Borgerligt budget 2023

Det Konservative Folkepartis i Roskilde Byråd – gruppeformand Lars Lindskov udtaler:

“Som byråd har vi en særlig forpligtelse til at gøre vores yderste for at understøtte de nuværende tilbud til borgerne – og sammen med private virksomheder, frivillig

e og foreninger udvikle nye tilbud, der kan gøre det lettere at bo, arbejde og leve her i vores smørhul”.

“I det borgerlige budgetudspil opererer vi med et samlet overskud på knap 60 mio.over de kommende år, hvor det røde budget giver et underskud på 120 mio. over de kommende fire år”

” Med en god økonomi har vi mulighed for at være visionære. Som en succesrig og voksende kommune, har vi alle muligheder for at have en robust økonomi”

” Vi har brug for robusthed, så vi kan modstå de storme, som vi jo oplever med skiftende mellemrum; bygge­krise, Corona og lige nu krig i Europa, der presser energipriser og inflation i vejret”

Find hele gruppeformand Lars Lindskovs ordfører tale (1. behandling) nedenfor:

HOVEDGREB I DET BORGERLIGE UDSPIL

Hovedgrebene i det tværborgerlige budget er 5 enkle principper:

  1. Statsfinansieret skattegrundlag
  2. Robust økonomi – både drift og anlæg
  • Fastholde og udvikle borgernær service
  • Nedprioritere unødvendige projekter
  • Reducere administrative lag og funktioner
  • Inddragelse af private aktører i opgaveløsningen
  • Et stærkt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser
  1. Råd til velfærd – gennem hele livet
  • En god start på livet – for børn & unge og deres familier
  • Kultur- og fritidstilbud – også elite – i alle aldre
  • Fysiske og fagligt robuste tilbud til de med særlige behov
  • Klimatiltag – med grønne oaser og adgang til rent drikkevand
  • Tryg ældreomsorg – med frie valg
  1. Gang i byudviklingen – både by & land
  • Investering og vedligehold af infrastruktur, ejendomme og faciliteter
  • Tiltrækning af investorer og professionelle udviklere
  1. Overskud til udvikling og innovation – og dårlige tider

 

Gruppeformand Lars Lindskovs ordfører tale (1. behandling) – 14. september 2022

Konservativ ordførertale ved 1. behandling af budget 2023

Roskilde Kommune er fantastisk!
4.500 private virksomheder, talrige uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud, turistattraktioner, foreninger, sygehus og kommune skaber tilsammen 42.000 jobs og 25.000 uddannelsespladser. I et godt samarbejde skaber vi i fællesskab fundamentet for vores velfærdssamfund her, hvor vi bor i.

Som byråd har vi en særlig forpligtelse til at gøre vores yderste for at understøtte de nuværende tilbud til borgerne – og sammen med private virksomheder, frivillige og foreninger udvikle nye tilbud, der kan gøre det lettere at bo, arbejde og leve her i vores smørhul.

7.400 millioner har vi ansvaret for at fordele. Eller 7,4 milliarder. Det kan vi godt. Det SKAL vi kunne!

SLUT MED DET BREDE SAMARBEJDE

Gennem mange år har vi haft et bredt samarbejde i byrådet – både om de beslutninger, vi er enige om på tværs af partierne – og de beslutninger, der er svære. Enten på grund af politisk uenighed eller på grund af manglende muligheder for at indfri alle de behov, ønsker og drømme, som vi har lyst til at bakke op om.

Det har vi så ikke i år. Det beklager jeg både på Det Konservative Folkepartis vegne – og på borgernes og virksomhedernes vegne. Det er borgmesterens valg, hvem han vil forhandle med. Det respekterer vi i den konservative byrådsgruppe. Men selvom der er flertal om et rødt budget, skal det ikke afholde os fra at komme med et alternativt bud på, hvordan kommunens budget ville se ud, hvis der var borgerligt flertal.

Det har været en noget atypisk proces, hvor vi var enige om at bede alle fagudvalgene komme med forslag til prioriteringer inden for deres område. Men efter at borgmesteren bad os forlade forhandlingerne i forrige uge forkastede flertalsgruppen fagudvalgenes indstillinger og har fremlagt et budgetudspil til førstebehandlingen i økonomiudvalget i sidste uge.

