Formandsskifte – Den konservative vælgerforening i Roskilde

Der var vagtskifte på formandsposten hos Roskilde Konservative, der i tirsdags afholdt generalforsamling i Roskilde Museums nye foredragssal i Sankt Ols Stræde i Roskilde. Efter 5 år på formandsposten valgte Klaus Aare Bang, Jyllinge at træde et skridt tilbage. Som ny formand valgtes med akklamation Jane Lerke, Svogerslev.

Jane Lerke er 54 år og er uddannet cand.scient i Human Fysiologi. Jane Lerke har arbejdet indenfor den kommunale, amtskommunale og regionale sundhedssektor i 20 år. I dag er Jane Lerke selvstændig, men arbejder fortsat med sundhedsområdet, bl.a. indenfor hjemme- og sygeplejen.

Den tidligere formand Klaus Aare Bang udtaler – ” Det er mit eget valg at gå af – og det sker helt uden dramatik, og hvor jeg trygt kan videregive formandsstafetten til Jane

Jeg vil gerne sige tak til alle vælgerforeningens medlemmer, bestyrelsen, kampagneteamet, kandidaterne og byrådsgruppen – det har været en stor ære at stå i spidsen for jer alle sammen – og jeg er stolt over de resultater vi sammen har opnået de sidste 5 år – ikke mindst den flotte fremgang her ved KV21 – hvor vi gik frem fra 2 til 5 mandater i Roskilde byråd – og så selvfølgelig også alle de andre valg, hvor Roskilde konservative har haft fremgang.

Og det er med en lige så stor ydmyghed, at jeg blev valgt som menig bestyrelsesmedlem i vælgerforeningen af generalforsamlingen – og hvor jeg nu rykker ned på cowboyrækkerne – og sammen med resten af bestyrelsen vil støtte op om den nye formand – og sørge for at vi kan holde momentum – samt holde os skarpe til de kommende valg.

Jeg afleverer en vælgerforening i topform – og en bestyrelsen med en bred sammensætning hvor alle trækker i sammen retning – og hvor alle har lyst til at smøre ærmerne op og tage fat”.

På generalforsamlingen blev også advokat Bertil Jacobi udnævnt som æresmedlem som tak for sit store lokale engagement og sin mangeårige indsats for vælgerforeningen. Bertil Jacobi er det fjerde æresmedlem i rækken (de tidligere er: Knud Asgrav, Per Willaume Andersen og Poul H. Jensen)

Den ny bestyrelsessammensætning:

Formand Jane Lerke, Svogerslev

Næstformand Jesper Kejlhof, Roskilde

Steen Bager, Viby

Frederik Wie Johansen, Roskilde

Lasse Eg Guldborg, Viby

Keld Holm, Roskilde

Trine Nordentoft, Roskilde

Erik Andersen, Svogerslev

Klaus Aare Bang, Jyllinge

Ole Hermann, Svogerslev

1. suppleant: Mikkel Grøndahl Hansen, Roskilde

2. suppleant: Mette Krogh, Roskilde

Roskilde har brug for en ny retning

Det er alt for besværligt og bøvlet, at opnå godkendelse af visionære projekter der gavner byen. Projekter der stort set alle har det til fælles, at de skaber arbejdspladser og øger skattegrundlaget til gavn for den velfærd, som vi alle har glæde af på forskellige områder.

Et grelt eksempel er visionen om byggeriet ved banen både kendt som ”Røde Port projektet” og ”Ny Østergade projektet”. En vision som tilsyneladende er lagt helt død af det nuværende flertal i byrådet. Projektets idemand og bygherre, Arkitekt Claus B. Hansen, blev for mere end to år siden frataget projektet fra den ene dag til den anden. Han fik ikke nogen begrundelse.

