerne er mange, men med god ledelse, afbureaukratisering, bedre normeringer, læreraftale mm skal vi have tallet ned. Hver morgen melder over 400 medarbejdere sig syge. Det koster 160 mio om året i produktionstab. Hvis vi kunne sætte sygefraværet ned med 20% sparede vi mindst 30 mio. – vi mener, at 10% af dette beløb er realistisk at stille i forventning – altså 3 mio mindre til vikarer og sygefravær om året. Det er nærmest uambitiøst, men vi ønsker at sende et signal til alle ledere i Roskilde Kommune om at påtage sig ansvaret og sikre en god kultur og organisering, der skaber mindre sygefravær.
    • Se i øvrigt afsnit om erhvervsfremme og private aktører som opgaveløsere.
  • Anlægsbudgettet
    • Øget turisme og flere oplevelser: Roskilde er grundlagt på kilder. Vi ønsker flere kilder fritlagt. Det afsætter vi 5 mio til i de kommende fire år, og forventer, at det kan få flere fonde til også at investere i fritlægning af udvalgte af Roskildes mange kilder.
    • Etablering af mountainbike-baner (MTB) i hhv Gulddysseskoven i nord og fx Klosterskoven i syd.
    • Øget medfinansiering til de stormflodsramte i Jyllinge Nordmark med 6 mio – svarende til ca 10.000 kroner pr. berørt parcel.
    • Pånær fjernelse af projektet ”råstof Roskilde”, har vi ladet alle poster stå i den strategiske anlægsplan. Det er Roskildes driftsbudget, der skal styres – anlægsbudgettet udgør kun ca 2,5% af det samlede beløb, så det ønsker vi at fastholde.

Kort sagt: Når folk betaler meget i skat og kommunens beskatningsgrundlag er højt og arbejdsløsheden lav, så skal vi ikke både forringe den kommunale service og hæve priser på samme tid.

Vi ønsker at gå en anden vej. Og vi har med et gennemregnet budgetforslag i balance sikret, at Roskilde Kommune i 2020 har et overskud i 2020 og alle overslagsårene. Der er en positiv forskydning på likviditeten på 50,9 mio allerede i 2020 og herefter stabilt de kommende år på 25,2 mio i 2021, 24,3 mio i 2022 og 18,1 mio i 2023, så vi får genopbygget kassebeholdningen, mens vi leverer god service for færre penge.

Det kræver selvfølgelig, at man er klar til at gå en anden vej, der sikrer fokus på det private erhvervslivs rammevilkår, så vi har vækst i den private beskæftigelse frem for i den offentlige, at vi får en god og professionel kommunal service med fokus på kvalitet i opgaveløsningen samt fokus på befolkningens behov i alle aldre. Herudover skulle vi gerne springe noget højere op ad listen på alle erhvervsmålinger, for nu sætter vi fuld fart på de væsentligste områder, de har efterlyst.

 

Det konservative budgetudspil viser, at det kan lade sig gøre både at hæve velfærden og sænke skattebyrderne. Og vi er klar til forhandlingerne lørdag.

 

Lars Lindskov 

Byrådsmedlem og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti

 

Mogens Hallager

Byrådsmedlem for Det Konservativt Folkeparti.

Landsrådet 2019

Delegeret m.fl. fra den konservative vælgerforening i Roskilde – deltog i Det Konservative Folkeparti’s Landsråd som blev afholdt 28. – 29. september i MCH i Herning.
Her er de fremmødte fra Roskilde fotograferet sammen formanden for Det Konservative Folkeparti – Søren Pape Poulsen.

Et par fantastiske dage med fremrangende talere – af bl.a. Søren Pape Poulsen og folketingsgruppe m.fl. – og en helt utrolig god stemning ovenpå de to flotte valg tidligere i år.

V og K: Nej til skattestigninger i Roskilde Kommune



Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Radikale vil sætte skatterne op, fordi kommunen har ondt i økonomien.

Det drejer sig blandt andet om ejendomsskatten, der rammer både ejerboliger og lejeboliger, hvor flertallet vil sætte grundskylden op med fire promille. Herudover vil de øge den særlige erhvervsskat,
dækningsafgiften, med 8 millioner kroner.

Det siger Venstre og Konservative nej til.

Roskilde Kommune er en rig kommune med et solidt og voksende skattegrundlag. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger udgør 205.000 kr., langt mere end eksempelvis Køge Kommune, der formår at styre økonomien med lavere udskrivningsprocent på personskatten, lavere grundskyldspromille på boliger og en dækningsafgift over for erhvervslivet på 0.

Med en omsætning på over tæt ved 7 milliarder kroner er det naturligvis muligt at prioritere det enorme beløb på en måde, der løser kommunens økonomiske udfordringer. Vel at mærke uden at ramme sårbare områder som specialbørn og ældrepleje. Indirekte skatteforhøjelser i form øget forældrebetaling til mad, SFO og klub, siger Venstre og Konservative ligeledes nej til.

Begge partier har forslag til, hvorledes økonomien rettes op uden skattestigninger. Det drejer sig blandt andet om en mere effektiv ejendomsdrift, større inddragelse af de private virksomheder i den kommunale opgaveløsning, mindre bureaukrati samt en mere håndfast prioritering af en række projekter. Disse forslag vil indgå i de budgetforhandlinger, der indledes på lørdag.

Lars Lindskov
Gruppeformand Det Konservative Folkeparti

Jette Tjørnlund
Gruppeformand Venstre

Flere kommuner om at betale?

Som det er de fleste bekendt er sikringsarbejdet mod vand i Jyllinge Nordmark gået i stå.

Dette skyldes klager, juridiske spidsfindigheder og berøringsangst i klagenævn.

Nu skal der formentlig en anlægslov til at sætte arbejdet i gang igen.

Mens vi venter på denne anlægslov var det måske en ide at kigge lidt på betalingen af projektet. Som det er lige nu betaler Roskilde Kommune 50% og de berørte beboere betaler 50%

Men man burde måske tale med alle kommuner, der ligger opstrøms åen.

Værebro Å  udspringer i Smørmosen Nord for København- en af de danske åer, der skaber forskellige klimaudfordringer for de kommuner, den løber igennem. Oversvømmelser kender ingen kommunegrænser Hvor kommer vandet fra, hvem skal betale for at styre det bedre, og hvordan samarbejder vi om at begrænse skader?.

Værebro Å er med tilløbende åer 87 km. lang.

Det er overraskende svært at finde udspringet – især, når man tænker på, hvor mange udfordringer der er med de store vandmængder i Værebro Å længere nede ad strømmen. Oplandet udgør mere end 150 km2,  og har mange af de problemer med klimarelaterede oversvømmelser, som teknikere, embedsmænd og politikere over hele Danmark forsøger at finde løsninger på i disse år. De klimarelaterede problemer fordrer et stort behov for samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Ofte bliver vand håndteret forskelligt i hver kommune, og geografisk tænker man sjældent videre end til kommunegrænsen.

Værebro Å løber igennem 8 kommuner. Disse kommuner burde være med til at betale sluse og sikringen mod åen. Diget mod fjorden skal stadig betales af Roskilde Kommune og beboerne.

Denne betalingsmodel ville spare Roskilde Kommune og hårdt prøvede beboere for en hel del penge.

Det skal dog siges at det er et generelt problem at opstrøms kommuner ikke har samme incitament for at sikre som nedstrøms kommuner. Man er ikke ked af at bygge meget mere, og vandproblemet bliver helt lovligt sendt videre. Det er ikke holdbart for Danmark.

Mogens Hallager

Byrådsmedlem for Konservativt Folkeparti.