Her kan flertallet åbenbart ikke få de 7,4 milliarder til at slå til – og har præsenteret os for et underskud på 50-70 mio. over de kommende fire år. 50-70 mio. – i under-skud! Det sker endda efter flytning af klassiske driftsopgaver til anlægsbudgettet – og ved at regne med selvbudgettering af skatten i stedet for statsgaranterede skatteindtægter – og en række hokuspokus-snuptag, der ikke holder i længden.

Vi står med udfordringer i flere brancher, hvor ledigheden forventes at stige, inflationen er galopperende og renten er på vej op. Kort sagt går vi usikre tider i møde – og så gambler borgmesteren og flertallet med vores alle sammens økonomi ved at lægge en potentiel bombe under kommunens budget. Det er rystende.

BORGERLIGT BUDGET

Siden de borgerlige partier blev bedt om at forlade forhandlingerne, har vi arbejdet seriøst og hårdt på et alternativt budget. Så sent som mandag holdt medlemsmøder, så vi har kunnet få friske input til, hvordan man også kan lægge et budget. Efter den seneste kalibrering er det sendt til forvaltningen til gennemsyn – og så snart, vi har det retur fra forvaltningen, vil vi præsentere det offentligt.

Men allerede nu kan jeg afsløre så meget, at vi i det borgerlige budgetudspil opererer med et samlet overskud på knap 60 mio. over de kommende år.

En god kommunal økonomi er for os ikke i sig selv et mål. Men med en god økonomi har vi mulighed for at være visionære. Som en succesrig og voksende kommune, har vi alle muligheder for at have en robust økonomi. Ingen af os har behov for en stor pose guldmønter på kistebunden, men vi har brug for robusthed, så vi kan modstå de storme, som vi jo oplever med skiftende mellemrum. Vi har bankkrise, bygge-krise, corona og lige nu krig i Europa, der presser energipriser og inflation i vejret.

Fremtiden byder også på udfordringer og ting, vi har brug for at investere i. Det ved vi. Vi ved blot ikke altid hvad. Det kan være klimatilpasninger, flere ledige, flere ældre, flere unge. Et oplevelsescenter om vores Domkirkes historie. Køb af store dele af Roskilde Sygehus – og hvad der ellers banker på. Hvis vi ønsker et fornuftigt serviceniveau i morgen, må vi tilpasse i dag.

HOVEDGREB I DET BORGERLIGE UDSPIL

Hovedgrebene i det tværborgerlige budget er 5 enkle principper:

1. Statsfinansieret skattegrundlag

2. Robust økonomi – både drift og anlæg
• Fastholde og udvikle borgernær service
• Nedprioritere unødvendige projekter
• Reducere administrative lag og funktioner
• Inddragelse af private aktører i opgaveløsningen
• Prioritering af et stærkt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser

3. Råd til velfærd – gennem hele livet
• En god start på livet – for børn & unge og deres familier
• Kultur- og fritidstilbud – også elite – i alle aldre
• Fysiske og fagligt robuste tilbud til de med særlige behov
• Klimatiltag – med grønne oaser og adgang til rent drikkevand
• Tryg ældreomsorg – med frie valg

4. Gang i byudviklingen – både by & land
• Investering og vedligehold af infrastruktur, ejendomme og faciliteter
• Tiltrækning af investorer og professionelle udviklere

5. Overskud til udvikling og innovation – og dårlige tider

ERHVERVSLIVET SKABER INDTÆGTERNE
Hvis jeg lige tager kasketten på som formand for Erhvervsudvalget, så er Roskilde i den seneste erhvervsklimaundersøgelse fra Dansk Industri gået 25 pladser frem – fra nr. 82 til en plads som nr. 57. Faktisk er Roskilde som en af kun to kommuner i undersøgelsen gået frem i alle undersøgelsens 11 kategorier.