Den officielle udmelding fra kommunen var, at projektet nu skulle i udbud. Tanken var åbenbart, at et projekt som manden havde brugt mere end 10 år af sit liv og et tocifret millionbeløb på, nu skulle tilbydes andre aktører i byggebranchen. Der var desuden røster fremme gående på, at en eventuel ny S-togslinje til og fra Roskilde, ville betyde, at projektet ikke ville kunne gennemføres. I en rapport fremgik det imidlertid, at en eventuel S-togslinje til og fra Roskilde, udelukkende ville berøre arealet nord for den eksisterende banelinje og dermed ikke have nogen som helst indflydelse på projektet. Den argumentation holder altså ikke.

Her mere end to år efter er der absolut intet sket. Hvorfor kommer man ikke i gang med et projekt, der kan udvikle byen og skaffe virksomheder en attraktiv adresse tæt på stationen på et areal der i dag ligger trist og ubrugt hen? Der er i projektet også indeholdt boliger samt et hotel, som byen i den grad har brug for. Både Konservative og Venstre er uforstående og kan heller ikke få et brugbart svar fra de ansvarlige, som jo er det nuværende parlamentariske flertal i byrådet, på hvorfor der intet sker.

Denne sag skal forfølges, indtil vi og ikke mindst initiativtageren Claus B. Hansen får et svar, eller endnu bedre at byggeriet går i gang. Byen fortjener et projekt som dette. Både viljen og finansieringen er på plads.

Tænk over dette, når du skal sætte dit kryds til november. Byen har brug for et visionært byråd.

Carsten Helge Nielsen

Konservativ byrådskandidat til KV 21

Endnu en omkostningsoverskridelse koster skatteyderne millioner

 

 

Konservative byrådsmedlemmer Mogens Hallager, Lars Lindskov og Pierre Kary rejste endnu et ubehageligt spørgsmål på rådhuset ved klima- og miljøudvalgets møde tirsdag morgen. Mogens er Jyllinge-beboer og byrådsmedlem samt bestyrelsesmedlem i Jyllinge Nordmark og Tangbjergs digelag, mens Pierre tog emnet op som medlem af Klima- og Miljøudvalget. Det Konservative Folkeparti udtrykker bekymring over overskridelse af projektøkonomien vedr. dige byggeriet i Jyllinge.

I 2015, forklarer Mogens Hallager, blev beboerne enige om et projekt med en forventet pris på omkring 22 mio. De samlede omkostninger forventes nu at blive cirka 84 mio. Det er ikke tilfredsstillende for hverken Roskildes skatteydere eller de lokale beboere.

Det skal nævnes at digelaget undervejs har godkendt forbedrede/større generatorer og pumper, så vi kunne være sikre på nok kapacitet i en nødsituation. Men det forklarer langt fra hele stigningen.

Der er tale om næsten en firedobling af omkostningerne – og det skal forklares insisterede Pierre Kary. De lokale beboere betaler halvdelen af disse omkostninger, og skatteyderne betaler den anden halvdel.

Det skal understreges at byrådet har godkendt nye budgetter hen ad vejen, men det har udelukkende været for ikke at stoppe det vigtige arbejde. Men nu er det tid til lidt selvransagelse.

Pierre Kary, der også er medlem af Plan- og Teknikudvalget, samt gruppeformand Lars Lindskov, sætter spørgsmålstegn ved beslutningen med byrådets flertal om at give et provinsielt rådhus så store byggeprojekter. Omkostningsoverskridelser er blevet normen. Vi kender ikke mængden af skattekroner, vi forpligter os til, når vi godkender et projekt. En skatteyder betaler regningen. Det er ikke en sund måde at styre Kommunens økonomi på.

Mogens Hallager var først og fremmest initiativtager som borger, sammen med andre ildsjæle, og derefter som byrådsmedlem i at få bygget digerne.

Tid til røgfri foreninger?

Økonomiudvalget i Roskilde Kommune har netop drøftet røgfri arbejdstid fra august 2022.

Er det ikke på tide at vi tager samme drøftelse i kommunens mange foreninger?

Bør vi som frivillige voksne ledere og trænere i foreningerne ikke gå forrest og drøfte røgfri foreninger nu?

