EU Debat – Konservative i Slagelse

Hvornår:
27/02/2019 kl. 19:00 – 21:00
2019-02-27T19:00:00+01:00
2019-02-27T21:00:00+01:00
Hvor:
Skælskør Bibliotek
Vestergade 4 - 4230 Skælskør
Pris:
Gratis

Vi har valg til Europa-Parlamentet i år. Det er planlagt til den 26. maj 2019. I den anledning afholder vi en debat om emnet.

De to debattører  er:

  • Pernille Weiss – Det Konservative Folkeparti – Spidskandidat til Europa-Parlamentet
  • Kira Marie Peter-Hansen – Socialistisk Folkeparti – Kandidat til Europa-Parlamentet

I Det Konservative Folkeparti anerkender vi, at et velfungerende europæisk samarbejde er en forudsætning for fortsat vækst og velstand i Danmark. Det er kimen til en generationskontrakt for fremtidens Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi gør vores stemme gældende, så vi søger størst mulig indflydelse ad den vej.

Vi er stærkt tilhænger af nærhedsprincippet, hvorved beslutninger helst skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, f.eks. når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet samt social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

Vores to debattører vil komme med et oplæg, hvorefter der vil være debat og spørgsmål fra salen.

Vel mødt til en interessant debat om vor fælles fremtid.

Mødet er gratis og åbent for alle – der er ikke behov for tilmeldning

Pbv

Susanne H. Sandhold

Konservative – Slagelse