Jeg vil i den forbindelse gerne takke alle erhvervslivets repræsentanter i erhvervsudvalget for et konstruktivt samarbejde og en god dialog. Samtidig vil jeg gerne takke de flertal i byrådet, der har sørget for at bidrage til, at vi bevæger os fremad. Og jeg vil opfordre alle partier i byrådet om at fortsætte de gode takter. Det vil være ubærligt, hvis vi ruller flere års godt samarbejde og fælles takter på tværs af byrådet tilbage.

Genindførelse af gebyrer på erhvervsbyggesager vil ramme socialt skævt på de små håndværksmestre, der måske skal betale 40-50.000 for behandling af en byggesag efter timetakst, mens de store nok kan finde pengene. Derfor er erhvervsgebyrer naturligvis ikke med i det borgerlige budgetudspil. Og samtidig fastholder vi niveauet for de meget små men vigtige midler i erhvervsudvalgets innovations- og udviklingspuljer til iværksættere og eksisterende virksomheder samt investering i turisme. Vi skal være gode ved dem, der skaber indtægterne og finansieringen af vores velfærdssamfund.

Og vi skal ikke tage opgaverne og brødet ud af munden på dem. Eksemplet med, at Beredskabet pludselig løser opgaver for flere millioner kroner inden for el, vvs og alarm-installationer er jo helt tosset. Beredskabet bør koncentrere sig om brand, ambulance og redning – og overlade håndværksopgaver til de lokale virksomheder.

Det er dem, der skal tage lærlingene og som kan udnytte viden om teknologier og ressourcer meget bedre end i en offentlig enhed.

VELKOMMEN TIL BORGER NR. 90.000

Hvis vi går fra indtægtssiden til de store velfærdsområdet, så har vi netop budt velkommen til borger nr. 90.000. Velkommen til hele familien Madsen, der jo på mange måder minder om de mange børnefamilier, vi har i Roskilde Kommune – og nye, som er blevet tiltrukket af vores pasningstilbud, undervisningstilbud og fritidstilbud – og hele det overflødighedshorn af muligheder, vi tilbyder.

Her er det vigtigt, at vi ikke forfalder til budgetsnak. For familierne og borgerne på tværs af alder og geografi er jo ikke celler i et regneark – men mennesker af kød og blod – med sorger, glæder og bekymringer – og med behov, vi som fællesskab har en forpligtelse til at hjælpe med at dække.

VIGTIGT MED VISIONER

Jeg savner visioner i borgmesterens budgetudspil. Det er som om regnearket bare skal passe, så Indenrigsministeriet eller Finansministeriet ikke kommer efter os. Men hvad med visionerne for Roskilde Kommune? De er der ikke. De er der simpelthen ikke i det røde udspil.
Dem har vi til gengæld det borgerlige budgetudspil, som vi glæder os til at drøfte med borgerne og de andre partier i høringsperioden frem til endelig vedtagelse den 12. oktober.

Der er ikke tid til at gennemgå alt – og både de konservative ordførere på de forskellige områder – og de andre borgerlige partier supplerer også fint. Så lad mig i dette indlæg blot give et par eksempler på hovedindsatser – og starte med de yngste.

EN GOD START PÅ LIVET

Når et lille barn for første gang møder den store verden alene, er det ofte i en af vores kommunale institutioner. Her skal vi tage imod og give den tid og omsorg, som er nødvendig for at få et barn, som er robust nok til at møde verden.
Nogle børn er fra starten robuste og befinder sig som fisk i vandet, mens andre skal have en ekstra hånd, når det bliver lidt svært. Mindretallet har brug for mere støtte – og det kan der være mange årsager til.

Et samfunds rigdom kan måles på hvordan vi hjælper dem, som har størst behov for hjælp. At være i en sårbar situation kan der være mange grunde til, men en af dem, som kan slå selv den stærkeste familie ud af kurs, er ved at få et barn med særlige behov. At begå sig i en verden som er en blanding af bureaukrati, bekymring, arbejde, søskende og et barn, som kræver en stor indsats, er en meget stor opgave, og mange familier knækker ved belastningen.

Vi skal som kommune gøre sagsbehandlingen så smidig og korrekt som det overhovedet er muligt. Dette gøres igen ved at have den rigtige kombination af fagpersoner omkring familien, så de kun skal forholde sig til få personer, som hjælper igennem hele forløbet, uanset om det er skole, hjælpemidler, tab af arbejdsfortjeneste eller psykolog, det gælder.