Vi frivillige voksne der møder mange børn og unge i vores fritid, bør være det gode eksempel og få indført at foreningernes aktiviteter, også de udendørs er røgfri.

Det er naturligvis stadig fuldstændig frivilligt om en person ønsker at ryge, men vi har længe været vant til at man ikke ryger indenfor f.eks. på restauranter og mange offentlige steder. Men tiden må nu være kommet til at foreningslivet kommer i forrest række, og har røgfrie miljøer herunder f.eks. på stadions, ude foran haller, fodboldbaner, foran aftenskoler og øvrige foreningslokaler.

Jesper Kejlhof

1. suppleant til Roskilde Byråd, Roskilde Konservative og byrådskandidat KV21

Byrådskandidat for K: Handicapområdet kan forbedres uden ekstra penge

 

Det koster ikke ekstra at tænke sig om. Inden for de eksisterende økonomiske rammer kan kommunerne forbedre vilkårene for mennesker med handicap ved blandt andet at dele viden mellem kommuner og udvide grænsen for, hvilke beslutninger der skal i visitationsudvalg, skriver Anne Fabricius Murmann.

Borgerforslaget om at flytte handicapområdet væk fra kommunerne blev forkastet af Folketinget.

Mens vi venter på den tiltrængte reorganisering af handicap- og specialområdet, kan vi sagtens gøre det bedre allerede nu. I nuværende lovgivning har kommunerne allerede rig mulighed for at hjælpe borgerne med handicap.

Endda uden at tilføre området en krone mere. Det handler ene og alene om vilje, procesoptimering og et benhårdt fokus på resultater. Med alle de mennesker, der er ansat i kommunerne, må der vel være masser af kloge hoveder, som kan ryste posen og nytænke sagsbehandlingen på området.

Som mor til en dreng med et medfødt udviklingshandicap har jeg flere gange selv måtte finde ud af, hvilken hjælp og behandling han har brug for, og hvilke paragraffer i Serviceloven der dækker.

Der er noget fundamentalt forkert og sygt i, at det er borgeren, som skal oplyse kommunen om gældende lovgivning. Tænk bare, hvis det samme gjorde sig gældende på andre områder som eksempelvis miljø.

Selvfinansierede tiltag muligt
Det er ikke handicappet, der er problemet. Det er mødet med og livet i et dysfunktionelt system.

Vi, forældre og pårørende til mennesker med handicap, har fået nok. Det er på høje tid, at kommunerne tager deres ansvar alvorligt og sikrer borgere med handicap helt basale rettigheder.

Jeg vil i det følgende fremlægge konkrete og personligt erfarede eksempler på tiltag, som vil være selvfinansierede alene i kraft af afledte bureaukratiske besparelser.

Det er grænser for, hvad den enkelte sagsbehandler egenhændigt må beslutte. Alt, som er over denne grænse, skal i visitationsudvalg. Visse ting skal altid i visitationsudvalg. Hvis man brugte visitationsudvalgene klogere, ville sagsbehandlingstiden nedsættes, og udvalget kunne fokusere på de store sager.

De borgernære medarbejdere er dygtige, og det er dem, som kender borgeren bedst. Borgernær service er jo i andre sammenhænge noget, som kommunerne fremhæver som en stor kvalitativ fordel, så hvorfor ikke her? Altså: Sæt grænsen for, hvad der skal tages op i visitationsudvalg.

Vidensdeling mellem kommuner
Samarbejde med andre kommuner skal udvides og systematiseres, og viden herom skal udbredes. For når kommuner kan samarbejde om vejvedligeholdelse, erhvervsfremstød og turistkampagner, hvorfor så ikke på det specialiserede område?

Det er ikke alle diagnoser, der er lige stort kendskab til, og det er langt fra alle kommuner, der har en volumen, der giver tilstrækkeligt kendskab til de mange forskellige behov på specialområdet. Især mennesker med sjældne handicap er særligt udsatte, fordi mange kommuner møder så få af dem.