Vi skal kunne favne alle – og sætte ind, hvor det er nødvendigt. Vi skal kunne rumme mange, men vi skal også kunne sende de få videre i det specialiserede system, så de får den støtte og hjælp de har brug for.

MASSIVE INVESTERINGER I BØRNENE

Derfor investerer vi i det borgerlige budgetudspil flere end 10 mio. yderligere – hvert år! – på Skole- og Børneområdet. Der lidt nuancer på, hvordan vi i de blå partier ser dem udmøntet – men retningen er den samme.
Ved at sætte tidligt ind med blik for behov og forskelligheder, kan vi sørge for at alle børn kan udnytte deres fulde potentiale.

Det konservative forslag går på at igangsætte et særligt projekt med tre skoler, der særligt har fokus på børn med særlige behov. Med flere lærere og pædagoger i indskolingen kan vi yde den ekstra støtte, der skal til for en gruppe af børnene. Det er muligt, de stadig skal i specialtilbud senere, men hensigten er, at det sker med så lidt indgribende foranstaltninger som muligt – og dermed at det bliver billigere på sigt – og livskvaliteten for barnet og familien bliver bedre. Samtidig løftes hele almenområdet. Det borgerlige budgetudspil skaber simpelthen færre tabere og flere vindere allerede i de yngste år.

For de lidt større børn og unge skal vi udnytte, at Danmark er et videnssamfund. Vi skal skabe en ny generation af unge, der er innovative, spørgelystne, nysgerrige på verden og løsning af komplekse problemstillinger.

Vi skal som kommune skabe rammerne for denne lyst til læring. Ved at have klasseværelser, der er tidssvarende, lærere, som er motiverede – og omgivelser, som skaber muligheder for forskellige læringsstile giver vi vores unge studerende de bedste forudsætninger for at lære. Faktisk investerer vi 10 mio yderligere i de fysiske rammer, så vi i alt anvender 20 mio om året. Det fortjener børnene, lærerne og medarbejderne. Vi kan ikke være andet bekendt.

Og så skal vi sikre ordentlige skoleveje, så børn i større omfang kan gå og cykle til skole, så færre skal køres. Det er gode grunde til, at vi skal fastholde et anlægsbudget på det højest mulige niveau.

SJÆLEN OG SAMMENHÆNGSKRAFTEN

Hele kultur- og idrætsområdet er jo helligt land for os. Det er her, sammenhængskraften har hjemme. Det er her, vi bliver klogere, mere sunde, mindre ensomme, mere sociale – og skaber relationer for livet.
Mens bygninger og infrastruktur danner de fysiske rammer, så er kultur og fritid sjælen. Derfor vil vi fastholde det nuværende niveau på alle området. For at få plads til det, anbefaler vi, at det virtuelle Museum for Samtidskunst bliver afviklet. Det er bedre end at ramme de små foreninger, hvor ildsjælene knokler for at skabe oplevelser og fællesskaber for vores medborgere i alle aldre.

ARKITEKTURRÅD

På et område, der ikke koster noget, foreslår vi nedsættelse af et ArkitekturRåd, så vi ikke sidder med smagsdommere i forvaltningen og byrådet, som ikke nødvendigvis har de rette forudsætninger for at træffe beslutninger. Tag blot Sortebrødre Plads, hvor det røde flertal vælger at sælge en grund til 32 mio. og fravælger bud på over 50 mio. kroner. Altså siger man nej til 18 mio. kroner fordi man synes, at vinduerne er lidt pænere på en tegning eller hvad begrundelsen nu er. Og i mellemtiden har vi ikke råd til at bygge et tidssvarende tilbud til nogle af vores sårbare borgere, der i dag bor under helt uacceptable vilkår i Mariehusene. Det må have været nogle pæne vinduer. Prøv at sige dét til beboerne og de pårørende.

TRYGHED I ALDERDOMMEN

Går vi til den anden ende af livets skjorte, så står dét at komme på plejehjem i dag ikke højt på ønskelisten for særlig mange. Det skal vi have gjort op med.