Mennesker med handicap er forskellige. De kommuner, som ikke besidder de nødvendige kompetencer til at betjene alle deres borgere, kan derfor med fordel låne ekspertise fra en anden kommune, som de måske i forvejen samarbejder med på andre områder.

Det er fuldstændig essentielt, at kommunen har en proaktiv tilgang til borgeren. Det er hverken ret eller rimeligt, at det er borgeren, som på en og samme tid skal være jurist, sagsbehandler og ofte også medicinsk koordinator.

Udpeg et antal handicapkoordinatorer, som kan opsøge, vejlede og hjælpe borgere med handicap til at få den rette hjælp. Handicapkoordinatoren skal ikke selv sagsbehandle, men sikre, at den nødvendige faglige specialviden kommer borgeren til tjeneste.

Handicapkoordinatoren skal sikre, at borgerens grundlæggende rettigheder ikke sjofles af inkompetence og et kortsigtet og snævert økonomisk fokus. Handicapkoordinatoren skal således sikre, at hjælpen kommer til borgeren med handicap, uanset hvem der skal levere og betale for hjælpen.

Målrettet og rettidig indsats
Det er ikke forbudt at tænke sig om, heller ikke, når man er kommunalpolitiker.

Der skal tænkes langsigtet og ikke kun til næste budgetår. Alle andre kan nemlig godt regne ud, at hvis der er ti børn på fire år i en specialbørnehave nu, så er der minimum brug for et tilsvarende antal pladser på en specialskole om to år. Det er faktisk ikke så svært at fremskrive.

Og ja, selvfølgelig er der nogle ubekendte. Men familier med børn med handicap er ofte ikke særlig mobile, blandt andet fordi man jo aldrig kan vide, hvilke handicapforanstaltninger der gælder i andre kommuner, og mange derfor ikke tør flytte sig, hvis de er et sted, der fungerer bare nogenlunde.

Uanset hvad er der intet til hinder for at sikre dedikerede processer for de overgange, som vi ved, at alle børn skal i gennem. Men som er pokkers mere besværlige for børn med handicap. Det vil sige daginstitution, folkeskole, STU, egen bolig med videre.

Jeg vil påstå, at ingen af ovenstående initiativer vil påvirke budgettet nævneværdigt, og det hele kan håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Det koster nemlig ikke ekstra at tænke sig om.

Fokus på kerneopgaven: At borgere med handicap inkluderes, behandles lige og kan deltage aktivt i samfundet på egne præmisser. En målrettet og rettidig indsats har alle dage kunnet betale sig. Jeg vil på det kraftigste appellere til, at kommunerne kommer i gang nu.

Publiceret i Altinget 24. juni 2021

18 år uden hurra

For de fleste er overgangen fra barn til voksen en dag, hele familien ser frem til med glæde. Der skal være
fest! Og de største bekymringer handler om fadøl og hvilket tøj, man skal have på.
For en næsten usynlig gruppe af unge er det at fylde 18 år mere angstfremkaldende end frydefuldt.
Overgangen fra barn til voksen er ”i systemet” på ingen måde tilrettelagt efter dem, det hele burde handle
om, nemlig borgerne.

Jeg taler her om de unge mennesker, hvis livsomstændigheder er anderledes end de flestes. Børn og unge
med handicap. Mennesker, som i forvejen er hårdt prøvede. De og deres familier, har oftest årelang
erfaring med ”systemet”, og desværre kommer ingen igennem den slags ”samarbejde” uden sår og
skrammer.

Selv unge med varige, kroniske handicap, som har modtaget hjælp hele deres liv, skal alligevel starte helt
forfra med deres sag, når de fylder 18. Som om, at de på deres 18 års dag mirakuløst bliver fri af deres
medfødte, kroniske og/eller varige lidelser, og nu pludselig ikke længere har brug for hjælp. Eksempelvis
skal der igen ansøges om personlig hjælp, om handicapbil, og om andre hjælpemidler fortsat er
nødvendige. Dette selvom intet har ændret sig for den unge.

For socialt udsatte, herunder unge anbragt uden for hjemmet, gælder det samme. Heller ikke de bliver
mirakuløst fri af de ofte tunge problemer, der ligger til grund for deres anbringelse, alene ved at blive et år
ældre. Alligevel må mange af dem forlade deres plejefamilie eller døgninstitution, alene fordi de er fyldt 18.
Den store dag bliver dermed anledning til hovedbrud, utryghed og afmagt.
Men sådan behøver det ikke være.
Vi, Konservative i Roskilde, mener, at vi bør gøre det bedre!
Vi vil arbejde for, at unge med handicap får en handleplan som alene har til formål at sikre, at deres
muligheder, livskvalitet og helbred bibeholdes, efter de fylder 18 år. Handleplanen skal iværksættes senest
den måned, den unge fylder 16, og skal som minimum revideres årligt.

Vi vil også arbejde for, at unge, som er anbragt uden for hjemmet, som standard får tildelt efterværn i
minimum tre måneder, når de forlader deres bosted/plejefamilie for at påbegynde deres voksenliv i egen
bolig.

Vi vil også arbejde for, at disse særlige unge mennesker får én samlet indgang til kommunen, så de ikke skal
tænker over, om de nu har fat i den rigtige forvaltning. Deres behov er altid komplekse, og det skal ikke
være systemet i sig selv, som står i vejen for, at de kommer godt ind i voksenlivet.

Fælles for disse unge mennesker er, at de har særligt brug for- og krav på, vores hjælp. Der skal så lidt til for
at give dem og deres pårørende ro i maven og overskud til at fejre fødselsdag.
Vi skal udvikle, aldrig afvikle.

Rettidig omhu, også i behandlingen af vores udsatte unge mennesker, er god konservativ politik.

Anne Fabricius Murmann
Byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Roskilde

Det skal ikke være nemt, det skal være rigtigt!

Borgmester Tomas Breddam har besluttet at forlænge perioden med vacciner i Roskilde Kongrescenter frem til 1. september 2021. På Tomas Breddams facebookside giver han udtryk for, at sport må vige for vacciner. Det er altså for borgmesteren et enten eller. Uden inddragelse af sporten, træffes en beslutning som har enorm betydning, ikke kun for Roskilde Håndbold, men også for alle de idrætsforeninger, der nu må flytte rundt i deres haltider, for at skabe plads til Roskilde ude i landsbyerne.

Udover at det er ganske urimeligt overfor Roskilde Håndbold, så er det også en beslutning der rammer ude i landsbyerne. Det tror jeg ikke borgmesteren har tænkt over. Borgmesteren virker til at have tænkt, at den nemme løsning er blot at fortsætte med vacciner i Roskilde Kongrescenter, når nu vi er i gang. Det forsvarer man så med tesen om, at vacciner er vigtige end sport.

Men det er slet ikke det der er spørgsmålet. Havde man haft en mere pragmatisk tilgang, så ville man have inddraget idrætten i Roskilde og fundet en løsning, hvor der er plads til begge dele. For selvfølgelig skal der vaccineres i Roskilde, men kunne man ikke finde et andet sted? Det har man gjort i andre kommuner, der åbenbart har en større respekt og forståelse for idrætslivets betydning.

Status er at 83% af Roskilde Håndbolds træning er flyttet væk fra Kongrescentret og ud på 11 andre lokationer i kommunen. Siden 11.2. hvor vaccinerne startede, er 49.417 blevet vaccineret i Roskilde. Det svarer omregnet til en udnyttelsesgrad på 23% af kapaciteten. Så hvorfor ikke finde et andet sted til vacciner – det kunne være på Musicon eller i Elgigantens tidligere lokaler på Københavnsvej. Giv haltiden tilbage til Roskilde Håndbold pr. 1. august, og vis de frivillige foreninger og idrætslivet at vi prioriterer dem. Det fortjener de med tanker på den enorme indsats, de har leveret for at hjælpe danskerne igennem en svær tid med isolation. De har om nogen har løftet en enorm opgave. Det her kan borgmesteren ikke være bekendt. Sådan en beslutning skal ikke være den nemme, det skal være den rigtige.