At komme til det sidste hjem skal være en værdig og rar oplevelse – både for den ældre og de pårørende.

Vi skal have uddannet personale, der har glæde af at yde reel omsorg. Vi skal have ledere, som tør sætte en høj standard og kræve, at personalet giver den nødvendige omsorg. Til gengæld skal vi som kommune give plads til at lederen udøver ledelsesretten og sætter dagsordenen. Vi skal fjerne overflødige regler og vise tillid. Vi skal forlange kvalitet i den oplevede velfærd – og vi skal ikke skele til, om det er offentlige eller private tilbud, der leverer omsorgen.

At kunne vælge imellem flere alternativer, og kunne finde dét tilbud, som passer os bedst, er en af de ting, der definerer os som mennesker. Vi har alle behov og ret til at træffe masser af valg hele livet igennem. Og som konservative tror vi på, at vores seniorer er gamle nok til at vælge selv.

Valget mellem forskellige omsorgstilbud er også en menneskeret. Vi skal som kommune ikke kunne rumme alt og løse alle opgaver bedst. Vi skal erkende, at i samarbejdet med det private erhvervsliv bliver vi meget stærkere og resultaterne bliver meget mere tilfredsstillende. Det er til glæde og gavn for alle.

NUL HULLER

Og nu lyder det private erhvervsliv jo som en stor, kapitalistisk maskine, der kun er ude på at suge alt liv ud af de offentlige kasser. Men sådan er det jo ikke. Vores mange dygtige tandlæger er jo en del af det private erhvervsliv. Hvorfor skal vi have en kommunal tandpleje?

Vi kan i personale politisk redegørelse se, at personaleomsætningen blandt tandlægerne kan aflæses – og sygefraværet blandt assistenterne og plejerne slår også ud på skalaen. Hvorfor lader vi ikke pengene følge borgeren og familien, så alle kan gå hos egen tandlæge fra de første tænder bryder frem – og forbi 18 års-skellet – og til den tid i livet, hvor tænderne begynder at blive løse og skal have hjælp til at blive siddende. Vi kan reducere mængden af bygninger, der skal vedligeholdes og udstyr, der skal indkøbes ligesom ventetiderne kan sættes ned. Alle bliver vindere.

Det er synd, hvis ideologi skal stå i vejen for sund fornuft.

TRYGHED FOR FREMTIDEN

Kort sagt, så tilbyder det borgerlige budgetudspil tryghed for fremtiden. Der er definerede og prioriterede indsatser. Vi kommer ikke med en pulje til at drysse ned over hullerne forskellige steder. Og vi har ikke en pulje med besparelser, der ikke er udmøntet. Faren ved det røde budget er netop, at bedst som man tror, at der er et klubhus, et faglokale eller en cykelsti, der er på plads i den strategiske anlægsplan, så kan besparelsespuljen aktiveres – og vupti – væk var det planlagte klasselokale.

Det borgerlige budgetudspil holder en reel hånd under velfærden. Her er ingen fugle på taget. De er i hånden. Vi investerer i medarbejdernes trivsel og investerer i ledelse.

Vi har generelt fokus på forebyggelse og tidlige indsatser – både i mennesker, bygninger og natur. Vi ønsker flere frie valg for borgerne. Vi ønsker at prioritere udvikling og nytænkning. Vores budget sikrer handlefrihed – også i overslagsårene. Tænk engang. Næsten 120 mio er der i forskel på de kommende 4 år mellem borgmesterens udspil og det borgerlige fællesudspil.

De borgerlige partier prioriterer sund fornuft og fokus på den oplevede kvalitet i velfærden for borgerne – frem for gold ideologi.

TAK – VI GLÆDER OS TIL DEBATTEN

Jeg vil gerne på den konservative byrådsgruppes vegne takke især Venstre, Liberal Alliance og Nye Borgerlige for et fantastisk samarbejde om et alternativt budget. Men også til Dansk Folkeparti, Gitte Simoni og De Radikale for gode drøftelser undervejs.

Tak til forvaltningen for flot betjening i forløbet.

Vi ser frem til en god debat i aften og en god dialog med alle partier, borgere, erhvervsliv og foreninger frem mod 2. behandlingen om en måned.