Med venlig hilsen

Nicolai Føns Lomholt
Byrådskandidat KV21 – Det Konservative Folkeparti – Roskilde 

 

Tørskoede seniorboliger

 

‘Tørskoede seniorboliger’, er et passende motto for den indsats, som det konservative byrådsmedlem Mogens Hallager har udført hidtil og for hans vigtigste politiske programpunkt i fremtiden.

Han spillede en hovedrolle i den mangeårige kamp for at få skabt diger og kystsikring, så de 500 husstande i Jyllinge Nordmark ikke på nye skal blive udsat for en ødelæggende oversvømmelse.

Efter det er sikret, arbejder han nu for at få skabte ‘senior-fællesskab’. På den måde kan de mange ældre borgere bliver boende i f.eks. Jyllinge, Veddelev, Svogerslev eller Viby, når parcelhuset bliver for stort, og de stadig vil være tæt på familien og hele deres netværk.

Social konservativ
– Arbejdet med at sikre kystsikring for Jyllinge Nordmark og undgå en ny katastrofe som i december 2013, blev min vej ind i politik, fortæller Mogens Hallager.

– Jeg valgte Konservative, fordi jeg altid har opfattet mig selv om borgerlig med en social forståelse.

– Alle, der kan klare sig selv, har jo en pligt til det. Men samfundet skal samtidig støtte dem, der ikke selv kan finde ud af det. Vi kan ikke bare lade nogen blive tilbage uden at få hjælp, forklarer Hallager om sin politiske filosofi.

– Da jeg kom ind i byrådet, vidste jeg godt, at det foregår langsommere i politik, end i det private erhvervsliv, hvor jeg kom fra. Så jeg blev ikke overrasket over det spil, der foregår mellem forskellige interesser.

Halvdelen til hver
– Men samtidig er det utroligt spændende at være med i disse beslutningsprocesser, hvor store afgørelser jo ofte er på spil. Med vedtagelsen af kystsikringen viste Roskilde sit format. Nu betaler kommunen og de berørte borgere hver halvdelen af udgifterne til digerne ved Jyllinge.

– For enkelte kommer prisen i værste fald helt op på 80.000 kr. Vi havde gerne set, at der var kommet et lavere loft for det, men det her var det muliges kunst, når resten af borgerne i Roskilde skulle være med til at betale.

– Til gengæld bliver husene i Normarken også mere værd og kan sælges igen, når risikoen for oversvømmelse nu er elimineret, fremhæver han.

Efter Hallagers opfattelse er det en af styrkerne i det danske demokrati, at man på den måde kan snakke sammen på tværs af partierne og prøver at forstå hinanden.

Ældre kan blive
Nu da kystsikringen er faldet på plads med dige-byggeriet langs Værebro Å og ved Roskilde Fjord, har Mogens Hallager gjort byggeriet af senior-boliger og boligfællesskaber til en prioritet.

– Mange af kommunens mindre bysamfund er alle opført på et tidspunkt, så det nu nærmer sig ‘guldbryllups-kvarterer’. Mange beboere mangler en mulighed for at kunne blive boende i det område, hvor de har alle deres kontakter, og hvor de holder af at leve.

– Vi har forsømt at få bygget senior-boliger i tide, så det skal der gøres noget ved nu.

– Rækkehuse med 1. sal løser ikke problemet, for knæene kan jo efterhånden ikke følge med. Så det skal være boligfællesskaber indrettet specielt til ældre, hvor der også er elevator. Ellers dur det ikke, siger Hallager.

Endelig ønsker han flere private tilbud, både når det gælder skoler og pasning af børn.

– Folk skal kunne vælge mellem flere typer af gode tilbud, hvor det ene ikke udelukker det andet, forklarer han.

Ved efterårets valg håber Mogens Hallager på et nyt borgerligt flertal i Roskilde. Men under alle omstændigheder vil han og De Konservative arbejde videre for at få størst mulig indflydelse.

 

Publiceret Roskilde Avis – 14. maj 2021  

 

Handicappolitik er mere end gode intentioner

Hvorfor er inklusion, som ellers er så moderne, ikke en fast del af beslutningsprocesserne i de projekter, som Roskilde Kommune råder over?

I it-systemer er det et lovfæstet krav, at der tages hensyn til borgerens sikkerhed og muligheder. Og der skal tages ekstra hensyn til dem, som er særligt sårbare.

Sådanne hensyn har borgere, som lever med handicap, også brug for i den virkelige verden, og det kræver ikke alverden også at tilgodese borgere med handicap.

Hvis bare man vil.

Byrådet bør vedtage en politik om, at der fremover indarbejdes et tilgængeligheds-tjek i alle projekter, som er ejet, støttet eller på anden måde tilvejebragt ved hjælp fra Roskilde Kommune.

Afhængig af sammenhængen kan et sådan tilgængeligheds-tjek udformes på mange måder.

Eksempelvis når en idrætsforening søger støtte til en aktivitet. Her kunne et af parametrene for tildeling være idrætsforeningens stillingtagen til, hvorvidt aktiviteten kan inkludere borgere med handicap.

Det kan også komme til udtryk ved, at det bliver kommunal praksis at stille krav om opførsel af særlige faciliteter eller boliger til borgere med handicap, når der ud- og ombygges, og når flere kommunale grunde udmatrikuleres til privat erhverv- og beboelse.

Hos os er handicappolitik mere end intentioner. Vi synes, at alle borgere er ligeværdige.

Anne F. Murmann – Byrådskandidat KV21 – Det Konservative Folkeparti i Roskilde  

Bedre forhold på opholdssteder – for voksne med udviklingshandicaps

Roskildes Byråd har besøgt Mariehusene, der er opholdssted for voksne mennesker med forskellige udviklingshandicaps. De fleste er rimeligt velfungerende.

Det største problem er at mange af dem bor på stedet fra de er 18 år – og resten af livet. Ud over Mariehusene er der blandt også tilbud på Toftebakken og St. Valbyvej.

I dag bor de i meget små boliger uden eget køkken og deler bad og toilet med andre, og det finder vi ikke acceptabelt.

Vi mener at disse mennesker skal have bedre forhold:

Afhængig af indretning med individuelle og fælles faciliteter kunne det være en bolig på min. 40-45 m2 med eget bad og trinette-køkken samt adgang til fællesfaciliteter, der understøtter beboernes behov.

For os er det vigtigt, at det enkelte menneske har et reelt frit valg mellem forskellige tilbud – ikke kun mellem kommunerne og regionernes tilbud.

Der er mange muligheder i offentligt-privat samarbejde, ikke kun i forhold til investeringer og opførelse af bygninger – men også i forhold til innovative løsninger til indhold og drift.

Hvis et flertal i byrådet insisterer på, at tilbud til borgerne skal være offentlige og kommunale, må vi omvendt insistere på, at disse tager udgangspunkt i brugernes behov og den oplevede kvalitet – og ikke i kassetænkning.

Forvaltningen bør derfor afsøge alle relevante muligheder – og ikke mindst inddrage brugere og pårørende i debatten, når der skal udarbejdet udbud med en brugeraccepteret kravspecifikation.

Med hensyn til at hjemtage borgere til kommunen er vores holdning også klar: Vores tilgang er generelt, at man skal forandre for at bevare – eller forandre for at forbedre. Hvis ikke vi kan tilbyde en borger bedre faciliteter i Roskilde Kommune end hvor vedkommende er nu, så skal vedkommende blive boende i kendte og trygge rammer.

Vi skal også tænke på, at mennesker med særlige behov og eller som enten fysisk eller psykisk er udsatte, kan have svært ved at kapere forandringer. Derfor er en hjemtagelse ikke altid godt for borgeren.

Så vi må altid tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ikke i kommunens.

Vi ser frem til forbedringer på hele området.

Roskilde konservative.

Lars Lindskov og Mogens Hallager